En gruppe forskere er lykkedes med at sætte et ekstra øje på blinde haletudsers haler. Det utrolige er, at nogle af haletudserne faktisk kunne se med det nye øje. Det lyder som et noget bizart forskningsresultat. Men den nye viden vil højst sandsynligt kunne bruges til at forbedre behandlinger af mennesker, hvor lægerne bruger naturlige eller kunstige implantater, skriver LiveScience.
»Denne her opdagelse viser, at hjernen har en opsigsvækkende tilpasningsevne, at den måske overvåger kroppen for at gøre brug af eventuelle nye sammensætninger af den,« siger biolog og forsker ved Tufts University Michael Levin, som står bag det nye studie.
Forskeren er ikke uvant med at arbejde med dyr med mærkelige mutationer.
»Vi arbejder meget på at forstå regenerativ biologi, og det indebærer eksperimenter, som ændrer kroppen,« siger biologen og uddyber:
»Vi har orme med fire hoveder, frøer med fire ben og mange andre usædvanlige dyr, som er en del af vores forskning i bioelektricitet og regenerering af organer.«
Haletudser fik stød, hvis ikke de kunne se
Forskerne brugte 134 haletudser som tilhører arten afrikansk sporefrø (Xenopus laevis), som er et meget anvendt laboratoriedyr. Haletudserne fik podet nye øjne på deres overkroppe og haler. Bagefter fjernede forskerne deres oprindelige øjne.
Haletudserne havde altså nu kun det implanterede øje at se med. For at teste om haletudserne kunne se med det nye øje, satte forskerne de stakkels kræ ned i et helt særlig akvarium. Forskellige områder i akvariet blev skiftevis belyst med rødt og blåt lys. Når en haletudse bevægede sig ind i det røde lys, fik den et lille elektrisk stød. De blinde haletudser havde altså al mulig grund til at undgå at bevæge sig ind i det røde lys. Og det lykkedes seks af dem, fordi de kunne se med deres nye hale-øje.
Hjernen kan bruge helt nye kropsdele
»Hjernen er ikke gearet til, at der pludselig er et øje på halen, da det aldrig er sket før. Det er ikke noget, hjernen er udviklet til at klare, men alligevel har det vist sig, at hjernen kan genkende det nye væv som noget, der kan levere værdifulde visuelle informationer,« siger Michael Levin og forklarer, at det giver god mening, at hjernen trods alt er designet til at forholde sig til en krop, som ikke udvikler sig efter planen.
»Hvis ikke det var tilfældet, ville et dyr dø hver gang, der opstod en mutation, som var en forbedring af kroppen. Forbedringen ville så gå tabt.«
De programmer i hjernen, som får en hånd til at gribe eller et øje til at se, går altså ikke tabt. Studiet viser, at hjernen kan tilpasse programmerne til nye kropsdele.
Haletudse-studie kan bruges til at udvikle ny teknologi
Haletudsernes nye øjne kom fra haletudse-donorer, som var genetisk modificeret til producere et rødt fluorescerende protein. Derfor kunne forskerne se under et mikroskop, om de implanterede øjne sendte røde nerver ud i kroppen.
Der var ingen nerver, der groede ud i kroppen hos halvdelen af de blinde modtager-haletudser. Men en fjerdedel havde nerver, som rettede sig mod tarmen, mens den anden fjerdedel havde nerver, som kravlede op mod ryggen.
De seks haletudser, som kunne se med deres hale-øje, havde alle nerver ud i ryggen. Deres øjne var åbenbart forbundet med det centrale nervesystem.
»Det har ikke kun betydning for regenerativ medcin, det vil sige udskiftning af beskadigede sensoriske og motoriske organer men også for augmentations-teknologi,« siger Michael Levin og tilføjer kækt:
«Måske vil du selv gerne have flere øjne - måske endda dem, der ser med infrarødt,«
Studiet af haletudserne er udkommet i Journal of Experimental Biology.
Én af de manipulerede haletudser. Det nye øje sidder på halen som erstatning for de to øjne på hovedet, som forskerne havde gjort blinde. (Foto: Douglas Blackiston)
Nerver gror omkring haletudsens implanterede øje. (Foto: Douglas Blackiston/LiveScience)
Forskerne fjernede øjenvævet fra et afrikansk frø-foster. (Foto: Douglas Blackiston/LiveScience)
Her har fosteret til den afrikanske haletudse fået implanteret et ny øje. (Foto: Douglas Blackiston/LiveScience)
