Kan man kigge klimakrisen dybt i øjnene og stadig fatte håb?

Lad mig slå fast med det samme: Jørgen Steen Nielsens nye bog, ’Vejen hjem til Jorden’, er pligtlæsning for enhver, som interesserer sig for vores fælles fortid, nutid og fremtid.

Det er en lille mursten på 360 sider, som bygger på over 1.000 kilder og giver en utroligt detaljeret og kompetent gennemgang af de mange og sammenhængende kriser, som præger vores tid.

Kriser, som den biologuddannede journalist og forfatter har dækket for Dagbladet Information i mere end 30 år.

En af bogens centrale pointer er, at vi skal tænke ud over klimakrisen. Vi står jo også i en biodiversitetskrise, hvor arter og deres levesteder forsvinder hver eneste dag.

Og vi står i en forureningskrise, hvor et utal af industrielt producerede kemiske stoffer og plastikpartikler påvirker vores miljø og finder vej til vore kroppe.

Sidst men ikke mindst befinder vi os i en ulighedskrise, hvor opretholdelsen af et fåtals høje materielle velstand driver miljøødelæggelser og forurening, som særligt rammer fattige og sårbare mennesker kloden rundt.

Men trods alt dette mener Jørgen Steen Nielsen, at vi bør fatte håb. For, som titlen på første kapitel lyder: ’Det kunne være gået værre’.

Og det ville være gået værre, hvis ikke det var for de mange mennesker, Jørgen Steen Nielsen inkluderet, som gennem de sidste 50 års miljøhistorie har fundet sammen omkring at gøre opmærksom på truslerne og på behovet for handling.

Deri ligger håbet.

Kæmpe overblik kombineret med den nyeste forskning

Det er altså en forsigtigt håbefuld bog, vi har med at gøre. En bog, som fortæller os, at der kan være mening og håb at finde, hvis man engagerer sig i kampen for et bedre og mere bæredygtigt samfund.

I den forstand ligner den mange af de andre bøger om klimakrisen, som er udkommet de senere år. Men det er andre ting ved denne bog, som i mine øjne gør den til noget helt særligt.

For det første er dette en bog som emmer af viden, indsigt og fordybelse.

Jeg er forsker og underviser til daglig i globale miljø- og udviklingsproblematikker, og jeg mindes ikke at være stødt på en bog, som giver så bred og grundig en indføring i de senere årtiers miljøhistorie.

I bogen føres vi frem gennem historien til nutidens helt aktuelle problemstillinger og bud på løsninger, som præsenteres med basis i dugfrisk videnskabelig viden (jeg blev konstant overrasket over de mange henvisninger til forskning som er udgivet i foråret 2022).

Bogen dækker tilmed et ualmindeligt bredt et spektrum af miljø- og naturmæssige kriser og udfordringer.

Blandt mange andre problemer afdækker bogen luftforurening, kemiske stoffer i hverdagsprodukter, insekternes forsvinden, hullet i ozonlaget, landbrugets kvælstof- og pesticidforurening, overfiskeri, plastikforurening, ulighedskrisen, og debatten om bæredygtigheden af økonomisk vækst.

Og på trods af, at bogen dækker mange og komplicerede emner og ikke skyr bort fra at give sig i kast med tekniske detaljer og nuanceringer, bliver det aldrig kedeligt eller uvedkommende.

Jørgen Steen Nielsen viser her sit store format som fortæller ved at tage os med på rejsen, hvad end den går til demonstration mod sojakagefabrikken på Islands Brygge i 1970’erne eller til FN’s miljøkonference i 1992, hvor den 12-årige Severn Suzuki talte dunder til verdens magthavere.

Ingen simple løsninger

Det er også en bog, som på forbilledlig vis illustrerer sammenhængene på tværs af de individuelle kriser.

Vi ser, hvordan det store fokus på elbiler, varmepumper, og batterilagring af vind- og solenergi som de store bud på en løsning af klimakrisen truer med at sætte vores miljø og biodiversitet under nyt pres, fordi der skal hentes flere mineraler op af jorden (eller havet).

Vi ser, hvordan tiltag som biodiesel og power-to-X kan medføre, at enorme naturarealer skal omdannes til marker med afgrøder til energiforbrug.

Og vi ser, hvordan den succesfulde kamp mod industriel forurening herhjemme blot har bevirket, at mange forurenende industrier er flyttet til fattigere lande, hvor de samme kampe om retten til frihed fra forurening fortsat udspilles i dag blot i større skala.

Eksemplerne viser os, at de løsninger, vi peger på, nemt kommer til at skabe nye problemer.

At vi skal forstå sammenhængene på tværs af kriserne. Og at der ikke findes nogen simple løsninger og snuptag, men kun dilemmaer og svære valg.

Industrien forhaler indgriben ved at så tvivl

Det er også en bog, som viser, hvilke stærke kræfter miljøbevægelsen er oppe imod.

Hvordan industri interesser igen og igen har henvist til manglende bevis for en forurenings skadelige effekter i forsøget på at undgå, eller forhale, indgriben.

Dette mønster ser vi i de helt lokale kampe om regulering af forurening, som eksemplificeret ved Grindstedværkets forsøg på at undgå forbud mod dumpning af farlige kemikalier.

Og vi ser det globalt i form af olieselskaber som Exxon Mobile, Chevron, Total med flere, som tidligt forsøgte at begrave deres egen forskning, som dokumenterede fossile brændslers rolle i klimaforandringerne.

Det kan du i øvrigt læse mere om i Videnskab.dk-artiklen ’Olieindustrien har i årtier forsøgt at skjule sandheden om klimaforandringer’

Og den dag i dag søger de stadig at så tvivl om klimaforandringernes alvorlighed og det akutte behov for handling.

Ved at så tvivl og appellere til frygten for udflytning og tabte arbejdspladser er industri-interesser igen og igen lykkedes med at forhale miljøregulering, som truer deres forretning.

Inspirerende, men langsom, forandring

Bogen viser også, hvordan miljøorganisationer, videnskabsfolk, aktivister, bønder, fiskere, og ind imellem fremsynede virksomheder har skabt det pres, som i sidste ende har ført til forandring.

Vi præsenteres for en stribe af eksempler på, hvordan almindelige mennesker har kastet sig ind i miljøkampen og vundet den ulige kamp mod stærke interesser.

Deri ligger det håb, som bogen frembyder.

Men det er ikke et lysegrønt håb. Der er intet løfte om hurtige forandringer, blot vi kaster os ind i kampen. Derimod dokumenterer bogen masser af tilbageslag for miljøet.

Masser af uendeligt langsommelige processer, hvor det tager årtier fra et problem erkendes på det politiske niveau til det lykkes at gennemtvinge en regulering.

Og selvom der sættes en prop i forureningskilderne, betyder det ikke, at problemet går væk.

Det viser eksempelvis den gruopvækkende opdagelse herhjemme af, hvordan årtier gammel forurening fra brandøvelser med det kræftfremkaldende stof PFOS fandt vej til en række danskeres kroppe via kød fra kogræsserforeninger.

Det viser også hullet i ozonlaget, som i september 2021 var lige så stort som dengang i 1987, da Montreal-protokollen, som skulle udfase de skadelige CFC-gasser, blev indgået.

Og det gælder i dén grad klimakrisen, hvor vi – uanset hvad vi gør herfra – i århundreder frem i tid vil skulle leve med en række konsekvenser af den opvarmning, vi allerede har låst os til.

Hjælp med at sikre, at det ikke går værre

Men – minder Jørgen Steen Nielsen os tålmodigt om – ligesom det kunne være gået værre, vil det også fremover gå værre, hvis ikke vi fortsætter kampen for at løse de kriser, vi står med i dag.

Så læs denne bog, hvis du vil vide, hvor vi står lige nu i kampen for en bæredygtig fremtid. Læs den også, hvis du vil vide, hvad du kan gøre for at være med til at skabe den fremtid.

En fremtid, hvor vore efterkommere ser tilbage og takker fremsynede mennesker som dig for, at de var med til at sikre, at det ikke gik værre, end det gjorde.