Hvad skal der til for at finde 10 nye arter af mælkesyrebakterier?

Mens jorden endnu ikke var frossen, og der stadig hang grønne blade på buske og træer, var 25.000 skoleelever rundt omkring i landet på jagt efter nye bakterier, som du kan læse om i denne artikel.

De tog del i det såkaldte Masseeksperiment, der i 2018 handlede om – ja, gæt én gang: At finde nye arter af mælkesyrebakterier.

Og nu er de første resultater af deres arbejde klar til at se dagens lys:

De mange elever indsendte i alt 11.142 prøver til Novozymes, som er gået i gang med at analysere dem og har fundet 10 nye mælkesyrebakterie-arter, ifølge en pressemeddelelse.

»De finder faktisk ti nye mælkesyreproducerence bakteriearter, og det er et originalt fund. Men det er ikke uventet,« siger Oluf Borbye Pedersen, der er professor ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Han leder et internationalt hold af forskere, der undersøger nyttige tarmbakterier og deres betydning for helbredet, og har set på de nye resultater for Videnskab.dk.

Vil du vide mere om, hvad Masseeksperimentet er, og hvem der organiserer det? Tjek boksen under artiklen.

LÆS OGSÅ: Hvad er en bakterie?

Det vrimler med bakterier

I gennemsnit finder man en ny mælkesyrebakterieart om året, ifølge pressemeddelelsen.

Det kan hurtigt få 10 nye fund til at lyde af meget, men opdagelsen er faktisk ikke så overraskende – og det er der en god forklaring på.

»Der skønnes at være milliarder af forskellige mikrober på vores planet, og vi har ingen kendskab til langt størstedelen,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Når forskere har undersøgt de bakterier, der kommer i nærkontakt med mennesker, har det primært været for at kortlægge forskellige sygdomsfremkaldende bakterier.

»Men de sygdomfremkaldende bakterier udgør kun en minoritet af de bakterier, der lever i og på os, og det er først for nylig, at vi for alvor er begyndt at interessere os for de utallige harmløse eller nyttige bakterier,« fortæller Oluf Borbye Pedersen.

Det vrimler altså med bakterier, og det er derfor ikke så overraskende, at flere tusind skolebørn finder 10 nye arter, ved systematisk at indsamle plantemateriale med det formål at finde nyttige bakterier.

»Det kommer nok ikke på forsiden af hverken Nature eller Science (nogle af verdens mest krævende videnskabelige tidsskrifter, red.), men det er interessant at få aktiveret og måske begejstret rigtig mange børn og unge for naturvidenskab og vise dem, at de har leveret originalt materiale,« siger Oluf Borbye Pedersen

LÆS OGSÅ: Nature og Science: Prestige ikke lig med troværdigt indhold

Opdagelsen af de nye arter er kun første skridt

Mælkesyrebakterier bruges ofte til fermentering (gæringsproces) af fødevarer som surmælksprodukter, eksempelvis kefir og yoghurt. Det kan også bruges til at danne aroma i øl og vin.

»Alle de ti nye arter kan noget, men spørgsmålet er, om de er bedre og kan noget mere eller andet, end de kendte arter. Men det er umuligt at sige på nuværende tidspunkt,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Identificeringen af de ti nye arter er blot første skridt i analysen af elevernes prøver. Nu skal de nye arter DNA-sekvenseres i mindste detalje, og man skal finde ud af, hvad de hver især kan.

Disse resultater vil forskere fra Novozymes samle til en videnskabelig artikel, som de forventer at få bedømt af andre uafhængige forskere indenfor samme fagområde og dernæst udgivet i et internationalt, videnskabeligt tidsskrift.

Først til den tid ved man rigtigt, hvad de nye arter eventuelt bidrager med.

»Herefter vil resultaterne være tilgængelige for både forskere og kommercielle interessenter, for når de udgives i et videnskabeligt tidsskrift, skal de også lægges ud i offentlige, internationale databaser,« forklarer Oluf Borbye Pedersen.

Har også fordoblet stammeantallet for 12 eksisterende mælkesyrebakterier

Udover at finde de ti nye arter har eleverne fordoblet stammeantallet for 12 eksisterende arter af mælkesyrebakterier, ifølge pressemeddelelsen. Men hvad betyder det?

For at forstå det må vi starte et lidt andet sted. Bakterier er opdelt i et slags stamtræ med flere niveauer:

• Èt niveau kaldes bakteriens slægt.
• Indenfor hver slægt er der en række arter.
• Indenfor hver art er der flere forskellige genetiske varianter, der kaldes stammer.

»Tag for eksempel slægten Lactobacillus. Det er en slægt af mange forskellige mælkesyreproducerende bakteriearter,« forklarer Oluf Borbye Pedersen.

»Indenfor den slægt kan der være en art, der hedder planetarum. Planetarum kan så have en række stammer, som navngives med bogstaver og numre, eksempelvis E2C2,« forklarer Oluf Borbye Pedersen.

På den måde kan man altså have en mælkesyrebakterie-art, der hedder lactobacillus planetarum med stammenummeret E2C2.

»De forskellige stammer har meget arvemateriale til fælles som gør, at de hører under samme art og slægt. Men der er også noget DNA, der er forskelligt, og det betyder, at den samme art kan have stammer, der er enten nyttige, harmløse eller sygdomsfremkaldende under bestemte omstændigheder,« forklarer Oluf Borbye Pedersen.

Det gælder eksempelvis colibakterier, som mennesket har mange varianter af i tarmen, hvor mange af dem er nyttige.

Kommer slægten af disse colibakterier på afveje i kroppen, kan de give eksempelvis blærebetændelse eller blodforgiftning, men de kan også være fuldstændigt harmløse – det kommer an på stammen, og den del af kroppen, de befinder sig i.

LÆS OGSÅ: Hvorfor bliver bakterier antibiotika-resistente, og hvad kan vi gøre ved det?

LÆS OGSÅ: Studier sår tvivl om effekt af mad med 'gode' bakterier