Det er ikke kun cykelryttere, der i denne tid kæmper om at komme hurtigt op af bjergene. En videnskabelig rapport, som netop er offentliggjort af det videnskabelige tidsskrift Science, kan fortælle at mange planter følger samme vej – om end i et noget lavere tempo.
Kravler 29 meter på ti år
Et internationalt forskerteam med franske Jonathan Lenoir i spidsen har fulgt skæbnen af hele 171 planter i de franske bjerge gennem 100 år, og forskerne har observeret, at planterne – i takt med at temperaturen er steget gennem århundredet – er kravlet længere og længere op ad bjergsiderne. Det har de gjort for at sikre sig den temperatur, som de trives bedst ved. Det er i gennemsnit blevet til 29 meters opstigning for hvert årti, der er gået, viser resultaterne.
Forskerne bag undersøgelsen udtaler til Science, at de desværre frygter, at planternes modtræk mod den globale opvarmning er en kortsigtet løsning, da planterne – ligesom cykelryttere – bevæger sig i forskelligt tempo op ad bjerget.
Det betyder, ifølge forskerne, at de planter, der altid har levet i en tæt sameksistens pludselig bliver separeret. Bjergsidens økosystem vil med andre ord ændre sig kraftigt, og det kan ende med at true planternes evne til at overleve.
Frygter for danske planters fremtid
Den danske lektor, biolog Jens Christian Svenning fra Biologisk Institut på Århus Universitet er dog knap så bekymret for bjergplanternes overlevelse, som sine internationale kolleger. Langt hen ad vejen tror han på, at planterne i større eller mindre grad nok skal klare skærene.
»Planter afhænger ikke så meget af hinanden, og kan godt leve med at være afkoblet fra hinanden. Jeg er mere bekymret for planterne i lavlandet – for eksempel i et land som Danmark – hvor planterne ikke har bjerge, som de kan flygte op i, når temperaturen stiger. Deres overlevelse vil så afhænge af, om de kan bevæge sig horisontalt over lange afstande hen til klimatiske forhold, der matcher deres levevilkår,« siger Jens Christian Svenning.
Og her vil der ifølge Jens Christian Svenning være tale om afstande på 500 til 1.000 kilometer, og det kan lavlandsplanterne ikke klare på egen hånd og slet ikke set i lyset af, hvor hurtigt den globale opvarmning går.
Flugten ender på toppen af bjerget
Hvis vi for en stund vender tilbage til bjergplanterne, er Jens Christian Svenning enig med de forskerne bag rapporten om, at bjergplanterne for alvor kan blive truet, hvis de en dag når bjergenes top. For så kan de ikke længere flygte fra de stigende temperaturer. Og så kan vi ifølge Jens Christian Svenning kun redde bjergplanternes eksistens, hvis vi selv griber ind på den ene eller den anden måde.
»Ideelt set ville det bedste være, at vi som mennesker gjorde noget ved den globale opvarmning, så planterne ikke behøvede at bevæge sig højere op i bjergene for at sikre deres overlevelse. Og imens den kamp står på, må vi så gøre vores til at øge chancerne for, at planterne overlever lige nu og her og i nærmeste fremtid,« siger Jens Christian Svenning.
Vi skal behandle verdens natur som en stor have
En måde kunne være at grave nogle af planterne op med rod og transportere dem hen til klimatiske forhold, som passer planterne godt. Den strategi er Jens Christian Svenning dog sikker på vil møde modstand i flere biologiske kredse.
»Mange biologer er tilhængere af, at naturen skal klare sig selv. Og hvis vi går rundt og flytter på planterne, føler de, at det hele bliver sådan lidt for haveagtigt og langt fra naturens naturlige præmis. Men måske er det kun den haveagtige model, som vil give bjergplanterne en stor chance for at overleve på lang sigt,« siger Jens Christian Svenning.
Stor mangfoldighed vigtig kilde til medicin og for landbrug
Jens Christian Svenning mener, at der er er mange gode grunde til at bevare og opretholde planternes mangfoldighed – det man med andre ord kalder planternes diversitet. For diversiteten er blandt andet en stor ressource for medicinalindustrien og vores landbrug.
»Når det gælder landbrug, er kampen mellem skadedyr og vores afgrøder et langt våbenkapløb. Når skadedyrene har knækket koden og kan leve af vores afgrøder, så er det vores tur til at finde et modtræk. Og det foregår for eksempel ved, at vi går ud på en bjergside, og finder en vild plante af samme art, som er modstandsdygtig over for skadedyrene. Hvis det også skal kunne lade sig gøre i fremtiden, så kræver det altså, at vi hjælper naturen til at opretholde sin mangfoldighed,« siger Jens Christian Svenning.
Dansk indsats kan sikre mangfoldighed
I Danmark er udfordingen for de vilde planter mest at finde plads at gro på. En meget stor del af Danmarks natur er optaget af landbrug, og det gør det svært for den vilde natur at udfolde og sprede sig. Og det kan vi gøre noget ved, mener Jens Christian Svenning:
»For eksempel skulle man holde sig fra at opdyrke landets marginaljorde, hvor afgrøder alligevel vokser rigtig dårligt og giver ringe udbytte. Et andet vigtigt træk kunne være at give bedre plads til den vilde natur i markkanterne, som ville skabe en bedre sammenhæng i naturen,« siger han.
Så uanset om det drejer sig om franske bjergskråninger eller det flade danske landskab, så har planterne en hård, sej kamp foran sig, som ikke slutter efter blot tre ugers slid.
Reference: Jonathan Lenoir et al., Science, 27. juni 2008, vol. 320, no. 5884, side 1768-1771
