Hvor mange mineraler er opkaldt efter danskere?

Der findes nu 5.941 mineraler i verden.

Det viser den seneste optælling foretaget af Den Internationale Mineralogiske Association (IMA), der blev udgivet i maj 2023.

De mange mineraler spænder over alt fra guld og diamanter til de mest obskure mineraler, som der kun findes en enkelt prøve af. Hver især med sit eget navn.

Ud over lokaliteter og kemisk sammensætning bliver mineralerne også opkaldt efter personer, som har udmærket sig inden for mineralogien eller videnskaben generelt.
Men hvor mange danskere har fået et mineral opkaldt efter sig?

Det spørger vores læser Hans Spørg Videnskaben om:

»Der findes en hel del mineraler, som er opkaldt efter danskere, men hvor mange? Og hvad er de bedste historier om opdagelsen af de forskellige mineraler, og hvordan bliver de egentlig navngivet?«

For at få svar på de spørgsmål ringer Videnskab.dk til Oslo for at få fat i Henrik Friis, der er en dansk professor i mineralogi, der har slået sig ned på Naturhistorisk Museum og Oslo Universitet.

International komité stemmer om navnene

Videnskab.dk fanger Henrik Friis på et af hans ganske få besøg på sit eget kontor. Det meste af tiden rumsterer han nemlig rundt i kælderen på Naturhistorisk Museum i den norske hovedstad, hvor han er kurator for mineralsamlingen.

Men ud over det er Henrik Friis også Norges repræsentant i den underkomité i Den Internationale Mineralogiske Association (IMA), der har til opgave at navngive mineralerne. Det er derfor ham og hans kollegaer, der kommer fra hele verden, som mineraloger skal sende deres navneforslag til, hvis man tror, man har fundet et nyt mineral.

Så sidder Henrik Friis og hans 30 kollegaer i komiteen og stemmer om, hvorvidt de kan godkende navnet, såfremt de også har vurderet, at der rent faktisk er tale om et nyt og unikt mineral. Navneprocessen plejer at gå ganske uproblematisk. Henrik Friis estimerer, at cirka 90 procent af navneforslagene bliver godkendt i første omgang.

»Den vigtigste regel er bare, at man ikke forsøger at opkalde mineralet efter sig selv,« siger Henrik Friis.

»Og så skal det være en person, som har bidraget til mineralogien eller naturvidenskaben mere generelt. Det går altså ikke, at man forsøger at opkalde det efter Liselotte, som man har mødt i byen i fredags og gerne vil imponere.«

Men såfremt komitéen ikke stemmer for et navneforslag, sender komitéen et afslag samt et modforslag tilbage til forskerne, som har fundet mineralet. Det kan de så vælge at acceptere eller igen sende et nyt forslag, som komitéen så skal tage stilling til. Og så videre og så videre. Men som regel går det uden problemer

»Vi mineraloger er faktisk ret kedelige. Hvis der er regler, så følger vi dem,« siger Henrik Friis.

Mineraler opkaldt efter danskere

Med det på plads kan vi gå videre til at se på, hvor mange mineraler der er opkaldt efter danskere. Et spørgsmål, som ikke er helt nemt at svare på, fortæller Henrik Friis. For det kommer an på, hvordan man definerer spørgsmålet. I Danmark har vi nemlig haft en række prominente geologer, som er kommet hertil fra udlandet, men har haft lange karrierer på danske universiteter.

På den måde kan regnskabet gøres op på to forskellige måder.

Hvis man opregner antallet ud fra de strenge kriterier, har vi 28 mineraler, som er opkaldt efter danskere. Således findes der et mineral med navnet jørgensenit, der er opkaldt efter Vilhelm Jørgensen, og stenonit efter verdens første mineralog Niels Stensen, bedre kendt som Steno.

Senest blev et mineral navngivet nielsenit i 2004 efter den nulevende geolog Troels F.D. Nielsen. Derudover har Niels Bohr også lagt navn til mineralet nilsbohrit.

Men hvis man udvider begrebet og medregner folk, der er kommet hertil, har vi endnu flere mineraler at prale af. Fem for at være helt præcis, hvilket løfter den samlede sum til 33 mineraler. For så kan vi nemlig medregne Emil Makovicky, der blev født i Tjekkoslovakiet og senere blev professor ved Københavns Universitet. Han fik to mineraler opkaldt efter sig, emilit og makovickyit.

Dertil er mineralet milotait opkaldt efter hans kone, Milota Makovicky, som også arbejdede med mineraler på universitetet i København. Derudover har vi Tonči Balić Žunić, der har fået mineralet balićžunićite opkaldt efter sig. Og sidst men ikke mindst Kent Brooks, der har lagt navn til mineralet kentbrooksit.

Den russiske forbindelse

Blandt de mest opsigtsvækkende historier om navngivningen af et mineral efter en dansker er historien bag mineralet vitusit-(Ce), fortæller Henrik Friis.

Mineralet blev nemlig fundet på to steder samtidigt i begyndelsen af 1970’erne. Der var nemlig et hold danskere, som fandt det i Kvanefjeld i det sydlige Grønland, samtidig med at nogle russere fandt det samme mineral på Kolahalvøen i Rusland. Så hvem skulle have lov til at bestemme, hvad navnet skulle være, danskerne eller russerne?

Et spørgsmål, som man kunne fristes til at tro, ville skabe spændinger under Den Kolde Krig. Men nej. Forholdet mellem de to landes mineraloger var alt andet end køligt, fortæller Henrik Friis.

»Helt tilbage til Den Kolde Krig har Danmark og Rusland haft et godt samarbejde. Danske geologer tog ofte på feltarbejde i Rusland, og omvendt havde vi også russiske geologer oppe at arbejde i Grønland,« siger Henrik Friis.

Derfor kunne de to forskningsgrupper hurtigt blive enige om et navn til det nye mineral. I fællesskab kom de frem til, at mineralet skulle opkaldes efter danske Vitus Bering, der også har lagt navn til strædet mellem Sibirien og Alaska og er blevet kaldt zarens danske Columbus.

»Det var ikke noget problem for russerne at opkalde et mineral efter en dansker. Videnskaben gik over grænser og gør det stadig,« siger Henrik Friis.

Og Vitus Bering er ikke den eneste dansker, der har fået et mineral opkaldt efter sig af russerne.

I 1965 blev den store danske geolog Henning Sørensen også hædret med et mineral, der fik navnet sørensenit. En gestus, som Henning Sørensen sørgede for, blev gengældt. Det fortæller Henrik Friis.

»Nogle danske mineraloger fandt et nyt mineral i Ilímaussaq i Grønland, som de ville opkalde efter lokaliteten. Men så sagde Henning Sørensen, at det kunne de ikke tillade sig. Han mente nemlig, det var tid til at hædre russerne tilbage. Det blev derfor navngivet semenovite-(Ce) efter E. I. Semenov.«

Dansk enfant terrible blev pludselig populær

Et andet interessant eksempel var navngivningen efter geolog og polarforsker Lauge Koch, der døde i 1964. I sin karriere havde han kortlagt store dele af det nordøstlige Grønland. Men på trods af sin succes, var han ikke ligefrem populær blandt sine danske kollegaer. De så nemlig skævt til hans alternative metoder, hvor han blandt andet kortlagde en masse af strækningen fra luften.

»Det blev han ikke ret populær på. Han havde jo ikke altid haft en sten i hånden, når han havde opdaget noget nyt. Det mener vi geologer jo, at man skal,« siger Henrik Friis.

Det var derfor heller ikke nogen overraskelse, at der ikke var nogen af hans fagfæller, som havde planer om at opkalde et mineral efter ham. Men Lauge Kochs offentlige ry blev forbedret, da Danmark og Norge i perioden fra 1931 til 1933 var i en retssag om, hvem der skulle eje en del af det nordøstlige Grønland, som nordmændene havde okkuperet siden 1931.

Her brugte man fra dansk side Lauge Kochs arbejde i Nordøstgrønland til at vise, at Danmark havde udført forskning i området og dermed havde et særligt tilhørsforhold til området. En detalje, der bidrog til, at Danmark vandt retssagen i Haag i 1933.

På den måde blev geologiens enfant terrible en populær herre i Danmark. Dog ikke blandt sine fagfæller, og det var først i 2004, han blev hædret med et mineral fra netop Nordøstgrønland.

Henrik Friis’ sidste historie handler om en mand, som måtte lade livet, før han fik et mineral opkaldt efter sig. Historien handler om Richard Bøgvad, der var en dansk geolog, som arbejdede i Ivigtut, hvor han fandt et rødt mineral.

Men inden han nåede at færdiggjorde sit arbejde med mineralet, døde han af et hjerteanfald. Derfra overtog en anden mineralog, der hed Hans Pauly, hans arbejde og fik mineralet opkaldt efter Bøgvad.

»Så historien viser jo på makaber vis, at man kan blive nødt til at stille træskoene, hvis man gerne vil have sit mineral opkaldt efter sig selv,« siger Henrik Friis og griner, inden interviewet slutter, og han skal ned i kælderen igen.

Vi håber, det var svar nok på Hans’ spørgsmål. Vi kvitterer det gode spørgsmål med en T-shirt fra Videnskab.dk.

Hvis du også har et spørgsmål, videnskaben kan belyse, kan du skrive til sv@videnskab.dk. Hver uge besvarer vi et nyt, og du kan se alle de sjove spørgsmål og svar i Spørg Videnskabens bugnende arkiv.