Lillebitte fisk kan genkende sit eget spejlbillede: Et tegn på overraskende intelligens

Efter et par dage begyndte de små pudsefisk at opføre sig legende over for deres spejlbillede, fortæller tyske forskere. (Foto: Shutterstock)

Efter et par dage begyndte de små pudsefisk at opføre sig legende over for deres spejlbillede, fortæller tyske forskere. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
08 februar 2019

Meget er blevet sagt om, hvad der foregår i hovedet på småfisk, og det er sjældent særligt flatterende.

Nu peger et studie på, at vi til tider har undervurderet småfisks intelligens, skriver the Guardian.

LÆS OGSÅ: Ravne kan være lige så kloge som chimpanser

Et tysk forskerhold har således påvist, at en lille såkaldt pudsefisk kan genkende sit eget spejlbillede i et akvarium, og det sender småfiskene på kurs mod Superligaen, hvad angår intelligens.

At kunne genkende sit eget spejlbillede bliver set som en indikation på, at et givent dyr har en form for selvbevidsthed, og evnen er ofte blevet brugt som en guldstandard til at måle dyrs intelligens.

Det er indtil nu kun noget, man har kunne se hos store aber, delfiner, elefanter og andre overvejende intelligente dyr, og derfor er det specielt at observere denne adfærd hos pudsefisk.

LÆS OGSÅ: Chimpanser husker handlingen i abe-gyserfilm

Forskerne gennemførte det såkaldte ‘spejleksperiment’ ved at placere et spejl foran en gruppe pudsefisk, som de siden observerede.

I starten opførte fiskene sig aggressivt over for spejlbilledet, men efter et par dage begyndte de opføre sig mærkeligt og legende overfor spejlbilledet.

Det blev også observeret, at fiskene forsøgte at fjerne skidt fra sig selv efter at have set sig selv i spejlet, hvilket altså indikerer, at de har været bevidste omkring, at de så sig selv.  

»Det her betyder ikke, at fisk er lige så intelligente som chimpanser,« siger studiets hovedforfatter, Alex Jordan, der forsker i evolutionær biologi  the Max Planck Institute for Ornithology i Tyskland, ifølge the Guardian.

»Det viser, at fisken i denne sammenhæng kan handle på samme måde. De forstå, hvad et spejl gør, og de bruger spejlet til at se deres egen krop,« tilføjer Alex Jordan.

LÆS OGSÅ: Studie: Større hunde er mere intelligente end mindre hunde

Pudsefisken er kun omkring 10 centimeter lang, stribet og så lever den i koralrev. Tidligere studier har vist, at de har et komplekst social liv med alliancer og fjendskaber, hvor de er i stand til at føle sig bedraget og vurdere, om de kan nedlægge andre fisk i et slagsmål.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS Biology.

LÆS OGSÅ: Ja og nej: Dyr har 'følelser', men de er ikke menneskelige

LÆS OGSÅ: Blækspruttens intelligens sættes på prøve

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.