‘Vistegutten’ – eller ‘drengen fra Viste’ – er navnet på en dreng, der levede i Norge for cirka 8.300 år siden.
Han blev fundet i en grotte på Norges vestkyst i 1907 af en gruppe arkæologer, som kunne konstatere, at han virkede til at være død helt alene med hovedet hvilende op ad en sten, mens hånden knugede en fiskekrog.
Nu har en såkaldt retsmedicinsk kunstner, Oscar Nilsson, rekonstrueret ham til en udstilling på museet Hå Gamle Prestegard syd for Stavanger, hvor det er muligt at se et helt særligt karaktertræk ved drengen.
Han led nemlig af en sjælden sygdom, som gav hans kranie en speciel form.
Arkæologer ved ikke meget om Vistegutten. De kan dog med sikkerhed sige, at han var omkring 15 år gammel, da han døde, og med kun 125 centimeters højde var han særdeles lav, selv i forhold til den lave gennemsnitshøjde dengang.
Han har desuden formentlig haft sygdommen ‘kraniosynostose ’. Det er en sygdom, der får kraniet til at vokse forkert sammen, hvilket kan få hovedet til at vokse bagud i stedet for til siderne.
Drengens hoved ser derfor mere aflangt ud end normalt, men uden betydning for drengens kognitive evner.

Selvom han har set en smule speciel ud, viser undersøgelser, at han har været velnæret og sund.
Arkæologer har også konstateret, at grotten var fuld af dyreknogler , køkkenudstyr og -affald og fiskeudstyr. Alt tyder altså på, at mennesker har boet, arbejdet, kokkereret og sovet der.
Det er derfor også et mysterium, hvordan drengen døde, og om han rent faktisk døde liggende op ad klippevæggen, eller om han blev lagt der efter sin død.
»Det kan give et indtryk af en ensom dreng, der ventede forgæves på, at hans venner og familie skulle dukke op. Men vi ingenting om, hvordan han døde,« siger Oscar Nilsson til Live Science.

Oscar Nilsson brugte blandt andet en CT-skanner til at rekonstruere Vistegutten. Det gjorde dem i stand til at bygge en replika af kraniet, som de kunne forme ansigtet på.
Rekonstruktionen skal dog tages med et gran salt, da det blandt andet ikke er muligt at vide, hvor tyk drengens hud har været.
Hud-, hår- og øjenfarve er dog baseret på en analyse af drengens DNA og er derfor ret præcis.
jso