Går du til tandlægen med huller i tænderne, vil du højst sandsynligt få sat en plombe af plast ned i tanden. Men forskere mener, at en særlig form for cement – glasionomer-cement – rummer potentialet til at blive en bedre udfyldning af hullerne end plast.
»Glasionomer-cement har flere fordele. For det første kræver den i modsætning til plastfyldninger ikke lim for at sidde fast på tanden. Derudover frigiver materialet flour, som er med til at forebygge flere huller. Problemet er dog, at materialet ikke er så stærkt, så vi prøver at finde ud af, hvordan vi kan forbedre styrken,« fortæller Ana Benetti, der er tandlæge og forsker på Odontologisk Institut, Tandlægeskolen, ved Københavns Universitet og en af forskerne, i en pressemeddelelse.
Hun er en af forskerne bag en ny undersøgelse af, hvordan man kan styrke cementen, som netop er publiceret i Scientific Reports.
Tandlæger hilser cementen velkommen
Hos Dansk Tandlægeforening bliver der taget godt imod forskningen i forbedring af glasionomer-cement.
»Den plast vi bruger nu er et godt materiale. Den har en god slidstyrke og er god til at ramme farven på tænder. Dog er det teknologisk svært at arbejde med, og det kræver mange ressourcer. Så hvis man kan få skabt et materiale med bedre egenskaber, som samtidig er nemmere at bruge, så vil det også kunne benyttes i større omfang,« siger Freddie Sloth-Lisbjerg, formand for Tandlægeforeningen.
I dag bliver glasionomer-cement allerede brugt af tandlæger i særlige tilfælde, hvor en tandfyldning ikke behøver at være så stærk – for eksempel når der er huller i børns mælketænder.
Men når tandfyldningen skal holde i årevis, er den nuværende cement ikke stærk nok. Men nu har fysikere og tandlæger slået sig sammen for at undersøge, hvordan man kan gøre cementen stærkere.
Glasionomer-cement er nemt at bruge, men smuldrer let
Hos Tandlægeforeningen er håbet, at forskningen finder frem til en forbedring af glasionomer-cementen.
»Der er ingen tvivl om, at den her forskning er nødvendig. Plastmaterialer har sine svagheder, og uden forskning ville vi ikke få bedre produkter. Hvis vi kan få et materiale der er nemmere at arbejde med, vil det være godt for alle parter. Og så kan man jo håbe på, at det også bliver billigere,« siger Freddie Sloth-Lisbjerg.
Forskerne påpeger, at en fordel ved cementen er, at den er nem at håndtere. I modsætning til plomber af plast behøver materialet ikke at blive belyst med en lampe for at hærde. Det er en stor fordel steder uden elektricitet, for eksempel i afsides områder i Afrika, Kina eller Sydamerika, fortæller Heloisa Bordallo, der er lektor og materialeforsker på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet og en af forskerne bag forskningen.
Et af problemerne ved den nuværende glasionomer-cement er, at materialet er porøst, og at små lommer i cementen kan indeholde væske. Den væske, der er i materialet, gør, at det nemt smuldrer.
Derfor har forskerne set nærmere på, hvordan cementen blandes bedst muligt for at undgå smuldring.
Glasionomer-cementens styrke skulle undersøges
Det kræver vand, pulver og en syre at lave glasionomer-cement. For at blive klogere på materialets egenskaber, forsøgte forskerne sig med to forskellige typer glas-ionomer cement.
-
Den ene bestod af pulveret iblandet syre og vand som blev blandet i.
-
Den anden bestod af pulveret og vand, der indeholder en syremiks.
-
De to typer af cementen blev så sat i hver deres tand, som ikke længere sad i nogens mund.
- Tænderne blev herefter røntgenscannet i 3D, som skulle give forskerne et billede af, hvordan cementplombernes struktur er.
»Vi har brugt det nyeste nye udstyr i laboratoriet for at forstå materialets struktur. Røntgenscanningerne i 3D viste, at materialet er meget porøst. Det i sig selv er ikke et problem. Bagefter undersøgte vi plomberne med noget, der hedder neutronspredning. Det kan vise, hvor meget væske der er i materialet. Jo mere fri væske – desto nemmere krakelerer plomben,« forklarer Heloisa Bordallo.
Fri væske giver svagere cement
Nu skulle forskerne så se, hvilken blandingsmetode der var den stærkeste. Jo mere væske, der er bundet i selve materialet, des stærkere er cementen. Hvis væsken derimod er i plombens porer, krakelerer det nemmere. Og her viste det sig, at der var stor forskel på, om syren kom i vandet eller cementpulveret.
»Eksperimenterne viste, at den kombination, hvor syren er blandet op i cementen, så man kun skal tilsætte vand til cementpulveret bliver det svageste materiale. Det stærkeste materiale får man ved at have cementpulver, som blandes med vand, der er tilsat syren. Så det er bedre at have syren i vandet – det hjælper til at binde væsken hurtigere og stærkere til cementen, og der er mindre væske i porerne,« forklarer Heloisa Bordallo.
Der er stadig for meget væske i glasionomer-cementen, så forskernes næste skridt er at prøve blandinger, der indeholder naturlige mineraler.
