Jane Goodalls forskning ændrede vores forståelse af, hvad det vil sige at være menneske

Hvis man nu skulle holde en masterclass i, hvordan man forandrer verden til det bedre – helt uden at blive hverken negativ, kynisk, vred eller snæversynet undervejs – kunne man med fordel tage udgangspunkt i den banebrydende forsker i dyreadfærd Jane Goodalls liv og arbejde.

Jane Goodalls livsrejse strakte sig fra som barn nysgerrigt at iagttage de tilsyneladende almindelige skabninger (selvom hun aldrig ville kalde dem det) i baghaven i England i 1930’erne, til hendes banebrydende forskning i Tanzania, hvor hun udfordrede selve definitionen af, hvad det vil sige at være menneske. Derfra blev hun et globalt ikon og i 2002 udnævnt til FN's Fredsbud.

Indtil sin død 1. oktober 2025 i en alder af 91 år bevarede Jane Goodall en charme, fordomsfrihed, åbenhed, optimisme og nyfigen undren, som man ellers mest forbinder med børn.

Det ved jeg, fordi jeg har været så heldig at tilbringe tid med hende og dele indsigter og erfaringer fra min egen videnskabelige karriere.

For de fleste var hun en verdenskendt forsker og et ikon. For mig var hun Jane – min inspirerende mentor og ven. På trods af de enorme forandringer, hun skabte ved at stille videnskaben og studiet af dyreadfærd på hovedet, var hun altid glad, opmuntrende og inspirerende.

Jeg tænker på hende som en kærlig og nænsom revolutionær. Én af hendes største gaver var evnen til at få alle – uanset alder – til at føle, at de kunne ændre verden.

Jane Goodall dokumenterede, at chimpanser ikke blot brugte redskaber – de fremstillede dem også. Denne indsigt ændrede vores opfattelse af både dyr og mennesker. (Video: National Geographic)

Opdagelsen af redskabsbrug hos dyr

I sine banebrydende studier i den frodige regnskov i Gombe Stream Game Reserve i Tanzania, som i dag er en nationalpark, observerede Jane Goodall, at de mest succesfulde chimpanseledere var nænsomme, omsorgsfulde og familieorienterede.

De hanner, der forsøgte at herske gennem vold, tyranni og trusler, holdt ikke længe.

Jeg er selv primatolog, og Jane Goodalls banebrydende observationer af chimpanserne i Gombe var en del af mine indledende studier. Hun dokumenterede, hvordan chimpanser brugte lange græsstrå, som de stak ned i termitbo for at 'fiske' efter insekter, hvilket ingen før hende havde observeret.

Det var første gang, man havde set et dyr bruge et redskab – en opdagelse, der ændrede den måde, forskere skelnede mellem mennesker og resten af dyreriget på.

Den berømte antropolog Louis Leakey valgte netop Jane Goodall til dette arbejde, fordi hun ikke var formelt uddannet. Da hun i 1957 som 23-årig mødte op på Louis Leakeys kontor i Tanzania, ansatte han hende først som sin sekretær, men han opdagede hurtigt hendes potentiale og opfordrede hende til at studere chimpanser.

Louis Leakey ønskede en person med et helt åbent sind – noget han mente, de fleste forskere mistede gennem deres akademiske uddannelse.

Fordi chimpanser er menneskets nærmeste nulevende slægtninge, håbede Louis Leakey, at en dybere forståelse af dem kunne give indsigt i de tidlige mennesker.

I et felt domineret af mænd mente han også, at en kvinde ville være mere tålmodig og indsigtsfuld end en mandlig observatør. Og det havde han helt ret i.

Efter seks måneder, da Jane Goodall præsenterede sine observationer af chimpanser, der brugte redskaber, skrev Louis Leakey: »Nu må vi omdefinere værktøj, omdefinere menneske – eller acceptere chimpanser som mennesker.«

Jane Goodall talte om dyr som væsener med følelser og kulturer, og - i chimpansernes tilfælde -fællesskaber, der næsten var stammelignende.

Hun navngav også de chimpanser, hun observerede – en praksis, der var uhørt på daværende tidspunkt, og som blev mødt med hån fra forskere, der traditionelt nummererede deres forsøgsdyr.

Én af hendes mest bemærkelsesværdige observationer blev kendt som 'Gombe-chimpansekrigen'. Det var en fire år lang konflikt, hvor otte voksne hanner fra én gruppe dræbte alle seks hanner fra en anden gruppe, overtog deres territorium for blot senere at miste det hele til en endnu større gruppe med flere hanner.

Tillid til sin måde at gøre tingene på

Jane Goodall var overbevisende, stærk og målrettet, og hun rådede mig ofte til ikke at lade mig slå ud af andres kritik. Hendes vej til banebrydende opdagelser handlede ikke om at træde på andre eller skubbe konkurrenter til side.

Hendes rejse til Afrika var tværtimod drevet af hendes forundring, kærlighed til dyr og store fantasi. Som lille pige blev hun tryllebundet af 'Tarzan - Abernes konge' af Edgar Rice Burroughs fra 1912, og hun kunne godt lide at joke med, at Tarzan giftede sig med den forkerte Jane.

Da jeg som 23-årig tidligere NFL-cheerleader uden nogen som helst videnskabelig baggrund stødte på Jane Goodalls arbejde, forestillede jeg mig, at jeg også kunne blive som hende.

Det var i høj grad på grund af hende, at jeg blev primatolog og var med til at opdage en ny art af lemur på Madagaskar, samt fik et fantastisk liv og en spændende karriere, både inden for videnskab og som tv-vært for National Geographic.

Da jeg skulle skrive min egen historie, bad jeg Jane Goodall om at skrive forordet. Hun skrev:

Historiefortæller og underviser

Jane Goodall var en fantastisk historiefortæller og så det som den mest effektive måde at få folk til at forstå dyrs sande natur.

Med levende billeder delte hun ekstraordinære fortællinger om dyrs intelligens – fra aber og delfiner til rotter, fugle og selvfølgelig blæksprutter. Hun inspirerede mig til at blive naturkorrespondent for National Geographic, så jeg kunne dele historierne og de truede dyrs skæbner med verden.

Jane Goodall inspirerede og rådgav verdensledere, kendisser, forskere og naturforkæmpere. Hun rørte også millionvis af børns liv.

Gennem Jane Goodall Instituttet, som arbejder for at engagere folk verden over i naturbevarelse, lancerede hun Roots & Shoots – et globalt ungdomsprogram, der findes i mere end 60 lande. Programmet lærer børn om forbindelserne mellem mennesker, dyr og miljøet – og hvordan man lokalt kan gøre en forskel for alle tre.

Ud over Jane Goodalls varme, venskab og vidunderlige historier, værdsætter jeg især denne kommentar fra hende:

En radikal anskuelse fra en helt enestående videnskabskvinde.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.