Verden er ved at miste sin mystik. For nogle år siden opdagede forskere, at humlebien faktisk kan flyve, og nu er spørgsmålet, om hønen eller ægget kom først, endegyldigt besvaret. Eller er det?
Forskere fra University of Warwick og University of Sheffield i England mente midt i juli, at de var kommet frem til, at hønen kom før ægget.
Det skyldes, ifølge briterne, at proteinet OC-17, som accelererer dannelsen af æggeskallen, kun findes i hønens livmoder. Dermed kunne hønseægget ikke være blevet dannet, hvis der ikke var en høne.
»Man har længe ment, at ægget kom først, men nu har vi videnskabelig bevis for, at hønen kom først,« erklærede Colin Freeman fra University of Sheffield, den ene forsker bag resultatet.
Med andre ord stod vi omsider med det endegyldige bevis for, at hønen kom før ægget – eller rettere – sådan blev forskningen, der i virkeligheden handler om noget helt andet, lanceret af universiteternes kommunikationsafdelinger.
Pressefolkene ramte plet. Resultatet blev citeret vidt og bredt og nåede også de forjættede mainstream medier.
Lige fra CNN til Times of India lappede nyheden i síg, da pressemeddelelsen fra University of Warwick blev udsendt i agurketiden midt i juli.
Men ikke uden konsekvenser. Andre forskere har siden luftet deres irritation over konklusionen, som de på ingen måde mener, er bevis for, at hønen kom før ægget.
Tvisten handler grundlæggende om, hvornår et hønseæg er et hønseæg.
‘Hvad tænker de på?’
Andre æglæggende fugle bruger nemlig andre proteiner til at danne ægget, og da evolutionsforskere fastslår, at generne ikke ændrer sig, når man først er blevet født, så må den første høne være opstået i et æg, som en anden art har lagt.
Forskerne definerer ægget ud fra, hvad det indeholder. Det vil sige, at en svane, der for eksempel lægger et æg med en høne i, ikke har lagt et svaneæg, men et hønseæg.
Dermed blev den første høne udklækket af det første hønseæg, der dog blev skabt på en anden måde end alle senere hønseæg.
På sin blog raser biologen Paul Zachary Myers fra University of Minnesota over vinklingen af forskningsresultatet.
»Æg opstod ikke på grund af proteinet OC-17. Den første kylling, der fik det protein, vi nu kalder OC-17, fik det via mutation af et tidligere protein, der også blev udklækket i et æg. Hvad tænker de mennesker, der er involveret i denne historie, dog på,« skriver PZ Myers på sin blog Pharyngula, der findes på Scienceblogs.com.
Og kritikeren PZ Myers er ikke en hr. hvem-som-helst.
I 2006 blev PZ Myers blog Pharyngula kåret til at være blandt de allerbedste videnskabelige blogs af tidsskriftet Nature.
Lynhurtig ægge-skabelse
Den anden forsker på projektet, Mark Rodger fra University of Warwick lader nu også skinne igennem, at han finder det en anelse upassende, at deres forskning er blevet bundet op på hønen og ægget-paradokset for at sælge historien.
I en opfølgende pressemeddelelse siger han.
Hvad tænker de mennesker, der er involveret i denne historie, dog på?
PZ Myers, University of Minnesota, USA, på sin blog Pharyngula
»Beviser dette, at hønen kom før ægget? Faktisk understreger det nærmere, at det er en sjov, men meningsløs diskussion,« siger Mark Rodger.
Mark Rodger og Colin Freemans forskning handler i virkeligheden om, hvorfor hønen er så hurtig til at danne æg. De har identificeret, at proteinet OC-17 accelererer omdannelsen af calciumcarbonat i hønen til de kalkkrystaller, der danner æggeskallen.
Ved hjælp af en supercomputer har forskerne simuleret dannelsen af æggeskallen for at se, hvilken rolle OC-17 spiller.
Proteinet fungerer som en klemme mellem calciumcarbonat-nanopartikler. Når partiklerne er klemt sammen, omdanner de sig til kalkkrystaller, og når krystallerne er store nok til selv at gro, fortsætter OC-17 arbejdet med nye, nanosmå calciumcarbonat-partikler. Dermed opstår æggeskallen lynhurtigt.
»Vi vidste, at proteinet havde noget med skabelsen af ægget at gøre, men nu kan vi se, hvordan det kontrollerer processen. Naturen har fundet på innovative løsninger på alle slags problemer inden for materialer. Det kan vi lære meget af,« siger Colin Freeman.
Mark Rodger mener, at indsigten i, hvordan æggeskallen bliver dannet så hurtigt, kan føre til bedre kunstige knogler og måske endda reducere den globale opvarmning.
»Vores forskning giver indsigt i en effektiv og hurtig metode til krystallisering. Det vil hjælpe til at konstruere bedre, syntetiske knogler og fremme forskningen i, hvordan man binder CO2 i kalksten,« siger Mark Rodger.
Genpubliceret i forbindelse med påsken 2011.
