Træernes årringe bliver brugt af klimaforskere til at rekonstruere klimaet i tidligere tider. Smalle årringe er tegn på lave temperaturer, mens brede årringe tyder på det modsatte.
Forskerne har godt vidst, at det ikke kun er klimaet, som påvirker træernes årringe, men også parasitangreb og planteædere. Det har hidtil været uklart, hvor tydelige spor, dyrene sætter i årringenes historie.
I ni år har forskerne studeret træer i bjergområder med forskellige mængder planteædere i Sydnorge for at finde ud af, hvad tætheden af dyr gør ved årringene.
Fundene kan bruges til at gøre årringedata mere præcise i arbejdet med at beregne tidligere tiders klimatiske forhold, mener forskerne.
Får påvirkede mere end klimaet
Studiet tyder på, at får havde en større indvirkning på årringene end temperaturene i de høje bjergområder, skriver i forskerne i en pressemeddelelse fra British Ecological Society.
»Dette viser, at tætheden af planteædere påvirker årringene, i hvert fald på steder, hvor træerne vokser langsomt,« siger lederen af studiet James Speed.
Leder af Bjerknessenteret for klimaforskning, Eystein Jansen, er ikke overrasket over resultaterne. Han mener alligevel, at denne faktor sandsynligvis ikke vil gøre en forskel i de studier, som allerede er gjort af fortidens klima, hvor man brugt årringe som data.
Det skyldes, at de benyttede træer oftest bliver hentet fra meget øde områder.
»Jeg tror, at de træer, som er brugt til at lave klimarekonstruktioner, er hentet fra så øde områder, at jeg tvivler på, at de kan være påvirket af planteædere,« siger Eystein Jansen.
»Hvis du forestiller dig hele den russiske taiga og de nordlige områder af Nordamerika, så er der ikke mange planteædere i de områder,« siger han.
Bjerknes-lederen tilføjer, at klimaforskerne også medtager i beregningerne, at årringene påvirkes af stedet, hvor de står.
»Når man bruger årringe til at rekonstruere fortidens klima, indsamler man træer fra mange lokaliteter, netop så man får et repræsentativt udvalg,« siger han.
Kan stadig måle på årringene
Hvis forskerne alligevel skulle ønske at medtage data om dyreforekomster i klimarekonstruktionerne, behøver det ikke nødvendigvis at betyde så store metodemæssige problemer, mener James Speed.
»Det gode er, at vi kan måle fortidens tæthed af planteædere gennem historiske arkiver, samt fra fossile rester af svampesporer, som har levet på deres ekskrementer,« siger han.
Han understreger, at der ikke er noget i vejen med at bruge årringene til at lave beregninger af fortidens klima.
»Vi kan stadig se, hvad effekten af temperaturen er i ringene. I lavere liggende områder er der desuden mindre risiko for, at årringene påvirkes af planteædere, fordi ringene hurtigere vokser uden for dyrenes rækkevidde,« forklarer han i pressemeddelelsen.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
