Selvom COVID-19 samt race og social retfærdighed lægger beslag på det meste af verdens opmærksomhed for tiden, fortsætter den økologiske destruktion, artsudryddelse og klimaforandringerne med usvækket styrke.
Mens verdens fokus har været på andre kriser, råber et nyligt publiceret studie vagt i gevær: Udryddelsen af arter sker i dag så hurtigt, at konsekvenserne af 'biologisk annihilation' (udslettelse, red.) snart vil være 'uhørte'.
Den verdenskendte britiske primatolog, etolog og antropolog, Jane Morris Goodall, har et desperat ønske om, at verden får øjnene op for, hvad hun ser som den største trussel mod menneskehedens eksistens.
For nylig stillede CBS News Jane Goodall spørgsmål om klodens tilstand. Hendes blide manér afbødede hendes ellers tankevækkende og foruroligende overvejelser:
»Jeg ved bare, at hvis vi fortsætter ufortrødent, så tilintetgør vi os selv. Det vil betyde enden på os, såvel som liv på Jorden,« advarer Jane Goddall.
Her følger en lettere redigeret udgave af vores samtale.
\ Om Jane Goodall
Jane Goodall er ofte omtalt som verdens førende chimpanse-ekspert.
Den britiske primatolog er blevet berømt for sit 60 år lange studie af chimpansers sociale liv i Gombe Stream National Park i Tanzania.
Hun er grundlægger af organisationen Jane Goodall Institute, der arbejder for at beskytte vilde dyr, og hun har modtaget talrige priser for sit arbejde.
Kilde: Wikipedia
Jeff Berardelli: Ødelæggelse af naturen er årsag til stor bekymring rundt omkring i verden. Noget, der virkelig er oppe i tiden, er fremspirende sygdomme som COVID-19. Kan du beskrive, hvordan ødelæggelse af naturen bidrager til det?
Jane Goodall: Ja, vi startede det hele selv. Forskerne, som har studeret de såkaldte zoonoser, som hopper fra dyr til mennesker, har varslet noget lignende i meget lang tid.
I takt med at vi rydder den tropiske regnskov og dens rige biodiversitet, ødelægger vi millioner af dyrs habitater, og mange af dem bliver tvunget til at have større kontakt med mennesker.
Vi går længere og længere, vi anlægger veje, der krydser habitaterne, og som bringer dyr og mennesker i kontakt med hinanden. Vi jager dyrene og sælger kødet eller handler deres unger ulovligt.
Vi skaber et usundt miljø
Jane Goodall: Det er alt sammen med til at skabe et usundt miljø, som er perfekt for virusser eller bakterier til at krydse fra den ene art til den anden. Engang imellem - som nu med COVID-19 - er det meget smitsomt, og så går det virkelig ud over os.
Vi ved godt, at hvis vi ikke holder op med at ødelægge naturen og være respektløse overfor dyrene - vi jager dem, dræber dem, spiser dem; da man dræbte og spiste chimpanser i Centralafrika, førte det til HIV/AIDS - vil der komme endnu én. Det er uundgåeligt.
Men vi har været heldige med denne her, for selvom den er utrolig smitsom, er procentdelen af mennesker, som dør, forholdsvis lav. For det meste kommer de sig, og forhåbentlig opbygger de en form for immunitet.
Men hvad hvis nu den næste er lige så smitsom, men har en dødelighed som eksempelvis ebola? Det vil have en endnu mere ødelæggende effekt på menneskeheden end denne her.
Klimaforandringerne er en eksistentiel trussel mod menneskeheden
Jeff Berardelli: Jeg tror, at mange har svært ved at forbinde disse ting, som ligner tilfældige hændelser, med vores interaktioner og forhold til naturen. Kan du beskrive for os, hvorfor den måde, vi behandler naturen, er så vigtig?
Jane Goodall: Først og fremmest fører det ikke kun til zoonoser, og dem er der mange af. Ødelæggelsen af naturen bidrager også til klimakrisen, som har en tendens til at blive sat på andenpladsen som følge af vores panik over pandemien.
Vi vil komme igennem pandemien, ligesom vi kom igennem 2. verdenskrig, 1. verdenskrig og de mange rædsler, der fulgte i kølvandet på terrorangrebet på World Trade Center. Men klimaforandringerne er en reel eksistentiel trussel mod menneskeheden, og vi har ikke råd til at vente med at bremse dem.
Intensivt landbrug, hvor vi ødelægger jorden med kemiske giftstoffer, og monokulturerne, som risikerer at blive tilintetgjort, fordi vi kun dyrker én planteart - fører til ødelæggelse af habitater.
Det fører til udledning af mere CO2 gennem fossile brændstoffer, metangas og andre drivhusgasser som følge af milliarder af husdyr. Det tegner ikke godt. Vi er nødt til at se i øjnene, at vi er en del af miljøet, at vi har brug for naturen.
Vi er afhængige af den. Vi kan ikke blive ved med at ødelægge den. Vi må på en eller anden måde indse, at vi ikke er adskilt fra den, vi er forbundne. Når vi skader naturen, skader vi os selv.
På et tidspunkt er der ingen vej tilbage
Jeff Berardelli: Hvad frygter du, der vil ske, hvis vi fortsætter, som vi altid har gjort?
Jane Goodall: Hvis vi fortsætter, som vi altid har gjort, er der på et tidspunkt ingen vej tilbage. Økosystemerne vil simpelthen give op og bryde sammen, og det vil i sidste ende også gøre det af med os.
Hvad med vores børn? Vi sætter stadig børn i verden - sikke en dyster fremtid de går i møde. Det er ret chokerende, og mit håb er, at under denne pandemi er atmosfæren blevet renset; med folk indendøre, lukkede fabrikker, ingen bilister.
Indbyggerne i storbyerne kan se op på himlen om natten. De kan se stjerner, ikke et tykt lag forurening. Så når de engang når over på den anden side af pandemien, ønsker de ikke at vende tilbage til den gamle forurening.
I nogle lande er der ikke så meget, de kan gøre ved det. Men hvis der er nok af dem, vokser folkestemningen sig større og større. Folk siger: 'Nej, jeg har ikke lyst til at gå den vej. Vi ønsker en anderledes, grøn økonomi. Vi ønsker ikke at sætte økonomisk udvikling før beskyttelse af miljøet. Vi bekymrer os om fremtiden. Vi bekymrer os om kloden. Vi har brug for naturen'.
Måske bliver de store aktører nødt til at høre efter til sidst.
Vi lever i et ødselt samfund
Jeff Berardelli: Jeg føler ofte, at vores økonomiske fremtid, som altid er i forreste linje, faktisk afhænger af vores økologiske fremtid. Uden en økologisk fremtid vil der ikke være nogen som helst økonomisk vækst. Er du enig?
Jane Goddall: Absolut. Det er blevet sagt igen og igen, men de fossile brændstoffer er ikke ubegrænsede. På et tidspunkt løber vi tør, hvilket uden tvivl vil føre til yderligere ødelæggelse af miljøet.
Skove og naturlige ressourcer er ikke ubegrænsede, men alligevel behandler vi dem, som om de er. Visse steder bruger vi dem hurtigere, end naturen kan genoprette dem. Vi er nødt til at skabe en anderledes økonomi, vi er nødt til at definere succes på en ny måde.
Handler det kun om flere og flere penge og flere og flere ting, vi kan vise frem til vores venner - det ødsle samfund vi lever i? Vi smider tøj væk, vi smider mad ud, vi kasserer laptops og mobiltelefoner. Det forurener naturen. Vi er nødt til at tænke anderledes, synes du ikke?
Vi risikerer at udslette os selv
Jeff Berardelli: Så hvad gør vi nu? Lige nu er hele vores verdensbillede baseret på bruttonationalproduktet. Du foreslår, at vi ser fra en helt ny vinkel. Har du et forslag til, hvordan vi kan måle succes bortset fra BNP?
Jane Goodall: Jeg er ikke økonom. Jeg ved bare, at hvis vi fortsætter ufortrødent, udsletter vi os selv. Det vil blive enden på os, såvel som liv på Jorden, som vi kender det.
I de mest velhavende dele af verden er der én ting, vi kan gøre, vi kan næsten allesammen klare os med lidt mindre. Vores livsstil er ikke bæredygtig. Vi kan ikke rigtig give hinanden skylden; det var jo sådan, folk voksede op.
Men hvis man har levet igennem 2. verdenskrig, som jeg gjorde, hvor man ikke tog noget for givet; et lille stykke chokolade skulle vare en hel uge. Det var alt, vi havde, alt var rationeret.
Så påskønner man det. Vi smed ikke så meget som et gram mad ud; ikke som i dag.
Vi skal også mindske fattigdom, for hvis man er rigtig fattig, ødelægger man miljøet. Man fælder de sidste træer for at skabe plads til at dyrke mere mad til sin familie eller fanger de sidste fisk. Hvis man bor i en by, køber man det billigste junkfood.
Køber det allerbilligste for at overleve
Jane Goodall: Man har ikke råd til at spørge: Hvordan er det fremstillet? Skader det miljøet, lider dyr under intensiv avl og produktion, er det billigt som følge af børneslaver?
Man er tvunget til at købe det allerbilligste for at overleve.
Også den tredje ting, som ingen har lyst til at tale om, men ikke desto mindre…. der er omkring 7,8 milliarder indbyggere på kloden i dag, og nogle steder bruger vi de naturlige ressourcer hurtigere, end naturen kan følge med.
Man anslår, at der vil være 9,7 milliarder af os i 2050. Hvad vil der ske? Vi kan ikke blive ved med at feje det ind under gulvtæppet.
Befolkningsspørgsmål er politisk følsomme, så jeg taler om frivillig optimering af befolkningen. Så det er OK, det er frivilligt, det er dit valg.
Du optimerer det efter din økonomiske situation. Folk er desperate efter at uddanne deres børn, men de kan ikke længere uddanne otte. Så de elsker familieplanlægning, og kvinderne undgår at få alt for mange børn på kort tid, så de kan få ét barn og passe på det.
Dyr føler smerte og angst
Jeff Berardelli: Lad os skifte emne. Jeg spiser ikke dyr. Jeg har en hund. Jeg elsker min hund. Lad os tale om teorien om, at dyr har følelser, og at grise er lige så intelligente som hunde…
Jane Goodall: Dyr er langt mere intelligente, end vi troede engang. De har følelser og personligheder, ligesom din hund, og alle de dyr vi deler vores liv med. Fugle laver redskaber, og blæksprutter er utrolig intelligente.
\ Læs mere
Og når vi tænker på alle de vilde dyr, som bliver handlet ulovligt, solgt på kødmarkeder, eller som bliver avlet intensivt og lever tæt stuvet sammen, hvert eneste dyr er et individ, som kan føle frygt og smerte, som kan lide mentalt såvel som fysisk - er det ikke chokerende?
Jeg er glad for, at du ikke spiser dem. Det gør jeg selvfølgelig heller ikke.
Gru og rædsel fordi de spiser hunde i Kina og Sydkorea. Især tanken om at spise hunde giver mig kvalme. Dog ikke mere end tanken om at spise en gris. De spiser hunde, og vi bryder os ikke om det, men vi spiser grise, og de er lige så intelligente som hunde.
Er det ikke pointen? Hvis vi absolut skal spise dyr, skal vi også behandle dem rigtig godt, som Amerikas oprindelige folk, respektere dyret og takke det for, at det ofrede sig for os?
Vi har ikke herredømmet
Jeff Berardelli: Det er et mere tankevækkende spørgsmål: Hvad har ført til dette overforbrug i samfundet? Der er en teori om, at der måske er et bibelsk grundlag; at vi har herredømmet, at vi bestemmer, at vi har ansvaret, og fordi vi bestemmer, kan vi gøre, som vi vil. Kan du give mig en idé om, hvorfor verden er, hvor den er lige nu, og hvad der har ført os her til?
Jane Goodall [ler]: Tror du virkelig, at jeg kan svare på alle disse spørgsmål?
Jeff Berardelli: Jeg ved godt, at det er meget, men du må have gjort dig nogle tanker.
Jane Goodall: Først og fremmest tror jeg, at religion har spillet en rolle. En hebraisk videnskabsmand fortalte mig, at den oprindelige oversættelse af det ord, du netop nævnte 'herredømme' er forkert.
Det er faktisk nærmere 'forvaltning'. Og det er noget helt andet. Der er forskel på at sige, at Gud gav os herredømmet, og at Gud gav os lov til at forvalte. Så jeg tror, at religion startede denne tankegang, at vi er forskellige fra alle de andre dyr, og jeg lærte, at der var forskel på os som arter - ikke i graden af forskellighed.
Moralsk evolution og forbundethed med naturen halter bagud
Jane Goodall: Gudskelov ligner chimpanserne os så meget biologisk såvel som adfærdsmæssigt, at videnskabsfolkene blev nødt til at tænke anderledes.
Hvordan endte vi her? På en måde har det altid været sådan - hele vejen igennem menneskets historie. Der var så få af os, at vi kunne leve ubæredygtigt, for det betød ikke rigtig noget; det var ikke bæredygtigt. Tænk på, hvordan mennesket altid har udnyttet naturen - ganske enkelt fordi vi kan.
Og der har været en stor forsinkelse i udviklingen af nye teknologier, som gør os i stand til at ødelægge hele skove. Hvor det tog oprindelige folk en hel uge at fælde et stort træ, kan vi gøre det på en time.
Den moralske evolution og følelsen af spirituel bevidsthed og forbundethed med naturen, som vi er afhængig af, har også haltet bagefter.
Vi har dette øjeblik
Jeff Berardelli: Hvordan udbedrer vi det? Hvordan genopdager vi vores forbundethed med naturen?
Jane Goodall: Som du nok ved, startede jeg et program for unge mennesker i 1991 kaldet Roots and Shoots, fordi de unge ikke ser håb for fremtiden.
Jeg stødte på det verden over. De var for det meste apatiske. Det virkede som om, de var ligeglade. Eller som om de var vrede eller dybt deprimerede. De fortalte mig, at de havde det sådan, fordi de var magtesløse.
Og vi har kompromitteret deres fremtid. Vi har taget den fra dem i mange år. Og ja, vi tager stadig fremtiden fra dem i dag. Men da de sagde, at der ikke var noget, de kunne gøre ved det, tænkte jeg, nej, det passer ikke. Vi har dette øjeblik.
Hvis vi i fællesskab kan gribe ind, kan vi starte med at udbedre nogle af skaderne, vi kan starte med at forhale klimaforandringerne, og vi kan arbejde på at uddanne mennesker.
Vi bestemmer selv, hvilken indflydelse, vi ønsker at have
Jane Goodall: De unge er rigtig dygtige til at uddanne deres forældre og bedsteforældre, der nogle gange bestrider stillinger, som gør dem i stand til virkelig at gøre en forskel; som administrerende direktører i store virksomheder eller medlemmer af regeringerne.
Dette program er nu børnehave til universitet og alt derimellem. Det er i 68 lande og snart endnu flere. Hver gruppe har et budskab: Hver eneste af os - og det gælder også dig - vi har indflydelse hver eneste dag, og vi er så heldige, at vi selv kan bestemme, hvilken indflydelse, vi ønsker at have.
Denne artikel blev oprindeligt publiceret i CBS News og bliver genpubliceret her som en del af Covering Climate Now, der er et internationalt journalistisk samarbejde, som styrker dækningen af klimaet, og som Videnskab.dk er en del af. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
