Hunde lytter, når mennesker taler.
Men noget tyder på, at de faktisk også lytter efter, hvad der præcist bliver sagt.
Et nyt studie viser i hvert fald, at hunde kan kende forskel på ord, der næsten lyder ens, skriver New Scientist.
LÆS OGSÅ: Din hund forstår bogstaveligt talt, hvad du siger
Forskere fra University of Sussex i England har lavet et forsøg med 70 hunde af forskellige racer.
Her afspillede de seks ord, som var indtalt af forskellige personer, i det samme toneleje. Ordene adskilte sig kun på vokalerne. Som i ’had’ og ’hid’ ('havde' og 'gemte' på engelsk).
48 af hundene rykkede enten deres ører eller skiftede øjenkontakt, når de bemærkede, at stemmen eller ordet ændrede sig.
Men deres opmærksomhed forsvandt, når de hørte det samme ord blive gentaget flere gange.
Forskerne vurderede derfor på hundenes reaktion, at de lagde mærke til forandringerne.
Se eksempler fra forsøgene i videoen herunder.
LÆS OGSÅ: Studie: Hunde kopierer ejernes stress-niveau
Indtil nu troede man, at det kun var mennesker, som kunne høre forskel på vokaler i ord. Men hundene kan det tilsyneladende også, viser studiet, som er udgivet i tidsskriftet Biological Letters.
»Jeg var overrasket over, hvor godt nogle af hundene reagerede på ukendte stemmer,« udtaler hovedforfatteren på studiet, Holly Root-Gutteridge, ph.d. i biologi ved University of Sussex.
»Det betyder måske, at de forstår mere, end vi lige går og tror,« tilføjer hun.
Britta Osthaus, lektor i evolutionær psykologi ved Canterbury Christ Church University i England, siger om studiet, at det påviser styrken af sociale interaktioner mellem hund og menneske, men:
»Det kunne være interessant at se, om en hund vil reagere anderledes på kommandoerne ’sat’ og ’sit’,« siger hun.
Årsagen til, at hundene kan høre forskel på vores ord, er måske et resultat af, at hunde, som er bedre til at lystre, er blevet fremavlet gennem tiden.
LÆS OGSÅ: Det er en dårlig idé at råbe ad hunden: Det påvirker nemlig dens psyke i længere tid
LÆS OGSÅ: Studie: Større hunde er mere intelligente end mindre hunde
LÆS OGSÅ: 18.000 år gammel hvalp med intakt snude og knurhår fundet i Sibirien
tb

































