Jordens magnetfelt har forandret sig: Et stort, svagt felt over Atlanterhavet vokser

Jorden har et usynligt magnetfelt, der udspringer fra klodens indre.

Dette magnetfeltet bliver ofte trukket frem som én af årsagerne til, at liv overhovedet kan eksistere på Jorden. Det beskytter os og alt andet på kloden mod højenergisk stråling fra både Solen og fjerne dele af rummet.

Magnetfeltet er aldrig blevet undersøgt mere detaljeret end nu, takket være Swarm-satellitterne – tre satellitter, der har målt Jordens magnetfelt i over 10 år.

Et nyligt offentliggjort studie viser, hvordan magnetfeltet har ændret sig i den tid, og at et stort, svagt felt over det sydlige Atlanterhav er vokset.

Ifølge studiet er feltet, som kan ses tydeligt på illustrationen herover, både blevet større og svagere i perioden, hvor Swarm-satellitterne har indsamlet data fra 2014 til 2025.

Noget særligt er under opsejling

Den såkaldte sydatlantiske anomali er ikke bare ét samlet område.

»Den udvikler sig forskelligt mod Afrika og mod Sydamerika«, siger Chris Finlay på Den Europæiske Rumorganisations (ESA) hjemmeside.

Han er professor ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i København og har ledet forskningsarbejdet, som er offentliggjort i Physics of the Earth and Planetary Interiors.

»Der foregår noget særligt i dette område, som får feltet til at svækkes mere intenst,« siger han ifølge ESA.

(Illustration: ESA / Datakilde: Finlay, C.C. m.fl., 2025)

Det har praktisk betydning for menneskehedens elektroniske teknologi i rummet – især for satellitter i lav bane omkring Jorden, fortæller Karl Magnus Laundal, som er seniorforsker ved DTU Orbit.

»Magnetfeltet beskytter mod stråling her på Jorden, men over det sydlige Atlanterhav er det så meget svagere, at risikoen for, at noget går galt, er betydeligt større.«

»Når man ser på statistiske oversigter, har satellitter langt større risiko for fejl i denne svage del af feltet,« forklarer Karl Magnus Laundal.

Denne risiko har været kendt længe, og skader på rumteknologi er for eksempel beskrevet i et studie fra 2003.

Men det svage felt har ændret sig en del siden 2013. Karl Magnus Laundal mener, at det nye studie leverer en solid opsummering og gennemgang af de enorme datamængder, som satellitterne har indsamlet.

Han tilføjer, at årsagen til forandringerne er meget vanskelig at fastslå.

Strømninger i Jordens indre

Jordens magnetfelt eksisterer på grund af klodens indre struktur.

Lag af mere eller mindre flydende jern og mineraler bevæger sig i forhold til hinanden dybt nede i Jorden.

»Der er strømninger i Jordens indre. Når vi ser variationer i magnetfeltet af denne størrelsesorden, skyldes det også variationer i disse strømninger,« siger Karl Magnus Laundal.

Der findes også andre variationer: Feltet er for eksempel stærkere end normalt over Sibirien i Rusland og over Canada. Præcis hvorfor det er sådan – og hvordan feltet vil udvikle sig fremover – ved forskerne ikke.

»Det er frygtelig kompliceret,« siger Karl Magnus Laundal.

»De fysiske årsager hænger sammen med strømningerne i Jordens indre, og dem forstår vi stadig ikke særlig godt.«

Karl Magnus Laundal håber, at Swarm-satellitterne kan bidrage til at opklare dette spørgsmål. Han forklarer, at den bedste måde at lære mere om Jordens indre på er at måle magnetfeltet så præcist som muligt.

Swarm-satellitterne er gamle

Problemet er, at Swarm-satellitterne er begyndt at blive gamle. De kredser så lavt, at to af dem efterhånden vil miste fart og brænde op i atmosfæren om nogle år, siger Karl Magnus Laundal

»Der er endnu ingen oplagte arvtagere.«

Han mener, at netop denne type satellitter er nødvendige for at få et tydeligere billede af, hvordan Jordens 'dynamo' fungerer og dermed mere detaljeret viden om magnetfeltets opførsel.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.