Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Laserlys forvandler mus til vilde dræber-zombier

(Video: Wenfei Han et al.)

Et gammelt skib sejler gennem tåget vand med et antikt kort over Europa i baggrunden og klipper langs kysten, hvilket skaber en vintage-agtig opdagelsesrejse-scene.

Den danske ekspedition til Arktis, der endte i en dødelig katastrofe  

En lysende stjerne i midten af en farverig tåge med glødende røde, blå og hvide skyer, omgivet af utallige små stjerner spredt ud over den mørke rumbaggrund.

Universets historie: Fra Big Bang til vores solsystem 

En blåhaj svømmer i dybtblåt vand, ledsaget af en flok stribede pilotfisk. Billedet er taget af Derk Remmers og GHOST DIVING.

Sjælden optagelse: Hvidhaj spottet i Middelhavet

Tre gamle kranier, en hånd, der holder en smartphone, et stenredskab og et gammelt manuskript svæver på en struktureret brun baggrund. Den danske tekst i midten lyder "7 mio. år på 11 minutter.".

Hele menneskehedens historie - fortalt på 11 minutter

Annonce:

Med et tryk på en laserknap har forskerne forvandlet mus til vilde zombier, der angriber og bider i alt – selv kapsler og træpinde. Stimulering af bestemte områder i musenes hjerner med laserlys har nemlig vist sig at udløse en jagtadfærd. Det viser et nyt studie, skriver phys.org.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Cell.

Forskerne brugte en teknik, der kaldes optogenetik, som gør det muligt at ’tænde’ og ’slukke’ for bestemte dele af hjernen.

I et område i hjernens tindingelap ved navn amygdala, der associeres med frygt og forsvarsreaktioner, lokaliserede forskerne to centrale grupper neuroner:

  1. en, der gav musen tegn til, at den skulle gå efter byttet
  2. en, der fortalte musen, at den skulle bruge sine kæbemuskler til at bide og dræbe

De inficerede først musene med en virus, der gjorde netop disse to grupper af neuroner følsomme over for blåt lys. Derefter brugte forskerne et lille optisk fiber til at lyse med en blå laser på neuronerne.

»Vi tændte for laseren, og så begyndte musene at angribe et objekt, holde det fast med deres ben og intensivt bide i det, som om de var ved at fange det og dræbe det,« siger hovedforfatter af studiet og lektor i psykiatri på Yale University Ivan de Araujo til phys.org.

Ifølge forskerne kan den nye opdagelse kaste lys over evolutionen af mennesker og dyrs jagtinstinkter i hjernen.

Annonce:

»Der må være en oprindelig vej under hjernebarken, der forbinder sensorisk input til kæbens bevægelse,« siger Ivan de Araujo til phys.org.

Dyrene angreb, udover træpindene og kapslerne, insektlignende legetøj og levende insekter. De angreb ikke andre mus, og sult havde også en indflydelse på deres adfærd. Sultne mus var mere aggressive end mætte mus, når det blå lys blev tændt.

pmd