En trækniv, der smelter halvvejs ned gennem en aluminiumsplade. Metalobjekter, der pludselig letter, brækker over eller bliver bløde som softice. Et betongulv, der spontant bryder i brand. Metalstumper, der forsvinder og dukker op igen få sekunder senere.
Det er nogle af de usædvanlige fænomener, som canadieren John Kenneth Hutchison har lagt navn til og forsket i siden 1979.
Den autodidakte videnskabsmand møder ikke den store velvilje blandt etablerede fysikere, men han har en lille gruppe tilhængere, som støtter og forsvarer ham indædt. »Problemet er,« siger de, »at Hutchison-effekten ikke opfører sig som andre fysiske fænomener.«
»Sommetider må man sidde og vente i time- eller dagevis, før der sker noget,« lyder forklaringen. »Den slags er uddannede videnskabsfolk slet ikke vant til, og det er grunden til deres skepsis.«
Går man Hutchison-folkene på klingen og spørger, hvorfor ingen andre forskere tilsyneladende er i stand til at eftergøre de besynderlige eksperimenter, har de også svar på rede hånd:
\ Fakta
CLASSIC-ARTIKEL Hver fredag ‘genudsender’ vi en artikel i serien om ‘Vanvittige videnskabsmænd’. Serien handler om mændene og deres storslåede, men fejlslagne forsøg og pseudovidenskabelige krumspring. Denne artikel blev bragt første gang 28. februar 2010.
»John vil for alt i verden undgå, at hans opdagelser bliver misbrugt til destruktive eller militære formål. Derfor holder han centrale dele af sin forskning tæt ind til kroppen. Desuden er John meget dårlig til at tage notater,« lyder svaret.
Abnorme fænomener i Hutchisons laboratorium
Efter eget udsagn har John Hutchison været bidt af en gal opfinder, siden han var knægt. Dampmaskiner, generatorer, induktionsapparater – jo mere voldsomt, elektrisk og larmende, jo bedre. Det var efter sigende under et forsøg på at eftergøre et af den serbisk-amerikanske opfinder Nikola Teslas forsøg med trådløs overførsel af energi, at den dengang 34-årige John Hutchison stødte på de mærkværdige effekter.
Mens han finjusterede en opstilling af radiosendere, transformere, RF-generatorer, Tesla-spoler og andet højspændingsudstyr, blev han ramt på skulderen af en lille stump metal. Uden at tænke over det, smed han stumpen tilbage, hvor den kom fra.
Få sekunder efter ramte den ham igen.
Adskillige tv-hold har været på besøg
Flyvende metalstumper viste sig – ifølge John Hutchison – at være ét ud af flere uforklarlige fænomener, der optræder, når han tænder for maskinparken og udsætter forskellige objekter for elektromagnetiske impulser.

I alt har Hutchison optalt følgende abnorme forteelser:
Levitation. Sammensmeltning af forskelligartede stoffer som metal og træ. Pludselig selvforbrænding og afvigende varme, der ikke laver brandmærker. Spontane brud på metalstykker. Forandringer i metallers struktur og fysiske egenskaber. Metalstykker, der forsvinder.
I årenes løb har John Hutchison talrige gange inviteret fysikere til at overvære de sælsomme begivenheder i hans laboratorium, og også adskillige tv-hold har været på besøg. Resultatet er en række filmoptagelser af svingende kvalitet og et arsenal af genstande, som John Hutchison påstår har ændret molekylestruktur som følge af hans ‘Tesla-stråling’.
Sådan foregår Hutchisons eksperimenter
En af John Hutchsons forretningspartnere George Hathaway beskriver et typisk forsøg således:
»Efter at have startet apparaturet op, undersøger John, hvor det er mest optimalt at anbringe testobjekterne. Det er næsten aldrig samme sted. Han anbringer småpenge rundt omkring i laboratoriet. Det første, der sker, er, at en af mønterne begynder at dreje og vibrere.«
\ Fakta
Vanvittige videnskabsmænd fylder både videnskabshistorien og populærkulturen. De lever iblandt os og giver fiktive fætre som Dr. Strangelove og Dr. Frankenstein kamp til stregen i disciplinerne opfindsomhed, gåpåmod og tossede teorier.
Efter således at have lokaliseret stedet med mest aktivitet, placerer holdet nogle flere genstande omkring den dansende mønt. Vandet i en kaffekop ser ud til at danne nogle mystiske hvirvler. En 20 centimeter lang magnet brækker spontant over i fire lige store stykker.
Levitationsfænomenet forklaret
George Hathaway, som tilsyneladende har været vidne til mange af den slags uforklarlige begivenheder, fortsætter med at beskrive, hvad han kalder levitationsfænomenet:
»En række objekter letter i en spiralerende bevægelse. De skal anbringes på en helt bestemt måde, for at vi kan opnå den effekt. Nogle objekter vil ikke svæve, hvis de ligger på siden, men når de bliver vendt 90 grader, begynder de straks at bevæge sig. Vi har observeret flere forskellige former for levitation.«
»Nogle gange bevæger tingene sig i en langsom bue og lander et sted i nærheden. Det ser næsten ud, som om det er jorden under dem, der flytter sig, mens de blot bevæger sig op og ned igen. Andre gange er det, som om en genstand pludselig får et skud bevægelsesenergi, flyver op, rammer loftet og falder ned igen. En sjælden gang svæver objektet langsomt opad og bliver hængende i luften.«
Voldsomme kræfter – også uden for forsøgsopstillingen
Tilsyneladende holder Hutchison-effekten sig ikke inden for de afmålte områder af forsøgsopstillingen.

Flere af John Hutchisons tilhængere har klaget over migræneanfald efter de første par eksperimenter, og John Hutchison selv har beskrevet en klikkende lyd i øregangen.
Hvis effekten virkelig eksisterer andre steder end inde i John Hutchisons øregang, er det sandelig også voldsomme kræfter, der er på spil. Eksempelvis har Hutchison beskrevet, hvordan en telefonpæl på hans gade begyndte at rokke voldsomt frem og tilbage, mens hans maskineri kørte. I samme øjeblik han slukkede for strømmen, stod lygtepælen stille.
Ved en anden lejlighed, fortæller Hutchison, sprang en hovedvandledning under vejen ud for hans hus, og en tredje episode involverede et betongulv, der pludselig brød i brand.
Stålwirer og terrorangreb
Den slags fænomener repræsenterer grove brud på fysikkens love, og John Hutchison er da også blevet stemplet som fupmager. Oven i købet en sjusket en af slagsen.
I en af de dokumentarfilm om Hutchison-effekten, som han har til salg på internettet, kan man få øje på en tynd stålwire, der tilsyneladende holder en lille legetøjs-UFO svævende. Det er også påfaldende, at langt de fleste optagelser af svævende genstande er klippet så tæt, at man ikke kan se, om de er frembragt i en kasse, der vendes på hovedet.
John Hutchison har i skarpe vendinger afvist anklagerne, men siden indrømmet, at han ikke har været i stand til at gentage sin effekt siden 1991. Af hensyn til diverse tv-programmer har han valgt at slække en anelse på kravene til dokumentation. Men alle optagelser fra 1980’erne er ægte, fastholder han.
Har nogle stjålet Hutchisons dokumenter?
John Hutchison har i mange år hævdet, at en udenlandsk efterretningstjeneste i 1990’erne stjal hemmelige dokumenter fra hans laboratorium i Vancouver.
På det seneste har den canadiske videnskabsmand meldt sig ind i klubben af konspirationsteoretikere. Han er overbevist om, at terrorangrebet i New York den 11. september 2001 i virkeligheden var en test af et energivåben fremstillet af fremmede magter ved hjælp af John Hutchisons køkkenbordsteknologi.