Kan man suge giften fra et bistik ud med munden? 

En kvinde bliver stukket af en bi.

En mor kommer forbi og fortæller hende, at nogen skal suge giften fra stikket ud med munden. Det gør moren nemlig altid selv, når hendes børn får bistik.

Moren viser hende, hvordan man gør. Hun suger der, hvor bien har stukket, og spytter derefter ud. Kvinden med bistikket får endda et sugemærke.

Det hele skete foran en butik, hvor Julie og Anne Sofie arbejder. De har kastet sig til tasterne for at skrive til Spørg Videnskaben, om det overhovedet giver mening at gøre? Kan man suge giften ud fra et bistik med en menneskemund? Og er det ikke farligt?

Spørg Videnskaben er selvfølgelig klar til at besvare de stikkende spørgsmål.

Vi har talt med to biologer og en klinisk farmakolog, som kan besvare spørgsmålene - samt en sværm af andre bi-spørgsmål, som vores læsere har sendt til os gennem tiden.

Suge gift med munden

Hændelsen har uden tvivl givet anledning til en del panderynker foran butikken. Det samme gør det, når man stiller spørgsmålet til forskere.

Men det kan faktisk give mening at fjerne giften, mener Ole Kilpinen, der er biolog og konsulent i Danmarks Biavlerforening.

»Mængden af gift har en betydning for, hvordan stikket udvikler sig. Det har betydning for, hvor meget kroppen reagerer på giften. Din krop reagerer også forskelligt, alt efter hvor henne på kroppen du bliver stukket,« siger Ole Kilpinen til Videnskab.dk.

Kan man fjerne noget af giften, vil man, ifølge Ole Kilpinen, nok godt kunne mindske den kommende reaktion.

Han er dog meget skeptisk overfor at gøre det med munden. I stedet nævner han et andet og mindre voldsomt husmorråd, hvor der lægges en sukkerknald på stikket, som skaber osmose og trækker noget gift ud.

Kim Dalhoff, der er klinisk professor på Bispebjerg Hospital, er også meget skeptisk overfor at suge gift ud med munden. Han mener ikke, det ville være klogt at gøre, da det kunne gøre situationen værre:

»Det er ikke noget, jeg vil tilråde. Man kan inficere såret. Der er bakterier i munden, som kan skabe en reaktion på stikket,« siger Kim Dalhoff, der er tilknyttet Københavns Universitets Institut for Klinisk Medicin.

.

Begge eksperter sætter også spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt at suge giften ud med munden.

Ole Kilpinen har svært ved at se, at man kan suge særlig meget gift ud med munden. Kim Dalhoff mener slet ikke, det er muligt. Derfor er de heller ikke så nervøse for, om det er farligt at få giften ind i munden eller i kroppen.

Modgift til biernes gift

For de fleste mennesker vil et bistik ikke være noget, der vækker stor bekymring. Det kan være en fast del af skovturen, at bier og hvepse kredser om picnic-tæppet.

Bi- og hvepsestik kan dog være farlige, hvis man er allergisk. En allergisk reaktion være meget alvorlig og skal tages meget seriøst.

»Du kan dø af en allergisk reaktion på bistik,« konstaterer Ole Kilpinen.

Han tager derfor spørgsmålet om, hvordan man forholder sig til et bistik, meget alvorligt.

»Hvis du er allergisk over for bi- eller hvepsestik kan du få en allergisk reaktion, hvor hele systemet lægges i chok,« siger Ole Kilpinen og forklarer, at man i sådan en situation vil behandle med en såkaldt adrenalinpen, også kendt som en epipen, der begrænser det voldsomme blodtryksfald og dermed kroppens allergiske reaktion.

Kim Dalhoff supplerer med en forklaring på, at pennen ikke er en modgift, som man kender det fra for eksempel et giftigt slangebid. Det er medicin, som behandler den allergiske reaktion og ikke en decideret modgift på bigiften.

»Hvis man får en allergisk reaktion, er det jo medicin, man skal have, altså en behandling af den allergiske reaktion,« siger Kim Dalhoff.

Ole Kilpinen tilføjer, at man ikke nødvendigvis er allergisk over for hvepse som gedehamse, hvis man er allergisk overfor bier som honningbier - giften fra de to insekter er forskellig.

Bigift er ikke vidundermedicin

Hvis man har fået bigift i kroppen, kan det faktisk være, at man kan få noget godt ud af det. Andre læsere har spurgt, om bigift kan have helbredende egenskaber, særligt i kontakt med gigt- og kræftpatienter.

De to forskere er slet ikke klar til at udråbe bigiften som den store vidundermedicin, men Ole Kilpinen vil faktisk ikke helt udelukke, at det kan have en effekt på kræft eller gigt.

»Bigift bliver solgt indenfor helsekost. Jeg mener ikke, der er nogle midler i Danmark, som er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Der er et stykke vej, før sådan noget bliver godkendt. Jeg har godt hørt om en mulig effekt ved kræft, men det er meget langt ude i fremtiden, og det er ikke rigtig dokumenteret endnu,« siger Ole Kilpinen.

Han påpeger også, at det i udlandet og særligt i Østeuropa er mere almindeligt at anvende bigift og andre naturligt forekommende produkter til behandling af sygdomme.

I en dansk kontekst beretter Ole Kilpinen også om gigtpatienter, der tager til en biavler og lader sig stikke, hvorefter de mener at opleve en positiv effekt. Men selvom der er lavet enkelte undersøgelser af effekten, er der stadig lang vej til at kunne konkludere noget.

»En undersøgelse kan ikke nødvendigvis tages som bevis. Det skal jo testes, dobbelttestes og igennem en farmaceutisk godkendelsesproces, og det er ikke sket. Det er meget svært at sige, at det kan have en effekt,« siger Ole Kilpinen.

Kim Dalhoff kender ikke til, at bigift skulle have en effekt i kræftbehandling eller gigtbehandling.

Forhåbentlig besvarede det nogle af de mest stikkende og giftige spørgsmål om bier, som I måtte sidde med.

Julie og Anne Sofie får i denne omgang en t-shirt tilsendt. Den t-shirt kan du også få fingrene i ved selv at stille spørgsmål til os på Spørg Videnskab.

Skriv dit spørgsmål til sv@videnskab.dk.