»Kæmpe fremtidigt potentiale«: Ny metode skal bremse spredning af virus i celler
Metoden, der endnu ikke er testet på mennesker, kan potentielt bruges som våben mod virus i fremtiden.
corona covid sigte korn virus

Forskernes analyse afslører, hvordan virussen kan hæmmes i at lave kopier af sig selv. Forskningen er på et meget tidligt stadie, men potentialet roses af uvildig forsker. (Illustration: Shutterstock)

Forskernes analyse afslører, hvordan virussen kan hæmmes i at lave kopier af sig selv. Forskningen er på et meget tidligt stadie, men potentialet roses af uvildig forsker. (Illustration: Shutterstock)

Corona-pandemien har givet os meget at tænke over, blandt andet hvad vi gør, når den næste virus planlægger sin uvelkomne jordomrejse.

Derfor har et dansk-svensk forskerteam besluttet sig for at malke corona-virus for al den viden om dens svagheder, de kan.

Med en ny analysemetode i hænderne, har de fået masser af data på, hvordan virusser kaprer kroppens proteiner for at sprede sig.

Og med den viden har de udviklet et molekyle, der kan bremse spredningen af SARS-CoV-2 i celler i laboratoriet, og måske på sigt på i mennesker.

»Metoden bliver et godt redskab i lægevidenskabens værktøjskasse, når man skal lyn-analysere virusser under næste pandemi,« vurderer Jakob Nilsson, professor på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research og en af hovedforfatterne til den videnskabelige artikel bag studiet.

Ny metode kan holde virus væk

Når virus trænger ind i kroppen, har den generelt én prioritet: at lave kopier af sig selv og sprede sin væmmelige indflydelse.

For at gøre det, skal den overtage bestemte proteiner i kroppen, alt efter hvilken slags virus den er.

For at kapre kroppens proteiner bruger virusser små ‘mærkater’, der sætter sig på bestemte områder af proteinerne, og med dem kan virussen bruge proteinerne til sin egen fordel.

Men hvad hvis der ikke var ‘plads’ til virussen på proteinet? Hvis der nu sad andre molekyler på proteinet, som om det var en overfyldt bænk på Københavns Hovedbanegård? 

»Problemet har været at vi ikke har haft metoder til hurtigt at finde alle virussernes mærkater, men det har vi nu løst,« forklarer Jakob Nilsson: 

»Med viden om mærkaterne kan vi udvikle et slags ‘super-mærkat’, der binder endnu bedre til proteinerne og dermed holder virus af den type væk og hæmmer dens spredning.«

»Klart potentiale i fremtidig behandling«

I dette studies tilfælde har forskerne udviklet et super-mærkat mod SARS-CoV-2.

Forskerne sammenlignede grupper af inficerede celler uden super-mærkatet med grupper med det. I sidstnævnte var der mindst 10 gange så få viruspartikler som normalt. 

Og selvom mærkatet (der kaldes en peptid-hæmmer) ikke forhindrer virus-smitte, er der mange fordele ved at kunne sænke farten på dens spredning i kroppen under fremtidens pandemier. 

Det betyder, at lægevidenskaben får endnu et analytisk våben i værktøjskassen, der kan forhindre et alvorlig sygdom, hvis man bliver inficeret.

»Studiet giver os et nyt lag af mekanisk forståelse af, hvordan bestemte virusser påvirker vores systemer, og det har klart potentiale i fremtidig behandling,« mener Martin Roelsgaard Jakobsen, professor i infektion og immunologi, Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, der har læst studiet igennem for Videnskab.dk.

Ny metode leverer et vældigt datasæt

Forskerne fokuserede på SARS-CoV-2 i studiet, men deres analyse-metode gav faktisk data på 23 varianter af corona-virus. 

Metoden, der kaldes Prop-PD og er udviklet på Uppsala Universitet, kigger på, hvordan forskellige virusser bruger forskellige mærkater til at kapre kroppens proteiner.

»Cirka 50 procent af hvert protein er det, vi kalder struktureret, hvorimod resten af det hører til dens ustrukturerede dele,« forklarer Jakob Nilsson.

Virus indeholder selv proteiner med ustrukturerede områder, og det er dér, virussen udvikler nye mærkater til protein-kapring. 

Så forskerne har delt proteinerne fra de 23 coronavirusser op i små dele og set på, hvilke mærkater de har, der mulliggør en binding til kroppens proteiner.

Normalt vil ét studie ellers fokusere på én virus ad gangen og teste dens bindings-evne med forskellige proteiner én efter én.

Men med den nye metode har de, i ét hug, identificeret hele 269 mærkater fordelt på de 23 virusser, som de så kunne undersøge nærmere. 

Det var sådan nogle opfølgende undersøgelser, der førte til peptid-hæmmeren.

»Det er faktisk et sindssygt data-materiale, metoden frembringer, og da metoden er ny, har de kun lige ridset i overfladen,og der ligger et kæmpe fremtidigt potentiale for nye opdagelser« vurderer Martin Roelsgaard Jakobsen. 

Har potentiale i fremtiden, men der er lang vej igen

Studiet har kun lige ‘ridset i overfladen’ i mere end én forstand, for den peptid-hæmmer, det har affødt, er stadig ret uprøvet.

Peptid-hæmmeren har bevist sit værd i laboratoriet, men skal derefter traditionelt testes på dyr, før den overhovedet kan komme i nærheden af et corona-sygt menneske.

Og for at forsinke spredningen af andre virusser skal de selvfølgelig analyseres, og et nyt super-mærkat skal udvikles.

»Men det er skam taget i betragtning i den videnskabelige artikel, der kigger fremad og ser på, hvordan vi kan bekæmpe fremtidens pandemier,« forklarer Martin Roelsgaard Jakobsen.

Studiet er også teknisk begrænset, i og med at det kun ser på en lille del af de cirka 20.000 proteiner i menneskekroppen.

»Trods begrænsningen har vi lært en del af studiet, og den grundforskning, de har lavet her, giver håb om nye metoder til at håndtere den næste pandemi, når den kommer.«

Martin Roelsgaard Jakobsen mener, at studiet er solidt og er ivrig efter flere detaljer:

»Der må ligge mange spændende resultater i deres datasæt, og jeg ser frem til mere information, hvor arbejdet bredes ud til flere virusser.«

»Men det er flot lavet, dækker meget og giver os endnu et niveau af forståelse af SARS-CoV-2’s mekanismer, der er vigtige for fremtidig bekæmpelse.«

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.