En international forskergruppe med dansk deltagelse har lavet et europæisk atlas over træringe.
Atlasset går 1.000 år tilbage i tiden og viser, hvordan klimaet har været i forskellige områder fra år til år.
Blandt andet viser træringene, at forskellige steder i Europa oplevede massiv tørke i 1540, 1616, 1893 og 1921.
Årene mellem 1315 og 1317 var derimod særdeles våde på hele kontinentet, hvilket resulterede i den berømte hungersnød, der slog millioner af mennesker ihjel.
Forskningen viser også, at flere europæiske tørkeperioder faldt sammen med tørkeperioder i Asien og Nordamerika, hvilket tyder på globale fællesårsager.
Det nye studie kan ifølge en af de danske bidragydere bruges til både at blive klogere på både fortiden og fremtiden.
»Ved at få en meget detaljeret indsigt i fortidens klima kan vi bruges de som et historisk værktøj til at finde ud af, hvordan klimaet påvirkede folk dengang. Vi kan også bruge det til at anskueliggøre, hvad klimaforandringerne i fremtiden kommer til at betyde for folk i eksempelvis Mellemøsten, hvor klimaforandringerne kommer til at gøre området ekstremt tørt,« fortæller seniorforsker i Miljøarkæologi og Materialeforskning ved Nationalmusset, Niels Bonde.
Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Advances in Science.
Isforsker: Vigtigt at kombinere is og træ
Lektor Anders Svensson forsker i iskerner og fortidens klima ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
\ Fakta
I disse år var klimaet ekstremt: I 1921 oplevede det sydlige England omkring London det tørreste år i 1.000 år. Tørken ramte det meste af Europa, men Italien gik fri. I 1893 faldet der næsten ingen regn i England. Året fik efterfølgende tilnavnet ’the great drought’ (den store tørke). I 1741 faldt der næsten ingen forårsregn i Irland, hvilket kan have været med til at forstærke hungersnøden, som ramte landet i 1740-1741, hvor næsten 40 procent af befolkningen døde. I 1616 og i 1540 oplevede Tjekkiet ekstrem tørke, hvor nedbør var minimalt, temperaturen var høj, og floder udtørrede. Fra 1314 til 1317 regnede det så meget i Europa, at det gik alvorligt ud over en masse afgrøder. Fra den Iberiske Halvø til Østeuropa døde folk i millionvis af hungersnød. Kun Italien og Grækenland gik fri.
Anders Svensson har læst det nye studie med interesse, og han mener, at det er vigtigt, da det viser den regionale variabilitet i fortidens klima.
Desuden mener Anders Svensson, at studiet er spændende, da man kan sammenholde klimadata fra træringene med historiske beretninger.
»Det er et interessant studie, og det minder meget om det, vi selv laver. Det er vigtigt, at vi indhenter så meget viden om fortidens klima som muligt, hvis vi skal kunne sige noget om, hvordan klimaet kommer til at udvikle sig i fremtiden. Kombinationen af data fra træringe og data fra iskerner giver et meget bedre indblik i fortiden, da træringe kan sige noget om de regionale forskelle, mens iskerner kan gå længere tilbage i tiden og desuden sige noget om temperaturen, hvilket træringe ikke kan,« siger Anders Svensson.
Op til 2.000 års klimahistorie gemt i træer
I det nye studie har forskerne indsamlet data om årringe i træer fra Europa, Nordafrika og Mellemøsten.
Træringene kan meget præcist fortælle, hvordan vejret har været et givent år. Er en træring tynd, har det været et tørt år, mens en tyk træring tyder på meget regn.
Ved at overlappe træringe i levende træer med træringe fra gammelt træ fra eksempelvis gamle bygninger, har forskerne været i stand til at lave en nøjagtig klimaoversigt, som går op til 2.000 år tilbage i tiden for nogle regioner.
Niels Bonde har bidraget med data fra fyrretræer i det sydlige Norge.
»Informationen fungerer begge veje. Man kan bruge træ fra huse, som man kender alderen på, til at lave en vækstkurve for træer i et givent område og dermed lave en klimaoversigt tilbage i tiden. Man kan også bruge vækstkurverne til at datere træ i gamle huse, så man på den måde kan se, hvornår træet er blevet fældet og huset bygget,« fortæller Niels Bonde.
Anders Svensson er i den sammenhæng imponeret over at se, at forskerne har formået at få indsamlet så meget data, som de har.
»Det er et imponerende logistisk arbejde at få indhentet alt den data. Det er flot, at de har få data fra hele Europa med,« siger Anders Svensson.
Vulkanudbrud opdaget med træringe
Det nye atlas kan gøre historikere klogere på, hvordan klimaet har været i interessante historiske perioder.
Man kan ifølge Niels Bonde blandt andet kigget på, hvordan klimaet kan have stresset samfundet og eksempelvis ledt til hungersnød, som det skete i 1315 til 1317.
I atlasset kan historikere også finde tegn på andre klimafænomener, eksempelvis oversvømmelser og se, hvordan disse begivenheder har skabt folkevandringer og ændringer i samfund og kultur.
Atlasset kan også bruges til at opdage særlige fænomener, som kan være svære at opdage på anden måde.
»Eksempelvis har forskere fra Belfast brugt årringe til at vise, at der omkring år 536 fandt et vulkanudbrud sted et eller andet sted i verden. Man har endnu ikke identificeret, hvor vulkanudbruddet har fundet sted, men det må givetvis have påvirket de mennesker, som levede i nærheden,« siger Niels Bonde.
Peger på, hvor klimaflygtninge kan komme fra
Atlasset kan også bruges til at gøre klimatologer klogere på, hvordan fremtiden kommer til at se ud, når klimaforandringerne slår igennem.
Eksempelvis kan klimaforskere se, hvordan varme år tidligere har påvirket nedbørsmængden i Mellemøsten og derved påvise, hvordan fremtidens varme år kommer til at skabe områder, der bliver ekstremt tørre.
Hvis et i forvejen tørt område bliver endnu mere tørt, får det store menneskelige konsekvenser.
»Det er vigtigt, at vi i en historisk sammenhæng kan sige, hvad der sker, når det bliver meget varmt og meget tørt. På den måde kan vi bedre anskueliggøre, hvor fremtidens klimaflygtninge formentlig vil komme fra,« siger Niels Bonde.
