Dagene er blevet længere, og temperaturerne er blevet mildere. Det er forår, siger kalenderen.
Det samme vidner plantespirerne i mulden om.
Men så kommer sneen. Pludseligt. Den lægger sig som et tungt, hvidt tæppe oven på de nye vintergækker og gule erantisspirer.
Man skulle tro, de døde af det – men nej!
Sheila Wichmann har skrevet til redaktionen og spurgt, hvordan plantespirerne i hendes urtehave ikke dør, når der kommer sne.
Videnskab.dk har sendt spørgsmålet videre til to plantebiologer. Det korte svar er, planterne overlever takket være en særlig væske, som kan sammenlignes med det, du hælder på din bil, for at kølervæsken ikke fryser til is.
\ Læs mere
Sneen hjælper planterne
Man skulle tro, at sne er dårligt for planterne. Men det er biologerne hurtige til at afkræfte.
»De planter, der er fremme nu, kan overleve kulde. Og sneen er faktisk ikke det værste, for den beskytter i virkeligheden planterne mod Solens stråler,« siger Poul Erik Jensen, professor i plantebiologi ved afdeling for molekylær plantebiologi på Københavns Universitet.
Solen, der skinner på planterne, er for hårdt for vinter- og forårsplanterne. De er derfor nødt til at omsætte den energi til varme, og det kræver meget energi. Men sneen kan beskytte mod Solens hårde stråler.
»Når det er så koldt, kan planterne ikke udnytte solens lys til at lave fotosyntese. Temperaturen er simpelthen for lav til, at de processer kan fungere,« siger Poul Erik Jensen og tilføjer, at fotosyntese er den proces, der omdanner lys, luft og vand til energi til planten.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Frostberedskab, sæt i gang!
Den store trussel for planterne er ikke sne, men derimod frost. Det er det, fordi streng kulde bremser de biologiske processer, der kan frigive næring til planterne, forklarer en anden forsker.
»Sne isolerer for kulden, så det ikke bliver så koldt om planten, som det ellers ville have gjort,« siger Mathias Neumann Andersen, som har forsket i plantefysiologi ved afdeling for agroøkologi på Aarhus Universitet.
Men når det bliver for koldt, har naturen udstyret planterne med en smart mekanisme.
»De overlever ved hjælp af nogle kemiske stoffer i planternes væsker, som gør, at vandet ikke fryser til is,« siger Poul Erik Jensen.
\ Læs mere
De planter, der titter frem tidligt på året, er derfor nogle ret sejlivede plantearter.
»Mange af de planter, vi har på nuværende tidspunkt af året i Danmark, kan klare temperaturer ned til to, tre og fire minusgrader. Men kommer de under det, vil cellerne i planterne sprænges,« siger Mathias Neumann Andersen.
Tærer fra depoterne om vinteren
Når vi skifter fra efterår til vinter, visner planterne. Men under jorden, gemmer der sig rødder, knolde, frø og løg, som sikrer planternes overlevelse.
»Om vinteren er plantelivet i en dvalesituation. Her tærer de på et lager af stivelse og olier, som de har bygget op fra året før. Depoterne med næring holder dem i live, indtil de kan spire frem igen, når solen kommer igen,« siger Poul Erik Jensen.
Alle de planter, vi ikke kan se på denne tid af året, er stadig i dvale, men de har helt tjek på, hvornår det er sikkert for dem at begive sig op ad jorden. Det kan du læse mere om i denne artikel: Hvordan ved dyr og planter, at det er blevet forår?
Vi takker Sheila Wichmann for spørgsmålet, som vi kvitterer for med en T-shirt. Også en stor tak til eksperterne for de gode svar.
Har du selv et spørgsmål, som du gerne vil have svar på, så send det til sv@videnskab.dk.
