Første gang forskerne opdagede en warnowiids øje, troede de, at det tilhørte en gople, som planktonet havde spist af. Men de tog i den grad fejl.
Ved nærmere eftersyn viste det sig, at de små celler har fremstillet deres eget øje: En lillebitte kugle med en kop nedenunder, fuldendt med noget, der minder om en hornhinde, linse, iris og nethinde. Altså som en simpel miniatureudgave af vores øjne.
Men hvordan er det overhovedet muligt? Vi og alle andre skabninger med sådanne linseøjne har bygget dem op af forskellige celler. Men warnowiid har jo kun én celle. Så hvad har de lavet deres øje af?
Ombyggede dele
Nu har Gregory Gavelis fra University of British Columbia og hans kollegaer benyttet sig af både gensekvensering og det ypperste inden for mikroskopteknologi for at nå til bunds i sagen.
Det viser sig altså, at planktonet brugte modificerede versioner af andre typer celledele for at fremstille øjet.
’Hornhinden’ er lavet af omformede mitokondrier, som egentlig bruges som energicenter i cellen. ’Nethinden’ var sat sammen af plastider, celledele, som normalt producerer de kemiske stoffer, som cellen har brug for. Planter benytter eksempelvis en type plastider – kloroplaster – til at lave sukker af luft og sollys.
Det betyder igen, at det lillebitte øje er bygget af ældgammelt tyvegods. Både mitokondrier og plastider var formentlig selv engang organismer, der levede for sig selv.
Vi ved endnu ikke, hvad de bruger synet til
Men hvad skal warnowiiderne med deres øje, ja det er imidlertid en anden sag.
Foreløbig kan forskerne faktisk ikke give noget sikkert svar på dette. Disse planktoner er nemlig yderst sjældne. De går hurtigt i opløsning, når de fjernes fra deres levested, og ingen forskere har kultiveret dem i laboratoriet endnu.
Dermed har det heller ikke været muligt at observere de små skabningers opførsel. Forskerne kan kun gisne om, hvad de bruger det fine øje til.
Nogle undersøgelser kan tyde på, at warnowiiderne spiser dinoflagellater – encellede plankton. Måske bruger de deres øje til at se skyggen af et bytte, der passerer? Nogle dinoflagellater er også selvlysende, så det er muligt, at det er det lys, øjet kan opfatte.
Hvem ved? Det er i hvert fald sikkert, at øjne er temmelig eftertragtede i dyrenes verden. Både linseøjne og andre typer øjne er udviklet på forskellige grene af livets træ, helt uafhængigt af hinanden.
Gavelis og hans kollegaers opdagelse supplerer blot billedet, kommenterer Thomas A. Richards og Suely L. Gomes i Nature:
»Sådanne fund viser, at evolutionen er faldet over lignende løsninger for at opfatte lys gang på gang.«
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
