Kødædende dræberalger spottet ud for Helsingør

Alger er livsnødvendige. De er fødegrundlaget for større dyreplankton såsom vandlopper, der bliver spist af fiskelarver, så fiskelarverne kan vokse sig til de fisk, vi har på tallerkenen foran os.

Men det går åbenbart også den anden vej. Der findes faktisk alger, som er havets svar på kødædende planter.

Sådan lyder den opsigtsvækkende konklusion fra Terje Berge. Han er ophavsmand til den splinternye forskning, der netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift International Society for Microbial Ecology (ISME) Journal.

Når græsset æder gazellen

»Det, der er ret sensationelt ved denne her opdagelse, er, at alger som åbenbart er dyr og plante på samme tid, angriber og æder dyreplankton. Hvis vi forestiller os en afrikansk savanne, svarer det lidt til, at græsset pludselig springer op, angriber og begynder at æde gazellen,« fortæller Terje Berge.

Algen, der har det latinske navn Karlodinium armiger, er indtil nu kun fundet ved den spanske østkyst, hvor den blandt andet mistænkes for at være gerningsmanden bag omfattende fiskedød. ’Armiger’ er latin for ’Den bevæbnede’.

Nu har Terje Berge dog fundet ud af, at den slags stridslystne alger også findes i farvandet ud for Helsingør.

Efter at have studeret de sultne alger under mikroskop, står det pludselig klart, hvordan det går til, at algerne bliver til kødædere. Algernes ædegilde er nemlig et voldsomt indblik i biologiens verden.

Dræberalger suger livet ud af deres bytte

Først finder algerne frem til deres bytte ved at sanse dets kemiske spor i vandet. Bagefter slår de dyret ihjel – og størrelsen er underordnet. Byttedyret kan være næsten 10.000 gange større end algerne selv.

Det betyder ifølge den nye forskning, at algerne er i stand til at æde større dyr som vandlopper og måske endda fiskelarver.

For når algerne angriber, tyder Terje Berges forskning på, at de bruger en superstærk nervegift, som lammer dyret. Bagefter begynder algerne at æde af det fortsat levende dyr ved at prikke hul i det og suge næringen ud af dyret gennem en slags sugerør. De kødædende alger er havets svar på myg. Eller aliens.

For når de rotter sig sammen, er de dødbringende. Så snart næringen begynder at sive ud af dyret, trigger det algerne i nærheden, og efter kort tid danner de en kæmpe sværm omkring det angrebne dyr. I takt med, at dyret fortæres, gror algerne hurtigere og hurtigere – nu vokser de nemlig ikke bare af fotosyntese som alle andre alger, men også af føden fra vandloppen.

Fødekæden kan gå begge veje

Så længe algerne ikke tiltrækker så mange af deres kampfæller, er der dog ingen fare – så er det dyrene, som æder algerne. Men forskergruppens resultater viser, at når koncentrationen af alger bare kommer op over 1000 pr. milliliter, tipper fødekæden til algernes fordel, og så er det tanglopperne, der må tage flugten.

Ved den spanske østkyst har man fundet koncentrationer på mellem 10-100.000 alger pr. milliliter. Så mange er ikke endnu ikke observeret i de skandinaviske farvande, men forskernes nye opdagelse er formentlig med til at forklare, hvorfor opblomstringen af alger, der er i familie med Karlodinium, forbindes med fiskedød også i de skandinaviske lande.

Rovalger har store konsekvenser

Terje Berge understreger, at algen ikke er specielt farlig for mennesker. Men opdagelsen har stor betydning for vores forståelse af naturen:

»Det er jo opsigtsvækkende, at algerne på den måde kan vende fødekæden om. Og det gør de altså ikke bare ved at sprede gift, men ved simpelthen at jage – det er et helt nyt syn på, hvad alger er i stand til,« siger Terje Berge.

Der findes enkelte eksempler på andre mikroskopiske dyr, der kan finde på at angribe dyr længere oppe i fødekæden. Men til forskel fra de kødædende alger er det ikke noget, der har større konsekvenser – såsom omfattende fiskedød.

Sammen med hans kollegaer skal han derfor nu forsøge at blive klogere på, hvor stærk giften er. For jo stærkere giften er, desto større dyr er algerne i stand til at slå ihjel, når de rotter sig sammen.