I en grotte 30-40 meter under Jordens overflade har palæoantropologen Lee Berger fra University of the Witwatersrand i Sydafrika måske gjort en opdagelse, der kommer til at ændre vores forståelse for historien om kontrolleret ild.
I den snævre grotte har Lee Berger og kollegaer efter sigende fundet indikationer på, at en af menneskets artsfæller, Homo naledi, har brugt ild som lyskilde og til at tilberede kød.
Det har i givet fald fundet sted for mellem 330.000 og 230.000 år siden, hvor Homo naledi uddøde.
\ Hvornår blev ild tæmmet?
Det stærkeste bevis på, at arkæologer er stødt på det ældste eksempel på, at nogen har kontrolleret ild, er fundet i Gesher Benot Ya’aqov i Israel.
Her fandt forskere levn, som indikerer, at tidlige artsfæller til mennesket har brugt ild til at tilberede fisk for omkring 780.000 år siden.
Arkæologer har dog længe diskuteret, hvornår ilden blev tæmmet. I 2012 konkluderede en gruppe arkæologer, at det havde fundet sted for cirka en million år siden. Det blev dog også mødt af kritik, og senere reducerede de fundets alder.
Kilde: Richard W. Wrangham, professor i biologisk antropologi på Harvard University, til The Washington Post
Kontrolleret ild anses som en vigtig milepæl i menneskets evolution. Nye opdagelser som den her kan derfor vise sig at være banebrydende for vores historie.
Lee Bergers opdagelse er især interessant, fordi det bryder med den traditionelle historie om kontrolleret ild, hvis en relativt uintelligent artsfælle til mennesket med et hoved på størrelse med en stor appelsin skulle have været i stand til at tæmme den.
Det skriver The Washington Post.
Opdagelsen er dog kun udgivet som pressemeddelelse og altså endnu ikke som fagfællebedømt studie i et tidsskrift.
Nyheden møder derfor ikke kun begejstring, men også skepsis og kritik, og det er forståeligt, mener Peter C. Kjærgaard. Han er professor i evolutionshistorie og direktør for Statens Naturhistoriske Musem.
»Jeg kunne godt tænke mig, at han ventede med at udtale sig om det, indtil vi havde de videnskabelige publikationer. Jeg forstår fristelsen, men det skaber bare så meget unødig skepsis,« siger Peter C. Kjærgaard, som tidligere har besøgt Lee Berger i Sydafrika.
Sod, trækul, dyreknogler og ildsteder
Opdagelserne, der ifølge Lee Berger formentlig er bevis på, at Homo naledi har kontrolleret ild, tæller flere forskellige fund.
Det er blandt andet beskrevet og dokumenteret med billeder, at de fandt sod på grottens vægge, stykker af trækul, brændte knogler fra antiloper og sten, der var arrangeret som, hvad der ligner, små ildsteder.
Grotten har tidligere været genstand for stor opmærksomhed. Det skete, da Lee Berger for ni år siden fandt de jordiske rester af mindst 15 individer af en art, der skulle vise sig at være en ny gren på menneskets stamtræ - nemlig Homo Naledi.
Det har Videnskab.dk skrevet en artikel om, som du kan læse her.
Homo naledi og dens plads i vores stamtræ er et emne, der blandt andet er med i en Videnskab.dk-artikel, som du kan læse her.
Lee Berger mener, at de nye opdagelser måske kan være med til at svare på et af de største spørgsmål, som opdagelsen af Homo naledi affødte: Hvordan de kunne finde vej, når de bevægede sig ind i den temmelig store grotte.
Soden på grottens vægge er derfor muligvis et bevis på, at de har brugt ild som lyskilde, når de har fundet vej gennem den snørklede labyrint.
Skepsis og kritik
Lee Berger og hans kollegaer har dog hverken benyttet metoder, der kan datere materialet, eller andre traditionelle videnskabelige metoder til at bekræfte teorien endnu. Nyheden er derfor indtil videre kun baseret på billeder fra grotten og forskernes egne udsagn.
Opdagelsen møder derfor kritik fra andre fagfæller. Blandt andre fra en af Lee Bergers tidligere kritikere Tim D. White, der er direktør på Human Evolution Research Center på University of California.
»Enhver påstand om tilstedeværelse af kontrolleret ild vil blive modtaget med skepsis, hvis det kommer som en pressemeddelelse og ikke i form af data,« siger Tim D. White til The Washington Post.
Peter C. Kjærgaard er også ærgerlig over, at Lee Berger ikke ventede, til han havde den rette dokumentation på sin teori.
»Det er meget sandsynligt, at han har fundet spor af ild. Men det afgørende spørgsmål er, om det kan spores til Homo naledi, eller om det er kommet til senere. Altså om det er fra to forskellige perioder,« siger Peter C. Kjærgaard.
Stadigvæk mange spørgsmål
Det er samtidig lidt underligt, at der ikke er gjort nogen arkæologiske fund sammen med de andre fund, påpeger Peter C. Kjærgaard.
Det er nemlig typisk, at arkæologer finder stenredskaber i nærheden af levn fra ildsteder fra fortiden.
Lee Berger fremhæver dog, at der er fundet stenværktøj udenfor grotten, og pointerer også et andet forhold:
»Ild tænder ikke sig selv spontant 250 meter inde i en våd grotte, og dyr vader ikke bare ind i et bål og bliver brændt,« sagde Lee Berger, da han gav en forelæsning på Martin Luther King Jr. Memorial Library i Washington for nylig.
Et andet spørgsmål, der også mangler svar, handler om røg. For hvordan kunne de holde røgen ud?
Det er også en af de forklaringer, der må vente på yderligere undersøgelser.
En potentielt vigtig opdagelse
Lee Berger fortæller til The Washington Post, at et studie om fundet er ved at blive fagfællebedømt, og at en række opdagelser vil blive offentliggjort over de næste par måneder.
Det har Peter C. Kjærgaard også fået fortalt af ham.
»Alt, der kommer ud af de huler, er spændende. Den har givet mange overraskelser indtil videre, og jeg er helt sikker på, at vi de kommende år vil få mere materiale og lære en masse nyt,« siger Peter C. Kjærgaard.
Hvis det viser sig at være sandt, er det en vigtig opdagelse i forhold til historien om menneskets evolution, hvor kontrol over ild anses som et vigtigt skridt.
Samtidig argumenterer Lee Berger også for, at det faktum, at en art med så lille en hjerne har kontrolleret ild, er en stor opdagelse i sig selv. Det modsiger nemlig også de traditionelle teorier om menneskets udvikling.
Til mange af de forskellige spørgsmål, som Lee Berger blev spurgt ind til, da han lavede sin forelæsning, svarede han:
»Alt, I spørger om lige nu, vil vi have svaret på inden for de næste 36 måneder,« sagde Lee Berger til forelæsningen.
