Ild gav vores forfædre varme, lys og beskyttelse mod rovdyr. Flammerne revolutionerede madlavning og gjorde dagen længere, og bålet blev et samlingspunkt, hvor sprog, traditioner og kultur udviklede sig.
Ildens betydning for menneskets evolution kan dårligt undervurderes.
I en lergrav i det østlige England har forskere nu fundet en række klare tegn på, at datidens mennesker kunne lave ild.
En flintøkse med mærker fra hed varme og små rester af mineralet pyrit kan tyde på, at tidlige mennesker slog dem mod hinanden for at få gnister.
Opdagelsen er netop præsenteret i et studie i Nature.
»Vi fremlægger den tidligste evidens for ild skabt af fortidsmennesker noget sted i verden,« siger Nick Ashton, professor og kurator ved British Museum og hovedforfatter til det nye studie, til Videnskab.dk.
»Det var sandsynligvis tidlige neandertalere, der havde evnen til at tænde bål for over 400.000 år siden,« fortsætter professoren, der kalder opdagelsen for den største i sin karriere.
Blandt forskere er der bred enighed om, at menneskearter i Afrika brugte ild for over en million år siden. De tændte dog sandsynligvis ikke ilden selv, men udnyttede flammer fra naturbrande og holdt dem i live så længe som muligt.
Evnen til selv at tænde et bål opstod langt senere.
De hidtil stærkeste beviser er 50.000 år gamle, men nu skubber ny forskning tidspunktet for den første menneskeskabte flamme hele 350.000 år tilbage.
Brandvarme beviser
Spor af menneskearters brug af ild er notorisk svære at finde.
Aske og forkullet træ bortføres let af vinden eller drukner i søer og floder. Forbrændte sedimenter nedbrydes og forsvinder, hvis de ikke ødelægges af gravemaskiner og landbrug.
Samtidig kan det være vanskeligt at afgøre om varmepåvirkede stenredskaber og andre artefakter skal forklares med naturbrande eller menneskearters brug af ild.
I det nye studie står beviserne imidlertid i kø.
I en lergrav i landsbyen Barnham i det østlige England har forskerne dels fundet velbevarede lag af brændt lerjord, rester af varmepåvirkede flintøkser og små stykker pyrit; et mineral, der slår gnister, når det hamres mod sten.
Forskernes moderne analyser af jordlagene viser blandt andet, at der er blevet brændt bål på jorden adskillige gange, og at den har været udsat for temperaturer på over 700 grader.
»Det er klare tegn på, at der har været et bål eller et ildsted, som har brændt igen og igen, og det udelukker lynnedslag, der ellers skulle have ramt præcis det samme sted flere gange, hvilket er meget usandsynligt,« siger Nick Ashton.
\ Sådan gjorde forskerne
Forskerne har brugt flere forskellige moderne metoder til at undersøge jordlag fra lergraven i Barnham.
Særlige mikroskop-analyser viser, at de brændte jordlag ikke har flyttet sig, men er blevet udsat for ild gentagne gange. Det indikerer, at der blev lavet bål ovenpå jorden.
Målinger af magnetisme bevaret i de brændte jordlag blev sammenlignet med kendte variationer i jordens magnetfelt. Det kan sige noget om, hvornår de enkelte jordlag brændte. Analysen viser, at det skete talrige gange.
Ved at måle mængden af forskellige typer af kulbrinte-forbindelser i jordlagene er det muligt at skelne menneskeskabt ild fra naturbrande. Også her peger pilen mod ild skabt af mennesker.
Desuden viser forskernes undersøgelser af fire håndøkser fundet omkring bålstedet, at de alle har været udsat for meget høj varme.
Endelig har forskerne fundet to små stykker pyrit, der formentlig er knækket af større stykker. En omfattende analyse af sten og mineraler i området omkring Barnham viser, at pyrit er yderst sjældent. Det fortæller forskerne, at fortidsmennesker formentlig har bragt pyrit med sig for at kunne lave ild.
Samtidig indikerer fundet af både flintøkser og pyrit, at bålet blev tændt af fortidsmennesker.
»Vi er så sikre, som vi kan være,« siger Nick Ashton.
»Sagt på en anden måde: Vi kan ikke finde andre plausible forklaringer. Alt tyder på, at en menneskeart gentagne gange har tændt ild i Barnham for godt 400.000 år siden.«
Enkelte huller
Når forskere hidtil har peget mod Frankrig som arnested for menneskeskabt ild for 50.000 år siden, er det fordi, der også her er fundet flintredskaber og pyrit.
I et studie fra 2018 kunne arkæologer vise, hvordan mærker på håndøkser og pyrit fundet ved flere neandertaler-bopladser i Frankrig tyder på, at fortidsfolket lavede ild med overlæg.
I det nye studie er der dog ikke direkte tegn på, at pyritstykkerne blev slået mod flintøkserne.
Forskerne henviser imidlertid til en årtier lang undersøgelse af områdets geologi, der har kortlagt hvilke mineraler og sten, der findes omkring Barnham.
Undersøgelsen viser, at der ud af 121.000 undersøgte fragmenter indsamlet over årene kun er fundet to stykker pyrit. Det ene er udgravet i jordlagene omkring bålpladsen, mens det andet er fundet et lille stykke derfra.
»Det viser, at pyrit er ekstremt sjældent i området, og det er en meget stærk indikation på, at fortidsmennesker bragte pyrit med sig for at lave ild,« siger Nick Ashton.
Der er heller ikke håndfaste beviser for, at det var menneskearten neandertalere, der boede i Barnham for 400.000 år siden. Med andre ord er der ikke fundet fossile rester af vores nære slægtninge i området.
Det er der til gengæld i Swanscombe og Kent et par timers kørsel mod syd.
»Neandertalere var ved at etablere sig som den dominerende menneskeart i Europa for netop 400.000 år siden og er derfor det bedste og mest sandsynlige bud på ildmagerne,« siger Nick Ashton.
Ikke nødvendigvis udbredt
»Det er et meget grundigt og imponerende stykke forskningsarbejde,« siger Felix Riede, professor i forhistorisk arkæologi på Aarhus Universitet. Han er ikke involveret i det nye studie, men har læst det for Videnskab.dk.
»Studiet præsenterer solid evidens for, at neandertalere i datidens Barnham var i stand til at lave ild for over 400.000 år siden,« siger Felix Riede.
Han tøver ikke med at kalde resultaterne »fantastiske«, men understreger samtidig, at de ‘kun’ fortæller en lokal historie.
»Opdagelsen af ildskabelse i det østlige England beviser ikke, at fremstilling af ild var almindelig blandt neandertalere eller andre menneskearter for 400.000 år siden,« siger han.
»Jeg kritiserer på ingen måde det nye studie, som er skelsættende, men det er også væsentligt for mig at sige, at vi fortsat ikke ved, hvor udbredt fortidsmenneskers ildskabelse var på det tidspunkt.«
Professoren siger, at evnen til at frembringe ild formentlig var lokal; nogle grupper kunne, andre kunne ikke.
»Og nogle af de grupper, der på et tidspunkt har mestret ildskabelse, har formentlig mistet evnen igen, for eksempel fordi gruppens eksperter i ild døde.«
»Der er en risiko for, at vi lader få steder med overbevisende evidens dominere vores opfattelse af den samlede historie. Vi har brug for mange flere beviser, før vi kan sige noget mere generelt om brugen af ild så langt tilbage i tiden.«
Nick Ashton fortæller, at han og de øvrige forfattere til det nye studie nu planlægger et større samarbejde med forskere på tværs af Europa.
Der er flere udgravningsteder i Europa, hvor der er fundet tegn på menneskers ildskabelse i cirka samme periode som i Barnham, blandt andet i Frankrig, Portugal og Spanien, siger han.
»Vi tror ikke, at Barnham var unik i forhold til fortidsmenneskers adfærd. Vi tror derimod, at brugen af kontrolleret ildspåsættelse var udbredt i Europa, men det kræver flere beviser, og dem forsøger vi nu at finde.«
\ Kilder
Earliest evidence of making fire, Nature (2025). DOI: 10.1038/s41586-025-09855-6
