Fire år efter verden lærte at kende det forbløffende godt bevarede fossil af Ida (Darwinius masillae), er der dukket et endnu ældre skelet op af en ny primat: Archicebus achilles.
Dette lille dyr klatrede rundt i træerne for hele 55 millioner år siden. Nu kan fundet fortælle os mere om primaternes stamtræ.
I dag antager de fleste, at 47 millioner år gamle Ida hører til blandt lemurerne, og kan fortælle om skellet mellem denne gren og grenen, hvor aberne og vi mennesker er.
Derimod ligger Archicebus på vores side af dette skel, mener forskergruppen, som nu præsenterer det nye fund.
Primatfundet er ikke vores forfader
Men heller ikke Archicebus er en af vores forfædre. Den gruppe skilte sig tidligt ud fra resten af abegrenene, og det lille dyr hører i stedet til i sammen gruppe som spøgelsesaberne; søde, små dyr med store øjne, som i dag lever på øerne i Sydøstasien.
Hvis Archicebus er korrekt placeret på træet, betyder det, at dette skel må være sket for mere end 55 millioner år siden.
»Det er interessant, at forskerne kan bruge fossilet til at sige mere om dette. Vi har brug for at forstå denne gruppe bedre. Det bliver spændende at se, når vi efterhånden får mere grundige beskrivelser af fundet,« kommenterer Jørn Hurum fra Naturhistorisk Museum i Oslo.
Det mindste primat, vi kender
Akkurat som Ida, blev Archicebus fundet i sedimenterne efter en forhistorisk indsø. Men denne lå et helt andet sted på kloden, i Hubei-provinsen i Kina. Dengang dyret levede, var jorden meget varmere end i dag, og områderne var dellet af tropisk regnskov.
Skelettet fortæller os noget om det lille dyrs levemåde, skriver Xijun Ni og hans kolleger i sidste udgave af Nature.
Øjenhulerne vidner om, at synet var vigtigt, men at den primitive primat var aktiv om dagen. Tænderne antyder, at den hovedsagligt levede af insekter.
Slanke bagben og en meget lang hale peger mod, at dyret klatrede og hoppede rundt i træerne.
Men Archicebus var mindre end selv de mindste primater, som lever i dag. Kraniet er kun 2,5 centimeter langt. Kroppen er cirka 7 centimeter, mens halen er hele 13. Rekonstruktioner tyder på, at dyret kun vejede mellem 20 og 30 gram.
Primatfund har potpourri af fysiske træk
Det nye skelet har en blanding af træk fra flere grupper af primater.
»Det ser ud som en mærkelig hybrid med fødderne fra en lille abe, arme, ben og tænder fra en meget primitiv primat og et primitivt kranie med overraskende små øjne,« siger Christopher Beard fra Carnegie Museum of Natural History i en pressemeddelelse.
Forskerteamet, som har undersøgt fossilet, har brugt statistiske metoder til at finde ud af, hvor det er sandsynligt, at arten hører hjemme på primaternes slægtstræ.
»Vi udviklede en massiv datamatrix, som inkluderede mere en 1000 anatomiske træk og vurderede 157 pattedyr,« siger Jin Meng fra American Museum of Natural History.
Ida-fundet var ikke med i slægtsundersøgelsen
Forskerne inkluderede arter fra mange forskellige grupper, men de har udeladt Ida. Det synes Jørn Hurum er en smule mærkeligt.
»De har brugt andre, mere fragmenterede fossiler i denne grupe; fossiler, som ligger meget tæt på Ida. Men altså ikke det mest komplette fossil, som findes. Det er mærkeligt. Især fordi de beskriver et eksemplar med en mosaik af karakterer fra flere grupper primater,« siger han.
Foreløbig kender vi ikke begrundelse for dette valg.
»Det er muligt, at darwinius-dataene gjorde, at forskerne ikke fik et så pænt slægtstræ, som de har nu. Uanset hvad burde de have brugt data fra Ida,« siger Jørn Hurum.
Men sidste ord er nok ikke sagt i denne sag. De forhistoriske slægtstræer har en tendens til at forandre sig med tiden og med nye fund.
»Der bliver nok en del diskussion her bagefter om tolkningerne af fundet,« spår Jørn Hurum.
»Efter et stykke tid vil nogen sikkert foretage analyser, hvor Ida også er med. Så bliver det spændende at se, hvad der sker med konklusionerne.«
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
