Inspirerende forsker: Erfaringer fra fortiden kan bruges til at bremse den globale opvarmning
Vi mennesker har tidligere overvundet umulige udfordringer - og det skal vi lære af.

Der er fire ting fra Montreal-protokollen, vi kan trække på, når vi skal løse udfordringerne med klimaforandringerne. Video: TEDx Talks. 

Hårspray i enorme mængder.

Det var noget af det, der for alvor kendetegnede 70'erne og 80’erne. Men hårsprayen var problematisk, fordi den udledte CFC-gasser i atmosfæren, hvilket var med til at nedbryde det vigtige ozonlag i atmosfæren rundt om Jorden.

Alligevel er vores ozonlag i dag i bedring.

Det skyldes blandt andet den internationale FN-aftale, der blev underskrevet i Montreal i 1982, som har været med til at vende udviklingen. Og derfor bør vi trække på erfaringerne fra Montreal-protokollen, som aftalen blev døbt, når vi skal løse de igangværende klimaforandringer.

Det mener Sean Davis, der er lektor ved NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration) under den amerikanske regering, og som har forsket i global opvarmning:

»På grund af Montreal-protokollen er vores ozonlag i bedring. Samtidig har aftalen udskudt global opvarmning med mere end ti år. Det er bare skønt. Men det er værd at spørge – nu, hvor vi står over for den nuværende krise med global opvarmning – hvad kan vi lære fra Montreal-protokollen?« spørger Sean Davis i en TED Talk

Ikke at handle er også en handling

Vi kan lære fire ting, lyder det fra Davis.

  1. For det første kan vi kan lære, at vi ikke behøver fuldstændig sikkerhed for at handle. Man var nemlig mindre sikre på de negative effekter fra CFC-gasser dengang, end man i dag er i forhold til drivhusgasser.

»Personer, der ikke tror på global opvarmning, vælger ofte kun at fokusere på usikkerhederne. Men hvad så? Der vil altid være usikkerheder forbundet med store beslutninger. Men hvis vi kun fokuserer på usikkerhederne, bliver vi distraherede,« siger Davis.

LÆS OGSÅ: Skal vi kalde klimaforandringer for 'klimakrise'?

  1. For det andet blev Montreal-protokollen skabt i et samarbejde mellem både industrien, regeringerne, interesseorganisationerne og forskerne. Der er plads til alle ved bordet, når der skal findes løsninger – og det er vigtigt også at huske i dag.
  2. For det tredje må man ikke blive forblindet af et ideal om, at kun det perfekte er godt nok. Montreal-protokollen blev ændret i 1986, og det var først derefter, den for alvor havde en effekt.

»Til jer, der er kede af, at Parisaftalen ikke gik langt nok, eller som tror, at individuelle handlinger ikke løser global opvarmning, siger jeg: Lad ikke det perfekte være det godes fjende,« siger Davis.

TED Talks på ForskerZonen
  • ForskerZonen håndplukker TED Talks, der er små videoer, hvor forskere spreder deres viden og ideer til, hvordan vi løser forskellige problemer i verden.
  • TED Talks-videoerne er som regel under 18 minutter, og organisationen er nonprofit.

Den verden, vi er lykkedes med at undgå

  1. For det fjerde er det vigtigt at tænke over den verden, vi har undgået, fortæller Davis:

»Det kan hjælpe os at tænke over den verden, vi har undgået ved at vedtage Montreal-protokollen. Den verden ville have været katastrofal for vores miljø og for menneskeheden. I 2030 vil vi derfor have undgået millioner af nye kræftsygdomstilfælde per år,« siger Davis og henviser til, at nedbrydning af ozonlaget kan relateres til hudkræft.

Han fortsætter:

»Hvis jeg er heldig, lever jeg længe nok til at se ozonlaget blive genskabt sin oprindelige tilstand.«

«Når vi skriver historien om Jordens klimafremtid fra dette århundrede og frem, så bliver vi nødt til at spørge os selv – hvad er vores handling, der gør, at nogen kan stå på denne scene om 100 år og fejre den verden, de har undgået?«

LÆS OGSÅ: Første sikre bevis: Nu heler ozonlaget

LÆS OGSÅ: Beviserne hober sig op: Varmen forandrer Arktis for altid

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.