»Er det godt, at vi bruger færre forsøgsdyr i Danmark?« spurgte en af de studerende på Aarhus Universitet mig forleden.
Baggrunden for spørgsmålet var, at der er sket en markant reduktion i forbruget af forsøgsdyr igennem det seneste årti (se tabel).
Tallet toppede i 2002, hvor der i Danmark blev brugt 371.000 forsøgsdyr, mens det seneste tal, som Dyreforsøgstilsynet netop har offentliggjort, viser 248.000 forsøgsdyr i 2013.
Der kan være flere årsager til faldet
Set fra et dyrerettighedsperspektiv er det vel ubetinget fint med de færre forsøgsdyr, men set fra et samfundsmæssigt perspektiv er det relevant at spørge, om der så også udføres mindre forskning end tidligere.
Er forskerne blevet bedre til at designe forsøgene, så de ikke har brug for så mange forsøgsdyr per studium?
Har forskerne fundet alternative metoder til forsøgsdyr? Eller laver de bare mindre forskning nu end tidligere?
Der er sket et væsentligt fald i det danske forbrug af forsøgsdyr i de senere år. Tallene angiver antal tusinde forsøgsdyr anvendt årligt i perioden 2000-2013:
Alternativer og bedre designede forsøg
I perioden 1970-2000 var forbruget af forsøgsdyr i Danmark nogenlunde konstant på cirka 300.000-350.000 forsøgsdyr om året.
I samme periode viste internationale undersøgelser, at der blev publiceret flere og flere videnskabelige artikler.
Det kunne lade sig gøre, fordi der blev brugt færre og færre forsøgsdyr per studium.
Aage Kristian Olsen Alstrup er dyrlæge og ph.d. i dyreforsøg. Han vil fremover blogge her på Videnskab.dk om forsøgsdyr: Om nye dyremodeller, om begrænsninger i brug af forsøgsdyr osv. Følg med på Dyreforsøgbloggen.
Med andre ord blev forskerne bedre og bedre til at udnytte forsøgsdyrene – blandt andet ved at standardisere forsøgsopstillingen, således at forsøgsdyrene reagerede mere ensartet i forsøgene, og gruppestørrelserne derved kunne reduceres.
Denne til stadighed bedre udnyttelse af forsøgsdyrene er utvivlsomt en af årsagerne til faldet i forbrug af forsøgsdyr i Danmark. En anden årsag kan være, at forskere i stigende grad gør brug af alternative metoder til dyreforsøg.
Eksempelvis kan der sparres mange mus og rotter, når medicinalindustrien indfører computerprogrammer til de første faser af testning af nye potentielle lægemidler.
Ændrede prioriteringer og finanskrise
Statistikken fra Dyreforsøgstilsynet viser, at faldet i forbrug af forsøgsdyr er ret jævnt fordelt på dyrearter – det er altså ikke sådan, at nogle forsøgsdyr er gået af mode.
Der er en klar tendens til, at der i dag bliver brugt færre forsøgsdyr til lægemiddelforskningen end for små 10 år siden.
Faktisk er dette fald så stort, at det tegner sig for hovedparten af det samlede fald fra 2005 (216.000 forsøgsdyr) til 2013 (101.000 forsøgsdyr). Det velkendt, at en række internationale medicinalvirksomheder har skåret ned i udviklingen af ny hjernemedicin.
Mens antallet af forsøgsdyr anvendt til sygdomsforskning er uændret, er der en klar tendens til et fald i forbruget af forsøgsdyr i hjerneforskningen (fra 135.000 forsøgsdyr i 2005 til 39.000 forsøgsdyr i 2013).
Det er derfor sandsynligt, at såvel medicinalindustriens prioriteringer som finanskrisens færre bevillinger kan være medvirkende årsager til faldet i forsøgsdyr.
Den officielle statistik giver dog ikke mulighed for endeligt at afgøre, om faldet er sket i den private eller i den offentlige forskning.
I det nyoprettede 3R-center, som blandt andet arbejder for reduktion i forbruget af forsøgsdyr, vil man i 2015 dykke ned i forskernes egne indberetninger til Dyreforsøgstilsynet, således at årsagerne til reduktionen kan endeligt afklares.
Når disse resultater foreligger, vil jeg omtale dem i mine nye blog om forsøgsdyr.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
