Mangrover skal dæmpe tsunamier

Breaking News på CNN 2. juledag 2004: En flodbølge i Det Indiske Ocean har krævet mindst 2.000 ofre. I de efterfølgende udsendelser på tv-stationerne steg tallet dramatisk. Efter mange uger endte det endelige tal for katastrofens ofre på 225.000.

Et lille års tid efter, at den asiatiske tsunami rullede ind over kysterne, dokumenterede bl.a. danske forskere i tidsskriftet Science, at mangel på mangrove-skove havde en stor del af skylden for, at katastrofen fik det omfang, som den gjorde.

I de snart fem år siden katastrofen har forskningen ændret noget på opfattelsen af mangroverne. Billedet af mangroverne som værn mod tsunamier er blevet mere nuanceret, og senest har de filtrede planter fået ny betydning som et værn mod følgerne af klimaændringer.

I de fem lande, der blev hårdest ramt af tsunamien, forsvandt 25 procent af mangroveskovene i perioden fra 1980 til år 2000. Globalt set er halvdelen forsvundet i de sidste to årtier. I Thailand blev mangroverne stort set udryddet og erstattet af rejefarme. Selv om rejefarmene har mættet mange fattige munde i hele Sydøstasien, så er det også uheldigt. Ud over at være en naturlig stødpude mellem havet og landet, så er mangroverne vigtige bl.a. som kuvøse for fisk. Ynglen gemmer sig mellem rødderne og vokser sig større, inden de sætter kursen ud mod det åbne hav.

Dansk mangroveprofessor er nøgleperson

Tsunamien fik både det internationale donorkorps og videnskabsfolk op på mærkerne. Flere initiativer til fornuftig forvaltning af de resterende mangrover så dagens lys.

Bill Clinton lancerede i december 2006 'Mangroves for the Future', MFF, som er et omfattende samarbejde mellem naturbevaringsorganisationer, FN og en række lande i Sydøstasien. På sekretariatets kontor i Bangkok sidder Donald Macintosh. Ud over at være på orlov fra sit professorat på Aarhus Universitet er han også MFF's koordinator. På spørgsmålet om mangrovernes effektivitet over for tsunamier, siger han:

»Fra pressen får man let det indtryk, at enten stopper man bølgen med mangroven, eller også gør man det ikke. Billedet er langt mere nuanceret. Det er klart, at en mangrove på 10-12 meters højde ikke kan stille meget op mod en 15-20 m høj bølge. Men en sund mangrove kan alligevel reducere effekten af en tsunami-bølge med op mod 90 procent.«

Biologiprofessoren fortsætter:

»Japanske forskere har kigget på forskellige overlevende mangrovetræer i det hårdest ramte område i Indonesien og har beregnet de kræfter, der var til stede i forbindelse med bølgen. Deres konklusion er, at en tsunami eller stormbølge på op til seks meter vil blive betragteligt dæmpet af en mangroveskov.«

De japanske forskere har både observeret effekten af 2004-tsunamien og foretaget felt- og modelforsøg med henblik på at genplante nogle af de tabte skove. Deres konklusion viste, at en mangroveskov har forskellige funktioner som værn mod bølgerne, og dermed kræver den en kombination af forskellige træarter i stødpudezonen.

Træerne skal både tjene som fælder, der fanger løse genstande, være flugtrute for mennesker og skabe bløde steder, hvor folk kan lande. Når det gælder om at reducere kraften af tsunamien, er det træernes størrelse og tætheden af underskoven, der er vigtige parametre. En anden vigtig lære, som videnskabsfolkene drog af forsøgene, var, at opbakning og deltagelse fra lokale myndigheder og samfund er essentiel for, at genplantningsprojekter kan lykkes.

Ny rolle for mangroverne

Efter klimadebatten har overtaget en stor del af den globale dagsorden, har mangroverne pludselig fået endnu en rolle.

Fra pressen får man let det indtryk, at enten stopper man bølgen med mangroven, eller også gør man det ikke. Billedet er langt mere nuanceret.

Donald Macintosh

»Oprindeligt overså fagfolk mangroverne, når de diskuterede kulstof-optag i skove, det vil sige fjerne luftens kuldioxyd ved hjælp af skovrejsning. Mangrover var nemlig ikke inkluderet i disse diskussioner. Vi arbejder nu på at få omfattet mangroverne i klimadagsordenen på samme niveau som andre skove, når talen falder på carbon-optag. Noget tyder på, at mangroverne er meget produktive både over vandet og under vandet, og de er derfor oplagte som lager for kulstof,« forklarer Donald Macintosh.

Genbeplantning er dermed nøglen til at reducere problemer med kysterosion, fiskeri og mad og samtidig skabe nye muligheder for kulstof-optag og bølgesikring. I den henseende er Vietnam dydsmønstret. Landet har som Thailand og Bangladesh genplantet tusindvis af hektar mangrove og har haft stor succes med det.

»Vores forskning i Thailand og Vietnam viser, at efter 8-10 år vil en genplantet mangrove have næsten samme biologiske mangfoldighed som en 50 år gammel mangrove. Arterne begynder at vandre ind af sig selv. Og i og med at mangroven er så divers, så skaber den også den beskyttelse, som en sund og naturlig mangrove giver,« siger Donald Macintosh.

Men ingen nye løsninger uden nye problemer. For hvem ejer mangrovens rigdomme?

»Det er ikke noget problem at plante træerne. Men hvem skal have retten til at fiske og hente brænde, når mangroven er vokset til? Der er masser af konflikter over ejerskabet til kystens ressourcer, så en afklaring af, hvem der må udnytte rigdommene, er fundamental for at etablere bæredygtige mangroveskove, siger professoren.