Hvorfor tisser kvinder oftere end mænd?

Vores læser Erik Dahlberg har observeret, at mange af hans mandlige venner kan holde tissetrangen tilbage i utrolig lang tid – op imod 12 timer af gangen, påstår han. Det kan hans veninder slet ikke.

Skyldes det, at der er en fysiologisk forskel på mænd og kvinder, og kommer denne forskel fra da vi rendte nøgne rundt på savannen og jagede vilde dyr med træspyd og skarpe sten?

Det spørgsmål har Erik sendt ind til Spørg Videnskaben:

»Har evolutionen gjort det til en fordel for mænd at kunne holde tissetrangen tilbage i lang tid af gangen, når de eksempelvis gik på jagt? Her ville det jo unægteligt være en dårlig idé, hvis de var kommet tæt på et bytte, men så måtte indstille jagten for at træde af på naturens vegne,« skriver Erik i sin mail til os.

Spørgsmålet, der både har et fysiologisk og et evolutionært aspekt i sig, har vi sendt forbi professor og specialeansvarlig overlæge på Urinvejskirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital Lars Lund samt professor i evolutionshistorie Peter C. Kjærgaard ved Aarhus Universitet, Center for Biokulturel Historie.

Vi holder os, mens de to herrer funderer over svaret.

Ingen forskel på mænd og kvinder

Til at starte med skyder Lars Lund påstanden om en umiddelbar forskel i hyppigheden af vandladning mellem mænd og kvinder ned.

Fysiologisk er blæren, blærens størrelse og blærens elasticitet hos mænd og kvinder nemlig ens. Centrene i hjernen og rygmarven, der regulerer tissetrangen, er også ens, og vi oplever derfor formentlig tissetrang ens. Der er altså ikke den fysiologiske forskel, som Erik tror.

Den eneste forskel på mænd og kvinders blærer er urinrørets længde. Hos kvinder er urinrøret 3-4 centimeter langt, mens det hos mænd er 18-20 centimeter langt. Desuden har manden en blærehalskirtel (prostata), som sidder i forbindelse med urinrøret, og som kvinder ikke har.

Forskellen i urinrørets længde og tilstedeværelsen af blærehalskirtlen har umiddelbart ingen indvirkning på tissetrangen, hvis man taler om sunde og raske unge mennesker.

Taler man derimod om ældre eller syge personer, kan de to ting dog godt være ophav til en forskel i tissetrang.

»Hvis man vil finde en forskel i tissetrang blandt mænd og kvinder, kan det eventuelt skyldes, at blærehalskirtlen hos alle mænd vokser med alderen og blokerer for urinrøret. Derved kan den agere som en prop og gøre, at mænd holder længere tid på vandet end kvinder. Omvendt er urinrøret hos kvinder så kort, at de er mere tilbøjelige til at få blærebetændelse, der kan irritere blæren og give hyppigere vandladningstrang,« forklarer Lars Lund.

Man kan træne sin blære

Der kan ifølge Lars Lund også være andre årsager til, at nogle personer kan holde længere på vandet end andre; men disse årsager er ikke kønsspecifikke.

Eksempelvis er hyppigheden af vandladningstrang direkte koblet til væskeindtaget. Nogle mennesker drikker mere end andre, og de vil derfor også have behov for at gå på toilettet oftere.

En anden årsag, der ofte bliver adresseret på urinvejskirurgiskafdelingen, hvor Lars Lund er professor og overlæge, er hjernens og kroppens træning i at holde tissetrangen tilbage.

Nogle mennesker lider af for hyppig vandladning og skal måske på toilettet en gang i timen.

Når disse mennesker kommer i behandling, giver lægerne patienterne nogle redskaber, der hjælper dem til at holde vandladningen tilbage i længere tid.

Det drejer sig blandt andet om 'tisse-skemaer', hvor patienterne gradvist lærer kroppen at holde sig i et kvarter mere af gangen, så tissetrangen melder sig senere og senere.

»Vi kan på den måde træne kroppen og hjernen til at holde tissetrangen tilbage i længere tid. Denne træning kan det da også godt være, at nogle mennesker foretager selv, og det kan være årsagen til, at de ikke skal så ofte på toilettet som andre. Eksempelvis er frisører og sygeplejersker kendt for at holde sig i lang tid, hvilket kan give dem en alt for stor og slap blære senere i livet. Dette kan lede til problemer med at få blæren tømt, når man går på toilettet,« siger Lars Lund.

Forkert billede af vores forfædre

Der er altså ingen forskel på, hvor meget mænd og kvinder fysiologisk er i stand til at holde tissetrangen tilbage.

Men kan det være, at jægersamler-mændene alligevel var mere trænede i at holde på vandet, da de ofte gik på jagt?

Evolutionshistoriker Peter C. Kjærgaard fortæller, at for at besvare dette spørgsmål må vi først forstå, hvordan vores forfædre egentlig levede, og hvordan rollefordelingen har været mellem mænd og kvinder gennem store dele af vores udvikling.

Det er måske ikke, som du tror.

»Vi har generelt et billede af jæger-samlere, der ikke helt stemmer overens med virkeligheden. Dette billede er skabt af de seneste 50 års moderne syn på mænd og kvinder, og derfor har vi billedet af manden som denne stolte jæger, der nedfælder et bytte og slæber det tilbage til bopladsen, hvor kvinder og børn render rundt og samler bær. Sådan foregik det ikke helt, men det er et billede, der blev skabt i 1960'erne og 1970'erne, og som har hængt fast i folks bevidsthed lige siden,« fortæller Peter C. Kjærgaard.

Sådan jagede vores forfædre

Virkeligheden for vores forfædre var ganske anderledes, og den forklarer også, hvorfor der ikke er nogen grund til at tro, at der skulle være forskel i vandladnings-hyppigheden mellem mænd og kvinder.

Når vores forfædre gik på jagt, deltog hele familien nemlig.

De har formentlig haft forskellige roller under jagten, men der er ingen tvivl om, at kvinderne ikke bare sad derhjemme og havde hyppige vandladningsepisoder, mens de ventede på, at manden kom hjem med en halv mammut og en fuld blære.

Når kvinderne også deltog i jagten, er der dermed ingen evolutionære årsager til, at mænd skulle have lært at holde på vandet længere end dem.

»For vores forfædre var det sådan, at man nedlagde, tilberedte og fortærede byttet, hvor man fandt det. Så hvis du ville have del i byttet, måtte du følge med resten af gruppen. Det gjaldt både mænd, kvinder, børn og gamle. Vi har i dag en idé om, at vores forfædre havde base i en hule, som de boede i hele livet. Sådan var det formentlig ikke. I stedet flyttede de sig efter føden, og det gjaldt hele familien,« siger Peter C. Kjærgaard.

Derfor er Eriks venner, som de er

Konklusionen fra forskerne er altså, at der ikke er nogen forskel på mænd og kvinders evne til at holde på vandet. Der er heller ikke nogen grund til, at det skulle være tilfældet.

Så når Eriks venner er bedre til at holde sig end hans veninder, kan det skyldes, at mændene ikke drikker så meget som kvinderne, at de er ved at være oppe i årene, og blærehalskirtlen begynder at blokere for urinstrømmen i urinrøret, eller at de har trænet deres blære godt og grundigt.

Vi håber, at Erik kunne bruge svaret. Vi takker for spørgsmålet ved at kvittere med en 'Spørg Videnskaben'-T-shirt, som er på vej med posten.

Vi takker også Lars Lund og Peter C. Kjærgaard for de gode svar.

Som altid vil vi opfordre vores læsere til at undre sig over verden omkring dem og sende deres undren ind til os på sv@videnskab.dk.