For nylig gravede danske forskere hele ti skeletter frem af jorden på Fyn. De havde ligget urørt i 1.000 år, før de nu altså blev gravet op i videnskabens navn. Forskerne var nemlig ude efter noget helt specielt: Tænder fra skeletter som ingen havde rørt siden vikingetiden.
Det som Jørgen Dissing og kollegaerne fra Universitetet i København ville undersøge, var dna - altså arvestof fra mennesker som levede i vikingetiden.
Dette gen-materiale kan både give indsigt i udviklingen af genetiske sygdomme, samt fortælle os en hel del om hvordan vikingeslægterne flyttede rundt og hvordan de levede sammen.
Arvematerialet hos dyr og mennesker kan bevares i meget lang tid, inde i kernen af de tænder som måtte være bevaret sammen med skelettet.
Men det at frarøve de gamle vikinger deres rette DNA, er slet ingen enkel sag.
Menneskelig forurening
For det første er det en udfordring blot at finde og analysere gen-materiale fra så gamle fund, for eksempel fordi meget af DNA'et ikke er intakt.
Men den største udfordring er måske den at få fat i gammelt menneske-dna, uden at forurene det med moderne menneske-dna, står der i en pressemeddelelse fra PLoS ONE, hvor forskningen er publiceret.
Mennesker er jo med i spillet, fra udgravningerne til analyserne er færdige. Og selv om vi ikke bemærker det, smider vi omkring os med hudceller og andet fnullerværk som indeholder dna.
Dermed er der stor sandsynlighed for at mange tidligere analyser har leveret gale resultater, fordi prøverne har været forurenede. Nogle forskere har ligefrem sat spørgsmålstegn ved, om det i det hele taget er muligt, at foretage pålidelige analyser af gammelt menneske-dna.
Men nu har de danske forskere taget alle forhåndsregler.
Rene prøver
Dissing og hans kollegaer klædte sig på med hårnet, handsker, sko-overtræk, ansigtsmasker og heldækkende dragter, før de gravede det sidste lag af jord væk fra skeletterne.
Så lagde de tænderne som skulle undersøges i sterile rør. Disse blev fragtet til laboratoriet, som også var kontrolleret og forberedt, så prøverne ikke skulle blive forurenet.
For at kontrollere om prøverne var rene, sammenlignede forskerne deres analyser med analyser af en tand som var blevet behandlet på den almindelige måde, uden alle beskyttelses-foranstaltningerne. Den var - som ventet - blevet temmelig forurenet med moderne dna.
Og dermed kan man måske sige, at selve teknikken var den vigtigste opdagelse, ved den danske undersøgelse.
Nu ved vi, at vi kan bruge flere fund af gamle menneskerester til at finde ud af mere om vort eget ophav, bare vi henter dem frem på den rigtige måde.
Reference:
Melchior L., Kivisild T., Lynnerup N., Dissing J., Evidence of Authentic DNA from Danish Viking Age Skeletons Untouched by Humans for 1,000 Years, PLoS ONE 3(5) 2008.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
