Homosex er udbredt blandt primater i naturen - biologer har nye bud på hvorfor

Det er ikke kun mennesker, der har sex med artsfæller af samme køn.

Adfærden er påvist hos flere end 1.500 dyrearter – fra pingviner og delfiner til biller og bananfluer – men videnskaben har fortsat svært ved at forklare, hvorfor det sker.

I evolotionsbiologien kendes spørgsmålet som ‘Darwins paradoks’, fordi homoseksuel adfærd ikke giver afkom og dermed ikke bidrager direkte til at sikre artens overlevelse.

I virkeligheden er paradokset til at overse, da dyr med homoseksuelle tilbøjeligheder typisk også parrer sig med det modsatte køn.

Hvorfor mange dyr spiller på begge hold er dog langt hen ad vejen et åbent spørgsmål.

Nu kommer britiske biologer med mulige svar. I et nyt studie, der netop er udgivet i tidsskriftet Nature Ecology & Evolution, har forskerne kigget nærmere på homoseksuel adfærd hos primater som chimpanser og bavianer i naturen.

Ifølge studiet kan homosex både styrke dyrenes indbyrdes relationer og alliancer og endda øge det enkelte dyrs chancer for at overleve.

»Adfærden er udbredt og spiller tilsyneladende en vigtig rolle for både hierarki, gruppedynamik og fællesskab,« siger Vincent Savolainen, professor i evolutionsbiolog ved Imperial College London og hovedforfatter til det nye studie, til Videnskab.dk.

Meningsfulde knald

Vincent Savolainen har tidligere været med til at påvise, hvordan rhesusaber af hankøn oftere har seksuelt samvær med andre hanner end med hunner.

I et studie udgivet i 2023 kunne professoren og hans kolleger blandt andet beskrive, hvordan han-rhesusaber, der bestiger og tilfredsstiller hinanden seksuelt, er mere tilbøjelige til at danne alliancer. Studiet bygger på observationer af 236 han-rhesusaber på øen Cayo Santiago i Det Caribiske Hav, der blev fulgt i tre år.

Der findes dog ikke mange af den slags langvarige studier af emnet.

»Meget forskning på området bygger på anekdoter,« siger professoren.

»Med det nye studie har vi forsøgt at samle de bedste videnskabelige undersøgelser, hvor forskere har fulgt dyrene over tid og derfor kan sige noget om, hvor ofte adfærden finder sted og under hvilke vilkår.«

Forskerne finder blandt andet, at seksuel omgang mellem dyr af samme køn statitisk set er mere udbredt hos grupper, der oplever stressfaktorer som hårdt vejr, fødeknaphed eller glubske rovdyr.

For eksempel har japanske makakaber, der lever i isnende kolde, sneklædte bjerge, mere homosex end nogen anden undersøgt primat-art. Observationsstudier viser, at makakerne udviser homoseksuel adfærd knap tre gange i timen.

Også grønne marekatte har mere homosex end gennemsnittet. Arten er dybt afhængig af et fælles alarmkald, som advarer om leoparder og slanger. Her er det forskernes vurdering, at gruppens fællesskab blandt andet styrkes og vedligeholdes gennem sex – både heterosex og homosex.

Ifølge Vincent Savolainen viser det nye studie, at seksuel adfærd mellem individer af samme køn kan hjælpe dyrene med at klare trusler og strababser.

»Når kulden bider, føden er sparsom, og rovdyrene lurer, er det en fordel for dyrene at stå sammen og knytte stærke bånd. En af flere måder at opnå det på kan være seksuelle aktiviteter mellem individer af samme køn.«

Homosex er også mere udbredt hos arter, der lever længe, og som færdes i grupper med strenge og komplekse sociale hierarkier, hvor dyrene typisk ikke lever monogamt, altså danner stabile par.

Det gælder blandt andre chimpanser, bjerggorillaer og bavianer.

Socialt smøremiddel

Det nye studie tegner et billede af homoseksuel adfærd som et udtryk for tilpasning, mener professoren.

Han kalder homoseksuel adfærd hos primaterne for et socialt smøremiddel.

»Det kan fremme samarbejde og samhørighed ved at styrke sociale bånd, som kan være særligt vigtige, når leveforholdene er svære. Og så kan det være en måde for dyrene at skabe alliancer på, som kan hjælpe dem frem i livet,« siger han.

»For mig at se er homoseksuel adfærd hos de her primater på niveau med at søge efter føde, passe på afkom og bekæmpe rovdyr. Det er en del af dyrenes samlede repertoire, som de bruger til at navigere i deres respektive samfund.«

Savner beviser

Så langt vil Trine Bilde, professor i evolutionsbiologi ved Aarhus Universitet, ikke gå. Hun er ikke involveret i det nye studie, men har læst det for Videnskab.dk.

»Jeg savner beviser for årsagssammenhænge, altså at det netop er den homoseksuelle adfærd, der får aberne til at danne alliancer eller være mindre konfliktsøgende. Det kan forskerne kun sandsynliggøre, men ikke bevise,« siger professoren, der blandt andet forsker i dyrs gruppeliv og parringsadfærd.

Hun vil ikke afvise, at homoseksuelt samvær kan være med til at skabe sammenhængskraft i en gruppe og dermed mindske antallet af konflikter.

»Hvis det bidrager til et stabilt hierarki, skal flokken bruge mindre energi på hele tiden at afgøre, hvem der bestemmer. Det giver mening også evolutionært, men det kræver mere forskning, før vi kan sige, at det er sådan, det forholder sig.«

Brug for flere studier

En lignende vurdering kommer fra Tobias Wang, der er professor i zoofysiologi ved Aarhus Universitet og blandt andet forsker i, hvordan dyr tilpasser sig forskellige miljøer og stressfaktorer.

»Jeg må indrømme, at jeg synes, at nogle af sammenhængene virker en smule søgte,« siger han til Videnskab.dk.

»Jeg ville gerne se et eksperiment, der beviser, at varme og fødemangel får primater til at have mere sex på tværs af køn sammenlignet med en kontrolgruppe.«

Et sådant eksperiment ville være uetisk, understreger han. I stedet efterlyser han flere studier, hvor primater følges tæt over flere år.

»Foreløbig er der tale om statistiske sammenhænge, men vi ved reelt ikke, om de holder.«

Vincent Samolainen anerkender, at der er brug for flere undersøgelser.

»Vi håber, at vores studie vil få flere forskere til at studere emnet dybdegående i fremtiden,« siger professoren.

Han er selv ved at planlægger et større studie, der skal undersøge, om seksuel adfærd mellem han-rhesusaber forbedrer deres overlevelse.

Her lyder hypotesen, at sex mellem hanner skaber alliancer, der over tid øger den enkelte han-abes muligheder for at få adgang til hunner.