Statisk elektricitet kan give en brøkdel af et sekunds ubehag, når man »er i stødet« og pludselig rører ved noget, der aktiverer den elektriske ladning.
På Videnskab.dk har vi fået et læserspørgsmål fra Jonas om netop statisk elektricitet.
Han spørger, om det er genetisk bestemt, hvorvidt man er mere tilbøjelig til at få stød gennem statisk elektricitet, eller om der er andre faktorer, der spiller ind, såsom tøj, vægt, vejrforhold og lignende.
For at besvare Jonas’ spørgsmål har vi på Videnskab.dk taget kontakt til professor på DTU’s afdeling for vind- og energisystemer, Joachim Holbøll.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
»Alle kender de små, ubehagelige stød, man ofte får uventet, og som nogle gange kan være et vedvarende problem i visse omgivelser,« indleder professoren.
»Du går halvsøvnigt over et dejligt gulvtæppe, skal til at åbne en dør og får i det samme øjeblik et rap over fingrene af en af de små, ubehagelige elektriske stød, som man helst vil være fri for.«
Bag om ‘de små, ubehagelige elektriske stød’
For at forstå fænomenet og måske finde en god måde at undgå disse stød på skal man starte med fysikken bag elektrostatiske ladninger, lyder det fra professor Joachim Holbøll.
»Når to materialer bringes i kontakt med hinanden, vil der ske en udveksling af elektriske ladninger fra det ene materiale til det andet,« forklarer professoren og uddyber:
»Fjerner man så de to materialer fra hinanden, er der positive ladninger på den ene side og negative på den anden side. Hvis der er tale om elektrisk isolerende materialer, kan ladningerne blive hængende på overfladen et stykke tid.«
Det er også et kendt faktum, at ‘opladningen’ bliver kraftigere, når man gnider genstandene mod hinanden.
Lidt ligesom en oppustet ballon, som man gnider i en trøje eller i sit hår, så den bliver statisk.
Og til tider kan man også se og høre den statiske elektricitet i materialet, forklarer professoren:
»Det samme fænomen kan opstå, når man går over et tæppebelagt gulv med gummisåler under skoene. Her oplades hele kroppen, og når man har gået stykke tid og rører ved noget, som er elektrisk forbundet til jord, dannes der en lille gnist – en elektrisk udladning – lige før man kommer i kontakt med for eksempel dørhåndtaget.«
»Det uheldige er, at vi jo normalt åbner en dør med hånden, og så er det fingerspidserne, som først kommer tæt på håndtaget, så gnisten går lige fra metallet til fingerspidsen. Og der er lige netop dér, hvor de mange nerver sidder, så det er et følsomt område. Ydermere er gisten en strøm, som aflades over et meget lille areal på huden, hvilket gør ubehaget ved det lille stød større,« uddyber han.
Elektriciteten er ‘ligeglad’
Menneskekroppen er »rimelig godt ledende«. Det er der ikke så meget at gøre ved, forklarer professor Joachim Holbøll.
Men ladningsdannelsen afhænger først og fremmest af materialerne omkring kroppen, såsom gulvtæpper, skosåler og tøj.
»Jo mere elektrisk isolerende materialerne er, des større er risikoen for elektrostatiske ladninger,« forklarer han.
»Det siges, at man kan bruge skyllemidler til at mindske opladningen af tøj. Et andet trick er at tage en nøgle i hånden og lade den røre dørhåndtaget først, så gnisten springer over til nøglen og dermed fordeler strømmen bedre gennem huden. Så undgår man det lille daglige chok.«
Men ifølge professoren kan man begrænse opbygningen af elektriske ladninger – og dermed statisk elektricitet – ved at gøre materialer mere elektrisk ledende. Dog skal man være opmærksom på, at selvom tøj, tæpper og andre materialer kan opbygge en elektrisk ladning, så spiller luftfugtighed også ind.
Spørgsmålet om, hvorvidt genetikken også er en medvirkende faktor, der forklarer, hvorfor nogle mennesker er mere udsatte for ubehag ved statisk elektricitet, er sværere at besvare for den vidende professor:
»Jeg skal ikke kloge mig på, om der er noget genetisk i, hvordan stødene opfattes, og om det er sandsynligt, at mennesker oplever forskellige grader af ubehag i kontakt med statisk elektricitet.«
»Men selve den elektriske proces er ganske ligeglad med sammensætningen af vores arvemasse,« afslutter han.
Summa summarum: Elektricitet er i det store hele ligeglad med, hvem du er – men ikke med dine omgivelser og beklædningsgenstande.
Vi siger tak til Jonas for spørgsmålet. Der er en Videnskab-T-shirt på vej til dig.
Også tak til professor Joachim Holbøll for at tage sig tid til at gøre os alle sammen klogere på, hvordan statisk elektricitet opstår, og hvad man selv kan gøre for at undgå – eller mindske – det.
