Kviktest, hurtigtest, selvtest, ja, kært barn har mange navne, og under COVID-19 har vi fået æren af at lære dem alle at kende.
Faktisk er vi ikke alene blevet klogere på alskens navne til testene, men også på hvordan man bruger en kviktest.
Det kan være en fordel, hvis man gerne vil udvikle kviktests til at diagnosticere andre sygdomme, såsom slangebid, der kræver hurtig diagonse og behandling.
Og det er netop, hvad vi i VenomAid gerne vil.
Men er det nu også en god idé med kviktest mod slangebid?
\ Hvad er en kviktest?
- En simpel test, der kan be- eller afkræfte tilstedeværelsen af et eller flere bestemte molekyler i en prøve.
- Bliver brugt indenfor biomedicin, landbrug, fødevarevidenskab og miljøvidenskab.
- Testen består af et stykke papir pakket ind i en plastikholder. På papiret findes der to linjer, som er usynlige, prøvevæske er tilføjet. Linjerne er områder på papiret, hvor antistoffer er bundet.
- Prøvevæsken flyder op ad papiret og passerer de to linjer. Hvis prøven er positiv, vil begge linjer blive synlige. Hvis prøven er negativ, vil kun én linje blive synlig.
En hurtig diagnose eller usikre testsvar?
Ét splitsekund – så hurtigt kan hverdagen ændres for de uheldige, der ender som ofre for slangebid.
Er uheldet ude, skal man hurtigst muligt modtage den matchende behandling, hvis man gerne vil undgå varige mén, eller i værste fald, død.
En kviktest til slangebid kan potentielt reducere tiden for diagnose fra flere timer til få minutter, og dermed redde både liv og lemmer.
Den kan også gøre flere læger i stand til at diagnosticere slangebid, uagtet tidligere træning og erfaring med slangebid, og gøre behandlingen billigere.
Men er det helt galt at udvikle en simpel kviktest til at diagnosticere slangebid, når man i dag bruger læger med flere års træning og indsigt i både slangebid, symptomer og behandling?
Og hvad med de situationer, hvor testen viser et forkert resultat (falsk-negativ eller falsk-positiv)?
I virksomheden VenomAid arbejder vi på at udvikle en kviktest til slangebid for slangebidsofre i Sydamerika.
For at forstå om det er galt eller genialt at udvikle en kviktest til slangebid, kigger vi nærmere på, hvordan en kviktest til slangebid egentlig fungerer.
Lynhurtig diagnose
Når vi taler om test til brug på mennesker i forbindelse med slangebid, vil en prøve typisk bestå af biologisk materiale fra patienten, som indeholder slangegift.
Det kan være alt fra urin, blod, eller en podning fra bidsåret.
Efter prøven er opsamlet, bliver den tilføjet til den ene ende af kviktesten. Væsken vil derefter begynde at vandre op ad papiret, til den når den modsatte ende.
Det er denne bevægelse, der ligger til grund for testens funktion, og det fungerer efter samme princip som et stykke køkkenrulle, der bliver vådt.
Når du dækker lidt spildt vand med køkkenpapir, bliver det nemlig også vådt rundt om dråbernes originale omkreds.
Det er denne vandring af væske, som får kviktests til at fungere.
\ Hvad er antistoffer?
- Antistoffer er en af kroppens bedste våben til at bekæmpe sygdom.
- Antistoffer er et protein, som har til funktion at genkende et bestemt mål og binde til det. I forbindelse med antistoffer bliver deres mål kaldt antigener. Disse mål er typisk sygdomsfremkaldende faktorer, såsom viruspartikler eller proteiner på ydersiden af bakterier.
- Ved at binde disse mål kan antistofferne forhindrer virussen i at inficere andre nærliggende celler eller markere bakterier til at blive dræbt af kroppens immunceller.
- Antistoffer er gode til at binde et bestemt molekyle, og det bliver udnyttet, når vi laver kviktests.
Opbygningen af en kviktest
Frem for køkkenrulle bruger vi en membran, en tynd ’plade’, hvor væske har bedre mulighed for at vandre.
Membranen klistrer vi fast til et stykke plastik, så det holder formen.
I bunden af membranen bliver en tørret version af vores farvede antistof tilføjet, det bliver sidenhen skjult bag den plastikholder, som hele testen bliver opbevaret i.
Dernæst påfører vi antistoffer til en testlinje og en kontrollinje, tilføjer lidt ekstra absorberende membran de rigtige steder, og voila!
Så har vi en kviktest.
Når den færdige kviktest bliver taget i brug, fungerer det ligesom beskrevet i figuren herunder.
Fremkaldelse af testresultat
Det er de farvede antistoffer, der – sammen med antistofferne på test- og kontrollinjen – viser, om testen er positiv eller negativ for det bestemte molekyle, der bliver testet for.
Når vi tilfører væske som er positiv for det molekyle vi tester for, vil de farvede antistoffer skjult bag plastikholderen, vandre med op ad kviktesten og samtidig binde sig til molekylet.
Antistofferne på testlinjen binder det samme molekyle i prøvevæsken som det farvede antistof. Det resulterer i en såkaldt ’sandwich-konformation’ med antistoffer som sandwichens brød og molekyle som fyldet.
Kontrolinjen viser også et signal, da de farvede antistoffer bliver bundet der.
Billig, let og hurtigt resultat
Kviktest er billige at producere, lette at bruge, og giver hurtige resultater. Alle disse egenskaber gør dem velegnede som diagnostiske redskaber for sygdomme, hvor tidlig diagnose er vigtigt.
Det gælder særligt i ressourcefattige områder, hvor både penge og lægefagligt personale kan være svære at opdrive. Eksempelvis ved bid og stik fra giftige dyr i Brasilien.
Her er der hvert år 30.000 mennesker, som bliver bidt af giftige slanger, mens omkring 140.000 mennesker stikkes af skorpioner.
Slangebid er ofte livstruende og kan medføre alvorlige følger såsom amputation og blindhed. Skorpionstik kan være smertefulde, men er ikke lige så ofte livstruende hos voksne.
Både slangebid og skorpionstik er akutte sygdomme, som kræver hurtig diagnose og behandling.
Fire trin i en diagnose
En hurtig behandling mindsker risikoen for slemme senfølger, men den rigtige behandling kan kun gives, når en diagnose er blevet stillet.
Diagnoser bliver i dag givet på baggrund af lægernes vurdering af:
- Patientens symptomer
- Omstændighederne, der ledte op til biddet
- Vidners beskrivelse af slangen
- Billeder af slangen eller slangen selv, hvis ofret har haft mulighed for at dræbe den og tage den med.
Målet med vores kviktest er at guide i denne diagnose ved at give lægerne endnu en parameter at arbejde ud fra.
Galt: Når testen tager fejl
Men giver det mening at hjælpe lægerne ved at give dem endnu en parameter at arbejde ud fra? Eksempelvis hvis testen er misledende og giver et forkert svar?
Der er ikke så mange måder, en kviktest kan fejle på, men hvis den fejler, er det svært at kende forskel på en gyldig og en ugyldig test.
Når en kviktest er falsk positiv, viser den et positivt signal, selvom den biologiske prøve ikke indeholder gift.
Det er svært at vide, hvad som forårsager falske positive tests, men de fleste gange er det fordi, der er gået noget galt i udviklingen af kviktesten.
Hvis en test har tendens til at give et falsk positivt resultat, kan det være fordi, antistofferne også genkender andre proteiner i de biologiske prøver, såsom specifikke proteiner i blodet på en lille gruppe mennesker.
Disse variabler mellem mennesker betyder, at det er enormt vigtigt, at testen bliver udsat for et utal af prøver fra forskellige mennesker, så vi kan være sikre på, at den ikke giver falsk positive resultater, uanset hvem man tester den på.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet, Region Hovedstaden og Danmarks Grundforskningsfond.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Falsk negativ, den falske forhåbning
Når en kviktest er falsk negativ, viser den et negativt resultat, selvom den biologiske prøve indeholder gift.
Der er et par måder hvorpå et falsk negativt resultat kan forekomme. Hvis testen er for gammel, kan antistofferne være nedbrudt, så de ikke virker mere.
En anden mulig grund til falske negative er for meget eller for lidt gift i prøven.
For lidt gift giver mening, der er simpelthen ikke nok gift til antistofferne, og der vil derfor være en meget svag eller usynlig linje.
For meget gift er lidt anderledes. Hvis der er for meget gift i prøven, vil alle antistofferne blive ’mættet’.
Det er ikke godt, hvis alle antistofferne er mættet, da det vil forhindre antistofferne i at binde på testlinjen og skabe et signal.
Der er høje krav til testens sikkerhed
Generelt ønsker man, at kviktests i 95 procent af tilfældende viser et korrekt resultat. Eksempelvis havde WHO et krav på at COVID-test fangede mindst 80 procent af de testede, som reelt var syge, og for de raske ramte rigtigt i 97-99 procent af tilfældende.
Ved et slangebid, er det også vigtigt at testen viser et korrekt resultat (sand positv/sand negativ). En del af vores arbejde består i at sikre, at vores kviktest lever op til disse krav. Se figuren herunder.
Når man bruger en kviktest er der fire mulige udfald:
- Sand positiv (man er syg (forgiftet), og får en positiv test)
- Sand negativ (Man er rask (ikke forgiftet), og får en negativ test)
- Falsk positiv (man er rask, men får en positv test)
- Falsk negativ (man er syg, men får en negativ test).
De to sidste (falsk positiv og falsk negativ) vil man så vidt muligt gerne undgå, da det med slangebid kan betyde, at raske folk søger behandling, eller endnu værre, at syge folk bliver hjemme og ikke opsøger behandling.
Derfor er det vigtigt, at man udvikler kviktests, der har høj sensitivitet (hvor mange sande positive ift. antal syge testet i alt) og høj specificitet (hvor mange sande negative vs. Antal raske i alt).
Genialt: Kan sikre hurtig behandling
I VenomAid Diagnostics er vores mål at udvikle en kviktest mod slangebid. Og for os giver det klart mening at bruge en kviktest til slangebid.
For testen har nogle klare geniale fordele, der opvejer testens ulemper.
I delstaten Amazonas arbejder sundhedsmyndighederne allerede aktivt med at sikre tidlig behandling ved at oprette små centre dybt inde i junglen, hvor det vil være muligt at modtage behandling for giftige bid og stik.
På denne måde kan patienter modtage behandling mange timer tidligere, end hvis de som hidtil er tvunget til at rejse til den nærmeste storby.
Den tidlige behandling på centrene i junglen er dog betinget af, at den rigtige diagnose kan stilles, og det er eksempelvis her, at vores brugervenlige kviktest kommer ind i billedet.
Ved at give lægerne muligheden for at diagnosticere forgiftninger hurtigt, kan vi være med til at muliggøre tidlig behandling.
Behøver ikke vente på symptomer
Men en test kan også være praktisk, hvis folk er meget hurtige til at søge lægehjælp efter bid.
For nogle gange ankommer patienter så hurtigt til hospitalet, efter at være blevet bidt eller stukket, at de slet ikke udviser symptomer endnu, og derfor hverken kan diagnosticeres eller behandles.
I sådanne tilfælde kunne en test som vores også hjælpe med at få stillet en hurtig diagnose, sådan at behandlingen ikke bliver udskudt unødvendigt.
Ved at behandle patienter i tide, risikerer færre af dem at miste liv og lemmer. Gennemsnitligt er de også på hospitalet i kortere tid og har ikke brug for lige så mange tilsyn hos lægen efterfølgende.
De kortere sygdomsforløb er altså ikke kun en fordel for patienterne, men også for sundhedssystemet, som sparer ressourcer på deres behandling.
Kviktest til slangebid: Galt eller genialt?
Kviktest har vist sig uerstattelige i kampen mod corona.
Deres hurtige, intuitive resultat og lette anvendelse har betydet, at de kan bruges af lægmænd samt lægefagligt personale.
I sammenhæng med corona har kviktest været geniale. Men hvad vil en kviktest til slangebid føre til?
Slangebid behandles med modgift. Modgifte er unikke, og virker kun mod et lille antal af slangearter, hvorfor det er ekstremt vigtigt at give den rigtige modgift.
En forkert modgift kan i de værste tilfælde have værre konsekvenser end slet ikke at få modgift.
Det er grunden til, at nogle læger i dag venter med at give modgift, indtil patienten får symptomer, og de med sikkerhed kan sige, hvilken slange der er tale om.
Indenfor et par år kan testen bruges
VenomAid er et par år fra at have en kviktest, som kan bruges i det sydamerikanske marked.
En kviktest er kompliceret at lave, grundet problematikken med falske positive eller falske negative, men når denne problematik er løst, vil der ikke være lang ventetid til, at den er i hænderne på lægerne.
Alt i alt vil en kviktest til slangebid være et simpelt værktøj til at hjælpe lægerne med at stille en hurtig diagnose før symptomer opstår.
Hurtig diagnose vil medføre et hurtigt og lettere sygdomsforløb, billigere behandling, og i sidste ende mindre dødlighed.
Som det fremgår af ovenstående, er alle fire skribenter på forskellig vis tilknyttet virksomheden VenomAid Diagnostics. Du kan se deres roller her.
