Der er både til gården og til gaden på de spiselystne forsøgsgrise hos Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet. Grisene har fået lov til at æde sig til dobbelthager og deller som led i et projekt, der har til formål at undersøge mekanismerne bag fedme hos mennesker.
Da det ikke går at bruge mennesker til et forsøg, der indebærer, at man skal spise så meget som muligt for at blive så fed som muligt, har det første led i projektet været at finde egnede forsøgsdyr. Her er Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet det perfekte sted til studierne, da fakultetet har brugt år på at forfine teknikken til at producere klonede grise.
Klonede grise er genetisk nøjagtige kopier af hinanden. De skulle derfor være velegnede til forsøg, da den naturlige genetiske variation er ude af billedet som forstyrrende element.
Men selvom forskere ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet er blevet bedre til at producere klonede grise, går det ikke altid helt efter bogen. Kloning af grise er stadigvæk i sin vordende ungdom, og det lykkes ikke at producere levedygtige grise hver gang.
Fedmeprojektet løber fra 2007 til 2012, men er først for alvor kommet i gang i år, fordi der ikke har været tilstrækkeligt med klonede grise til rådighed.
»Vi var overoptimistiske. Vi havde håbet på at køre 120 grise gennem forsøget, men det bliver nok kun omkring 30 grise, som vi har til rådighed,« siger seniorforsker Jan Stagsted fra Institut for Fødevarekvalitet og leder af projektet.
Klonede grise ikke ens
Mens antallet af grise var skuffende, er der alligevel allerede kommet en spændende opdagelse ud af dem. Selvom de klonede grise er en slags 'fotokopier' af hinanden med præcis den samme genetiske sammensætning, viser det sig, at de alligevel ikke er helt ens.
»Variationerne mellem de klonede grise skyldes formodentlig tænd/sluk mekanismer, der bestemmer, om generne kommer til udtryk eller ej,« siger Jan Stagsted.
\ Fakta
LÆS OGSÅ
Selvom der er færre grise i forsøget, og de varierer mere end forventet, er grisene gode modeller til forskning i human ernæring, da deres fordøjelsesfysiologi og hormonelle systemer ligner menneskets.
Nutriomics del af forsøget
Det næste skridt i projektet bliver at undersøge, hvad der sker i kroppen, generne og proteinerne i de klonede og normale grise, når de fodres med forskellige diæter. Forsøget anvender nutriomics, det vil sige teknikker, hvor man studerer sammenspillet mellem ernæring, stofskifte og genetik set fra et holistisk synspunkt.
Nogle af grisene i forsøget har arveanlæg for at være slanke (traditionelle danske krydsninger mellem racerne Landrace og Yorskhire), mens nogle af grisene har arveanlæg, der disponerer dem for mere fedtlagring på kroppen (mørkebrune grise fra Yucatan i Mexico).
Forsøgsgrisene har fået lov til at guffe alt det, de vil, i sig af et foder, der har et højt indhold af sukker og fedt samt forskellige slags gavnlige mikroorganismer med det formål at undersøge de fysiologiske mekanismer, der ligger til grund for fedtaflejringen.
Fedme påvirker kroppen
Forskerne er også interesseret i at se på effekten af fodringen på ernæringsbetingede problemer forbundet med fedme såsom åreforkalkning, højt blodtryk og inflammation for at se, om der er sammenhænge mellem de fysiologiske mekanismer.
»Tidligere forsøg med mus har for eksempel vist, at der er en sammenhæng mellem mikrofloraen i tarmen og udvikling af fedme. Ved ekstrem fedme er der en øget betændelsesreaktion i kroppen, hvilket betyder, at der er en form for kommunikation mellem immunsystemet og mekanismerne bag livsstilssygdomme,« forklarer Jan Stagsted.
Det femårige nutriomics-projekt udføres i samarbejde med flere institutter på DJF samt KU Life, Danmarks Fødevareforskning (DFVF) på DTU og Arla Foods. Projektet finansieres af Programkomiteen for Fødevarer og Sundhed (FøSu) under Det Strategisk Forskningsråd.
Lavet i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
