For øjeblikket flytter den magnetiske nordpol sig med over 50 km om året. I 2003 var hastigheden helt oppe på 60 km per år - hurtigere end nogensinde før målt. Den magnetiske nordpol befinder sig i øjeblikket i det nordligste Canada og har gennem de sidste årtier bevæget sig stadig længere nordpå med større og større hastighed.
"Hvis den magnetiske nordpol fortsætter sin vandring, vil den om allerede 20-30 år befinde sig i Sibirien på den anden side af den geografiske nordpol", siger seniorforsker Nils Olsen, Danmarks Rumcenter, DTU, som undersøger Jordens magnetfelt bl.a. ved hjælp af Ørstedsatellittens målinger.
Tiden er inde
Meget tyder på, at en polvending, hvor den magnetiske nord- og sydpol bytter plads, kan være undervejs. Hvornår vendingen sker, kan man ikke forudsige, men faktum er, at den sidste polvending skete for 780.000 år siden. Og hvis man kigger 20 mio. år tilbage i tiden er polvendinger sket med i gennemsnit ca. 250.000 års mellemrum. Det kan man bl.a. følge i størknet lava, som gemmer magnetiske korn, hvis magnetisering er bestemt af det omgivende magnetfelt på det tidspunkt, hvor lavaen blev dannet.
Jordens magnetfelt indhyller hele jorden. Magnetfeltet, der er usynligt for det menneskelige øje, er her illustreret med feltlinjer, som viser feltets retning på et givet sted. De magnetiske poler er defineret ved de steder på overfladen, hvor feltlinjerne er lodrette. Magnetfeltet bliver dannet i 3.000 km dybde gennem en dynamo-effekt drevet af bevægelsen af smeltet jern. Denne bevægelse kan kortlægges ved at følge vandringen af magnetfeltets feltlinjer ved overfladen."
"Tiden er sandsynligvis ved at være inde. Men det tager flere tusinde år at fuldføre en polvending, og der kan sagtens gå 100.000 år, før det sker næste gang. Det magnetfelt, der skabes i Jordens indre, ændrer sig hele tiden, og dermed flytter de magnetiske poler sig også. Så der er altså ikke noget usædvanligt i en polvending. Det interessante er at kunne forstå processen, bl.a. med det formål at kunne forudse og forebygge eventuelle problemer for Jordens befolkning og dyreliv".
Ørstedsatellitten påvirkes
Vendingen medfører nedsat magnetisk afskærmning af den hårde kosmiske stråling, der konstant rammer Jorden fra verdensrummet. Under en polvending regner man med, at magnetfeltstyrken kun er 10 pct. af det normale.
"Vi kan allerede observere konsekvenserne i det sydlige Atlanterhav, hvor magnetfeltet er meget svagere end normalt. Bl.a. påvirker dette Ørstedssatellitten, som registrerer flere fejl i det elektroniske udstyr, når satellitten flyver gennem området. Det får selvfølgelig konsekvenser for vores civilisation, når der opstår fejl i satellitter - det påvirker alt fra fly og skibes navigationsudstyr til pc'en hjemme på skrivebordet".
Signal fra Jordens indre
En polvending er et ekstremt magnetisk signal fra Jordens indre og er en naturlig del af Jordens dynamik. Men man ved stadig meget lidt om, hvorfor polvendingerne sker.
"Einstein blev engang spurgt om, hvad han anså for at være de fem største udfordringer inden for fysikken. At forstå dannelsen af Jordens magnetfelt var en af dem."
"I dag ved vi stadig forholdsvis lidt om Jordens dybe indre. At studere forandringer i Jordens magnetfelt er den eneste mulighed for at finde ud af, hvordan materialet 3.000 kilometer under Jordens overflade bevæger sig. Kun ved at studere magnetfeltet, kan vi med tiden få en større forståelse for den planet vi lever på", slutter Nils Olsen.
En kortlægning af Jordens magnetfelt med endnu større nøjagtighed end Ørstedsatellitten skal foretages af Swarm, som den Europæiske Rumfartsorganisation ESA er ved at bygge efter forslag fra Danmarks Rumcenter. De tre ens Swarm-satellitter skal opsendes i 2011, og Danmarks Rumcenter bidrager både med levering af måleinstrumenter og den videnskabelige analyse af data.
