Med små knive ikke meget større end brødknive, kravler konservatorer rundt på to hval-lig i Vestjylland og skærer lunser af spæk, kød og indvolde ud af de døde kaskelotter.
Blandet med en stank af forrådnelse, så er det en makaber oplevelse, når disse store pattedyr, der i weekenden strandede på Henne Strand, ligger indhyllet i deres eget blod. Der er dog en grund til, at konservatorerne tager sin tid om at partere dyrene.
Danske forskere og forskningsinstitutter har nemlig fået tilbudt at få specifikke vævsprøver og organdele fra de store dyr til deres forskning, hvis de ønsker. Det har gjort, at flere forskere fra hele landet har budt ind med forskellige ønsker.
Forskere flokkes om kaskelothvalerne
»Alle forskere med interesse i hvalerne kan byde ind og få dele af prøverne. Jeg ved ikke, hvor mange forskere der har ønsket vævsprøver eller lignende fra hvalerne, da der hele tiden kommer nye til, men en del. Derudover vil noget af hvalen også være til rådighed for forskningen, efter den er blevet konserveret,« siger Ragnhild Skov, biolog og formidlingsleder på Fiskeri og Søfartsmuseet i Esbjerg.
I øjeblikket har forskere fra nedenstående institutioner meldt en interesse i at få noget af hvalerne:
- Aarhus Universitet
- Aalborg Universitet
- DTU Veterinærinstituttet
- Gram lergrav – Museum Sønderjylland
- Naturhistorisk Museum i København
- Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og
- Naturstyrelsen
Næsen er verdens bedste ekkolod
\ Fakta
Lørdag 15. februar strandede af to kaskelothvaler ved Henne Strand. Søndag 16. februar strandede nummer to. Årsagen til, at de to hvaler strandede er ukendt - men en forsker har på Videnskab.dk listet en række forskellige muligheder op.
Kaskelotterne har verdens kraftigste ekkolod, der kan lokalisere en blæksprutte på op til 500 meters afstand.
Én af forskerne, der har meldt sin interesse i hvalerne, er Peter Teglberg Madsen, professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. Han er interesseret i at få prøver fra kaskelothvalernes næser for at blive klogere på, hvordan hvalerne laver deres kraftige ekko.
»Vi ved, at hvalerne laver deres ekkolyd med deres enorme næse, men vi ved faktisk ikke præcist, hvordan lyden opstår. Vi ved de skabes af såkaldte 'abelæber', som hvalerne har i næsen, men mere ved vi ikke. Vi håber at kunne komme tættere på et svar ved at studere prøver fra disse hvaler,« siger Peter Teglberg Madsen.
Når alle bløddele, der skal bevares til forskning er skåret fra, så ryger resten af spækket og kødet og indvoldene til DAKAs fabrik i Randers, der specialiserer sig i at nedbryde og destruere organisk materiale og døde dyr. Benmelet bliver brugt til brændsel, og fedtet fra hvalerne bliver omdannet til biodiesel.
Her ses underkæben fra den første hval, der strandede. Når de to skeletter er skåret fri for spæk og kød, så køres de til Naturhistorisk Museum i København, hvor skeletterne vil blive rengjort. (Foto: Bo Christensen)
Det er endnu ikke aftalt, hvor skelletterne skal være, men Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg får muligvis et af skelletterne efter, at de er blevet rengjorte, ifølge Ragnhild Skov, formidlingsleder på Fiskeri og Søfartsmuseum. (Foto: Bo Christensen)
»Der er ikke nogen konkurrence mellem institutionerne om at få skelletterne. Det vigtigste er, at hvalerne bliver bevaret, så den danske befolkning kan se de smukke dyr. Og så betyder det ikke noget om det er i København eller i Esbjerg,« siger Ragnhild Skov. (Foto: Bo Christensen)
På billedet ses hvalens kæmpe næse. I næsen findes de såkaldte ’abelæber’ som hvalen blandt andet bruger til lokalisering af sin favorit føde - blæksprutter. Kaskelotten menes at kunne lamme eller dræbe byttet vha. sine kraftige ultrasoniske ekkolydbølger. (Foto: Bo Christensen)
(Foto: Bo Christensen)
Før konservatorerne kan komme ind til hvalens indre, skal de igennem et tykt lag spæk. Her ses konservatorerne i gang med at partere den anden hval, der strandede. (Foto: Bo Christensen)
Han-kaskelothvalen kan blive op til 20 meter lang, hvor hunhvalen kun bliver omkring 12 meter lang. Ungerne fødes fire meter lange. Kilde: Den Store Danske. (Foto: Bo Christensen)
Konservatorerne brugte på dette tidspunkt i parteringen, kun knive på størrelse med store brødknive. Her ses en af konservatorerne i færd med at slibe sin kniv. (Foto: Bo Christensen)
I kaskelothvalernes tarme dannes en slags ’tarmsten’ af resterne fra de mange blæksprutter. ’Tarmstenene’ er blevet brugt i parfumeindustrien, da de har en speciel sødlig lugt. Kilde: Den Store Danske. (Foto: Bo Christensen)
Hvalens tykke spæklag blev skåret fra i store firkanter og smidt i en container, der senere blev kørt til DAKA, der så vil stå for nedbrydning og destruering. (Foto: Bo Christensen)
