Katte og hyæner er nærmere beslægtet end hunde og hyæner. Alligevel er der god grund til, at løveungerne Simba og hans legekammerat Nala fra Løvernes Konge er bange for hyænerne, de møder på elefantkirkegården.
Hyæners kæber er nemlig udviklet til ét bestemt formål; at knuse knogler uden det kræver meget arbejde. Det er en evne, som hunde også har udviklet, selvom de slet ikke er nære slægtninge til hyænerne.
I Løvernes Konge virker hyænerne snotdumme, men udviklingen bag deres kæber viser sig at være ret så snu – og hunden har faktisk udviklet sig på helt samme måde.
Behov for at knuse store knogler

Biologen Jack Tseng, University of Southern California og Natural History Museum og L.A. County, har i hans ph.d.-afhandling arbejdet med at opklare, hvordan de to arter har kunne udvikle sig så meget i samme retning, selvom de har udviklet sig helt forskellige steder i verden.
Egenskaben til at knuse knogler er noget, der har udviklet sig gennem 40 millioner år, hvor kraniet har tilpasset sig til rovdyrenes måde at spise på, som involverer at tygge i knogler.
Men hyænerne og hundene lever langt fra hinanden og er kun fjerne slægtninge, så hvordan kan det være, at de har udviklet sig så ens?
\ Fakta
Andre eksempler på konvergent evolution: Strømlinjeform hos tun, delfin og pingvin Torne hos kaktus, tjørn og mange andre planter. Samfundsdannelse hos myrer og termitter Vinger hos flagermus, insekter og fugle. Mælk hos pattedyr og duemælk hos duer, pingviner og flamingoer. Pigge hos pindsvin, søpindsvin og myrepindsvin. Kilde: Wikipedia
Svaret skal vi finde i det, der hedder konvergerende evolution, som er sammenlignelige træk eller udviklinger i arter, der ellers ikke er beslægtede.
Samme krav på trods af forskellige levesteder
Jack Tseng har studeret evolutionen ved hjælp af CT-skanninger af kranier fra både nulevende og uddøde hyæner og hunde. Han har også bygget computermodeller af kranierne for at kunne sammenligne musklerne, der bliver brugt til at knuse knogler.
Og så har han nærstuderet strukturerne i rovdyrenes tænder, som viser, hvad dyrene har spist.
Igennem de undersøgelser, kunne Jack Tseng konkludere, at de to arters udvikling har foregået i samme rækkefølge, fordi kravet om at være en god knogleknuser har været det samme for både hunde og hyæner.
Udviklingen er simpelthen sket, fordi der har været det samme behov for at kunne knuse de store knogler, og derfor har både hunde og hyæner fået hårde kranier med stærke kæbeknogler og ekstra store tænder.






























