Sollys gør mennesker brune og billeder blege, men hvad er det der gør, at sollys ødelægger vores billeder?
»Vi er jo vant til, at solen har en blegende effekt på mange ting. På fotos, på farvede stoffer, på malerier, alt muligt. Men hvad er det egentlig helt præcist, der sker, når lys bleger?« spørger vores læser Jens Olsen.
Lyset driller alle, også videnskabsfolkene på Nationalmuseets Bevaringsafdeling i Brede, hvor de blandt andet arbejder med at bevare gamle malerier og fotografier. De skriver i deres online guide for bevaring af fotografier, at:
"Al slags lys bleger og gulner billeder. Dette gælder især papirbilleder fra før århundredeskiftet samt alle farvebilleder. Hæng ikke billeder i direkte sollys og ikke på en dårligt isoleret ydervæg, da den skiftende temperatur og fugtighed kan få billederne til at bule".
Nationalmuseets Bevaringsafdeling anbefaler, at gamle papirbilleder affotograferes, så man laver nye kopier før det originale billede bleger mere. Men hvad er det egentligt, der foregår, når et billede mister sin farve? Konservator Lars Aasbjerg Jensen er ikke bleg for at svare på spørgsmål om, hvordan lys helt præcist påvirker billeder.
Lys bombarderer fotografier med energi
Det korte svar er, ifølge Lars Aasbjerg Jensen, at lys er energi, og energien i nogle tilfælde nedbryder det materiale, det rammer. Det lange svar er en del mere teknisk.
\ Fakta
FARVEN BLIVER ET ANDET STOF
Fotoner, som rammer et farvemolekyle, opløfter farvemolekylet til en mere energirig tilstand.
Det energirige farvemolekyle vil gerne reagere med andre molekyler, så det kan slippe af med energien igen.
»Hvis der er syre, fugt eller et andet farvemolekyle i nærheden, vil det energifyldte farvemolekyle gerne reagere. Dermed bliver farvemolekylet nedbrudt til et farveløst stof , og det er det som vi ser som blegning,« forklarer Lars Aasbjerg Jensen.
Lys er energi i form af fotoner. Lysets energimængde afhænger af, hvilken bølgelængde lyset har. Jo lavere bølgelængden er, des mere energirigt er lyset. Ultraviolet lys og lys i den blå ende af spekteret indeholder en stor mængde energi. Faktisk indeholder blåt lys (400nm) omkring 10 gange så meget energi som gult/grønt lys (550nm) og har dermed omkring 10 gange så stort nedbrydningspotentiale.
»Når lyset rammer fotografiet, modtager fotografiets farvedannende molekyler energi, der på et tidspunkt er stor nok til at bryde de molekylære bindinger, og vi ser at fotografiet bleger eller falmer. Sort/hvide fotografiers "farve" består af metalliske sølvkorn der er meget lysfaste. I farvefotografier er farvestofferne ikke så lysfaste og kan blege i løbet af få dage. Nogle farver er mere holdbare end andre - derfor ændrer farvefotografiet farvetone og ser gulligt ud,« forklarer Lars Aasbjerg Jensen.
Fotografier skal have det koldt og tørt
Alle fotografier bliver nedbrudt, også selv om man opbevarer dem i en kasse. Et fotografi bliver nedbrudt ikke kun af lys, men også temperatur, fugt og syre spiller ind.
»Alt går til, intet varer evigt. Det er selvfølgelig irriterende, når man arbejder for bevaring, men vi gør, hvad vi kan for at udskyde nedbrydningen! Det bedste man kan gøre, hvis man vil passe på sine fotografier, er at opbevare dem mørkt - for eksempel i en lukket kasse - og kun tage dem frem, når man gerne vil se på dem,« fortæller Lars Aasbjerg Jensen. Den kasse som man kommer billederne i, skal ikke opbevares på loftet, for der kan blive 30-40 grader om sommeren, og så går nedbrydningen hurtigt. Det er nu heller ikke en god idé at gemme fotografierne i en fugtig kælder for så mugner de. Tørt og koldt, det bevarer billederne længst. På museer anbefales det at opbevare fotografier omkring 5 graders varme og omkring 40% relativt luftfugtighed og selvfølgelig i mørke, anbefaler Lars Aasbjerg Jensen.
Vi takker for spørgsmålet og sender en rød, forhåbeligt falme-fri, t-shirt til vores læser Jens Olsen. Går du som ham og undrer dig over noget, så skal du endelig sende os en mail på redaktionen@videnskab.dk.
Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben her.
