Træerne i det indre af Finnmark i Nordnorge vidner ifølge en international, polskledet forskergruppe om to dramatiske vulkanudbrud:
Ét udbrud i Ecuador i 1877 og ét udbrud på øen Martinique i Caribien i 1902.
Vidnesbyrdet består af nogle meget usædvanlige spor i træernes årringe. Noget, som forskerne kan se er opstået i forbindelse med vulkanudbruddene.
»Studiet, som er udført af anerkendte eksperter på området, er meget interessant,« siger Line Nybakken, professor i skovøkologi ved Norges miljø- og biovidenskabelige universitet (NMBU).
\ Hvor er vi?
I den vidtstrakte Karasjok-kommune i Norge ligger et bjerg kaldet Iškoras.
Den omkringliggende, lavtvoksende skov er meget ældre, end man lige skulle tro ved første øjekast.
Fyrretræerne og enebærbuskene kan være et naturligt klimaarkiv, der gemmer på århundreders gammel klimahistorie.
I det barske klima på Finnmarksvidda, som er en fjeldvidde, der ligger i cirka 300-500 meters højde, kan temperaturen let falde til -40 °C.
På Finnmarksvidda vokser træerne og buskene meget langsomt. De oplever kun nogle få varme sommeruger.
Enebærbuskene omkring Iškoras-bjerget kan være helt op til 200 år gamle, og de små fyrretræer kan være endnu ældre.
Nogle år er ringene meget specielle
Forskerne bag studiet har brugt en metode kaldet 'dendrokronologi' (årringsdatering), der er baseret på analyser af træernes årlige vækstlag, som træer og buske samler inde i træstammen.
Buske og træer danner en ny vækstring hvert år. Ringenes bredde er påvirket af klima og temperatur.
»Træernes årringe er historiske arkiver, der kan give os en masse spændende information om fortidens klimaer,« siger Line Nybakken.
Omkring Iškoras-bjerget er ringene i visse år særligt tynde.
Da forskerne tilføjede et farvestof, opdagede de, at en del vækstringe i fyrretræerne og enebærbuskene ved Iškoras-bjerget stod tydeligt frem under mikroskopet.
Store vulkanudbrud i 1877 og 1902
Den polske forsker Agata Buchwal ledede studiet. Sammen med kolleger fra flere lande indsamlede og undersøgte Agata Buchwal prøver fra 25 fyrretræer og 54 enebærbuske oppe ved trægrænsen omkring det 644 meter høje Iškoras-bjerg i Karasjok.
Forskerne opdagede, at hele 96 procent af fyrretræerne og 68 procent af enebærbuskene havde blå ringe, der kunne spores tilbage til sommeren 1902.
Netop juni måned 1902 er den koldeste, der nogensinde er registreret i området, siger forskerne i en pressemeddelelse.
De fandt også blå ringe fra år 1877 i 84 procent af fyrretræerne og 36 procent af enebærbuskene.
»De to år, hvor de finder såkaldte ‘blå ringe’, stemmer overens med nogle af de koldeste somre, der nogensinde er målt i højlandet. Og de kan være resultatet af globale begivenheder som de to vulkanudbrud,« siger Line Nybakken.
I løbet af disse to år var vulkanerne Mount Pelée på Martinique og Cotopaxi i Ecuador begge i udbrud.
Fra Ecuador til Finnmark
Forskerne i det internationale studie har tilsat et farvestof til årringene fra Finnmark.
»Sådan finder de år, hvor årringenes udvikling ikke var 'lignificeret'. År, hvor udviklingen af årringene stoppede,« forklarer Line Nybakken.
»Stoffet lignin, som normalt dannes og giver styrke til vedcellerne (ved er det faste, hårde stof som et træs stamme og større grene består af, red.) i løbet af sommeren, gør årringene røde, når farvestoffet tilsættes,« forklarer Line Nybakken og tilføjer:
»Men når der ikke er dannet lignin, bliver årringene blå.«
Forskerne leder efter blå ringe, for at finde ud af om ekstreme klimahændelser har haft en effekt på træerne.
\ Læs også
Nåede Finnmark et par uger senere
På Finnmarksvidda begynder træerne normalt at vokse i juni. Men årringene fra 1902 viser, at træerne ikke havde mange vækstdage netop dette år.
Vulkanen på øen Martinique gik i voldsomt udbrud i maj 1902. Få uger senere var klimaeffekt formentlig nået hele vejen til Finnmark.
Derfor bliver den tynde ring fra 1902 også blå under mikroskopet, antager forskerne.
Den polske forsker og hendes kolleger kan se, at træerne fik lov til at vokse frem til august i år 1877. Først da nåede Cotopaxis store udbrud i Ecuador helt til Finnmark.
Ønsker at bygge et arkiv af årringe
Agata Buchwal og hendes kolleger er ikke de første forskere, der har fundet de usædvanlige ringe inde i træer, men de er de første til at finde spor i Norge efter vulkanudbruddene i 1877 og 1902.
»Det er som sagt meget interessante resultater. Men vi kan ikke drage sikre konklusioner udelukkende baseret på denne ene indledende undersøgelse. Hvis vi skal være mere sikre, er vi nødt til at undersøge flere træer,« påpeger Line Nybakken.
\ Læs også
Agata Buchwal og hendes kolleger tænker sikkert det samme. Nu håber forskerne på hjælp fra flere kolleger til at bygge et større arkiv af data fra årringene i træerne, indsamlet fra forskellige steder på hele den nordlige halvkugle.
På den måde håber de, at vi med større sikkerhed vil være i stand til at rekonstruere dramatiske klimahændelser i fortiden.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
