Meget af den viden, vi har om vilde dyrs adfærd, stammer fra studier af store pattedyr og fugle, som man forholdsvis let kan identificere og følge ude i naturen.
Derimod er det begrænset, hvor meget vi egentlig ved om den naturlige adfærd hos insekter, som udgør langt den største og mest diverse gruppe af nulevende dyr, men som ofte er små og meget mobile, og derfor vanskelige at studere i deres naturlige miljø.
I et spektakulært studie, der benytter sig af teknologi med infrarøde kameraer, har forskere fra University of Exeter i England sat sig for at studere, hvad der egentlig sker blandt vilde fårekyllinger ude i marken.
De har sat infrarøde kameraer op ved hvert af 96 fårekyllingers bo på en ellers uberørt græsmark og har optaget dyrenes adfærd på video hver sommer i 5 år. Det er mange timers video.
I et studie, der for nylig er offentliggjort i Current Biology, et af de store og betydningsfulde biologiske tidsskrifter, har de vist, hvordan galante hanner tilsyneladende tilbyder hunner beskyttelse og ofrer deres eget liv til fordel for hunnens overlevelse.
Dette er ny biologisk viden om hanners bevogtningsadfærd, som man traditionelt har set på i et helt andet lys.
Hannen overvåger hunnen efter parring
Det er udbredt i dyreriget, at en han efter en succesfuld parring ofte holder sig i nærheden af hunnen og bevogter hende mod rivaliserende hanner.
Denne form for adfærd findes hos mange arter, og man har længe regnet med, at den har som formål at sikre, at en rival ikke parrer sig med hunnen og dermed får andel i faderskabet til hunnens æg og unger.
Sådan en magevogtningsadfærd kan medføre konflikt mellem hanner og hunner, hvis hunnen aktivt søger at parre sig med flere hanner for at benytte sæd fra den bedst egnede han som far til sit afkom, mens hannen desperat forsøger at forhindre hunnens promiskuitet.
Imidlertid viser videoer af vilde fårekyllinger, at denne magevogtning kan have andre funktioner, som hunnen drager fordel af.
Hannerne ofrer sig for hunnerne
I forsøget blev hver enkelt fårekylling og dets bo – en lille jordhule – mærket med en separat kode og blev nøje overvåget med et kamera døgnet rundt.
Fårekyllingerne benytter boet som beskyttelse mod rovdyr, og de fouragerer omkring boet.
Både hanner og hunner kan opsøge en partner ved at vandre rundt mellem boene, og hanner synger højlydt for at tiltrække hunner.
Når en hun danner par med en han, kan han vælge at forlade hende igen efter endt parring eller at overvåge og bevogte hende omkring sit bo.
Forskerne har vist, at hanner, der vogter en hun, giver hende øget beskyttelse mod rovdyr, hvilket samtidig betyder, at de udsætter sig selv for øget risiko for angreb.
Overvågning med videokamera viste, at hanner, der delte bo med en hun, lod hunnen fouragere i nærheden af indgangen, og lod hunnen bruge boet langt oftere end hannen, med det resultat at hunner var langt bedre beskyttet mod angreb fra rovdyr end hannen.
Sammenligner man bevogtede hunner med hunner, der er alene ved boet, har en bevogtet hun en mere end fem gange lavere risiko for at blive spist af rovdyr.
En han har derimod en fire gange højere risiko for at blive spist, når han bevogter en hun, end når han er alene i boet.
Fordel for begge parter
En så betydelig risiko skal opvejes af andre fordele for at være evolutionært stabil, ellers ville det bedre kunne betale sig for hannen at parre sig, og derefter forlade hunnen og finde et bo for sig selv.
Videooptagelser viste, at vogtende hanner opnåede flere parringer og dermed fik overført mere sæd end hanner, der ikke bevogter.
Ved hjælp af DNA-analyser af afkommet viste det sig endvidere, at bevogtende hanner opnåede en større andel af faderskabet af ungerne end hanner, der ikke vogter deres mage.
Resultaterne viser altså, at både hanner og hunner drager fordel af vogtningsstrategien, og dermed er der tale om samarbejde og ikke konflikt mellem kønnene.
Ofrer sig for at sprede sine gener
Hannerne gjorde ingen forsøg på at forhindre hunnerne i at forlade boet eller på at tvinge dem til ekstra parringer. Hunnen kunne altså bevæge sig frit omkring og forlade bevogtningen, når hun ville.
Hannerne jog rivaler væk, når de forsøgte at nærme sig, og nedsatte dermed sædkonkurrencen fra andre hanner – altså risikoen for, at hunnen parrede sig med flere hanner, inden hun befrugter æggene.
Begge køn drager altså fordel af strategien, men det er ganske bemærkelsesværdigt at kunne vise, hvordan hanner har fordel af at øge deres risiko for en tidlig død ved at beskytte hunnen.
Hvis de bliver far til en større andel af afkom og dermed får overført relativt flere gener til den næste generation, kan det betale sig at dø tidligt!
Forskerne fra Exeter er de første til at kombinere videoovervågning, lydoptagelse og DNA-analyser af vilde insekter til at opnå en dybere forståelse af kompleksiteten deres naturlige adfærd.
De har blandt andet optaget fårekyllingernes sang via mikrofoner, og de er i gang med at analysere disse data for at undersøge, hvordan sangens komposition påvirker hannernes parringssucces.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
