Manden der hadede slim

Den tyske sundhedsforsker Dr. Arnold Ehret kæmpede hele sit liv en uforsonlig kamp mod slim.

Hans publikationer om 'Den slimløse diæt' er solgt i talrige oplag, og selvom hans teorier er i modstrid med al gængs viden om ernæring, har han stadig trofaste tilhængere.

Ifølge Arnold Ehret var forstoppelse i tarmene og ophobning af slim i kroppen årsag til alle sygdomme.

»Fra fødsel til død har et menneske konstant op til 10 pund uudskilt fæces i tarmene, som forgifter blodstrømmen og hele kroppen,« skrev Arnold Ehret med alle tegn på afsky.

Den eneste vej til helbredelse var en fuldstændig og komplet udrensning af kroppen, og Arnold Ehret skyede ingen metoder i sine bestræbelser på at vaske de indre organer rene for slim og snavs.

Arnold Ehret slog også til lyd for, at den hvide race var en unaturlig og syg afart af homo sapiens.

I sin første publicerede artikel konkluderede han, at det kaukasiske menneske lider af en fatal mangel på farvede mineralske salte:

»Hans blod er fyldt til bristepunktet med hvide blodlegemer, slim og affald; huden er tilstoppet med hvidt, udtørret slim, og hele hans tarmsystem er fyldt op med det.«

Plaget af sygdomme

Et så bittert had til kroppens fugtige dele dukker naturligvis ikke op af den blå luft.

Arnold Ehret var igennem hele sin barn- og ungdom plaget af sygdomme.

En skønsom blanding af bronkitis, hjerteproblemer og nyrebetændelse skaffede ham den lægelige diagnose 'uhelbredelig', som han stædigt kæmpede imod med utallige sanatorieophold og konsultationer hos ikke mindre end 24 forskellige læger.

Men så - midt i mørket - fik Arnold Ehret en åbenbaring.

Bortset fra smerter og almindelig udmattelse var slim i lungerne det mest fremtrædende symptom på hans sygdomme.

Lægernes medicin og råd om at indtage rigelige mængder af kød, æg og mælk havde tilsyneladende kun negativ effekt på hans helbred.

Måske var slim ikke bare en effekt af sygdommen, funderede Arnold Ehret. Måske var slim selve problemet?

Kirsebær og figner

Med manisk energi kastede Arnold Ehret sig nu ud i en række forsøg, der kunne bekræfte hans nyudklækkede teori.

Han eksperimenterede med naturmedicin, magnetiske strygninger og diæter i alle afskygninger for at finde en kur mod slim og hemmeligheden bag det perfekte helbred.

Almindelig vegetarianisme forkastede han hurtigt: ved at observere de spisende på Berlins vegetariske restauranter konkluderede han, at de ikke så mere raske ud end gæsterne på de beværtninger, der havde kød på menuen.

I det hele taget byggede Arnold Ehrets videnskabelige metode i høj grad på iagttagelse og eksperimenter med sig selv som forsøgsdyr.

Var der synlige forandringer at bemærke i hans ansigtstræk morgenen efter en behandling, blev forsøget noteret som lovende. Så han lige så træt og udmattet ud som aftenen før, hastede han videre til nye eksperimenter.

Efterhånden nåede Arnold Ehret til den konklusion, at frugtsukker var energirig føde, og at det i kombination med faste havde en hæmmende effekt på kroppens slimproduktion.

Et kilo kirsebær til middag

For at kunne fortsætte sine eksperimenter i tættere kontakt med naturen begav Arnold Ehret sig ud på en lang rundrejse i Afrika og Sydeuropa. Det meste af tiden havde han selskab af en ung ven, og sammen udførte de fysiologisk grundforskning, der i højere grad mindede om pertentligt selvpineri end videnskabeligt arbejde.

En rask cykeltur på 800 kilometer mellem Algier og Tanger var kun begyndelsen:

»For at teste kroppens effektivitet ved hårde belastninger rejste vi til Norditalien, hvor vi vandrede uafbrudt i 56 timer uden ophold, søvn eller føde - kun lidt vand i ny og næ. Derefter fastede vi i syv dage og spiste så ét måltid, som bestod af et kilo kirsebær. Derefter endnu en 16 timers gåtur.«

Det er uvist om Arnold Ehrets unavngivne unge hjælper var den samme under hele ekspeditionen, eller om han blev skiftet ud med nye frivillige.

Noget kunne i hvert fald tyde på, at begejstringen blev slidt undervejs, for senere skriver han:

»Min unge ven stammede, og jeg var overbevist om, at også denne lidelse kunne tilskrives ophobning af slim i kroppen. Vi fortsatte vor rejse til øen Capri, hvor vi tog daglige solbade i 4-6 timer. Vi var på det tidspunkt så udrensede, at vi ikke svedte det mindste.«

»På den 18. dag blev min unge ven meget hæs og frygtede, at han skulle miste stemmen. På mit råd spiste han tre pund figner med det resultat, at han i det meste af en time frembragte store mængder slim fra halsen, og hans krop rensede sig selv fra alle åbninger.«

Arnold Ehret var meget tilfreds med resultatet.

Slim på hjernen

Kort før 1. verdenskrig rejse Arnold Ehret til San Francisco for at studere frugter og planter.

Krigsudbruddet tvang ham til at blive i USA, og han slog sig ned i Californien, hvor han udviklede sit diætsystem i en endnu mere ekstrem retning.

I sin mest basale form bestod Arnold Ehrets slimløse diæt af rå og kogte frugter og nogle få typer grøntsager kombineret med kortere og længere fasteperioder.

Alle andre fødevarer skulle for enhver pris undgås:

Kød af enhver art dannede urinsyre i kroppen og uhyrlige mængder af slim. Æg og mælk var endnu værre.

Ristede korn kunne gå an i små mængder, men bønner og andre bælgplanter var alt for proteinrige, og når det kom til ris, trådte Arnold Ehret bremsen i for fuld kraft:

»Ris er en af de værste slimproducenter - og efter min bedste overbevisning en af hovedårsagerne til spedalskhed.«

Smagsløg smurt ind i slim

Man fornemmer en udpræget kyskhed i Arnold Ehrets kostplan, men hans anbefalinger adskiller sig ikke voldsomt fra andre af datidens (og nutidens) mere rabiate kostteoretikere.

Hans teoretiske overbygning hører dog til de mere excentriske: Al sygdom skyldes forstoppelse af kroppens kredsløb, var Dr. Arnold Ehrets hovedtese.

Synsforstyrrelser skyldtes eksempelvis ophobninger af slim i øjnene; kønssygdomme var intet andet end nødvendig slimafsondring gennem kønsorganerne og kunne nemt helbredes med et par ugers faste.

Tandpine var kroppens protest mod usunde fødevarer, og årsagen til sindssyge var en kombination af slim og gastryk på hjernen.

Hvis sindssygehospitalerne holdt op med at servere mad, ville patienterne blive raske på ingen tid, mente Arnold Ehret.

Når de fleste mennesker ikke desto mindre finder fødevarerne på Arnold Ehrets forbudt-liste velsmagende, er det blot fordi, vores smags- og lugteorganer er fedtet ind i et tykt lag slim. Rent faktisk stinker langt de fleste 'fødevarer' afskyeligt og er slet ikke beregnet for det menneskelige fordøjelsessystem, mente Dr. Arnold Ehret.

De færreste biologer vil nikke genkendende til den fremstilling, men Arnold Ehret gik endnu længere.

En af menneskets styggeste vaner var at spise en tung morgenmad, men heldigvis kunne mange sygdomme undgås blot ved at følge Arnold Ehrets simple ingen-morgenmad-plan.

Eller endnu bedre: ingen mad overhovedet.

Nogensinde.

Livets formel

For at forstå tankegangen bag ehretismens endemål må man - i lighed med Arnold Ehret - opfatte kroppen som en luft-gas-motor fremstillet af et gummiagtigt, elastisk materiale, som principielt kan fungere i en evighed, hvis der ikke kommer grus i maskineriet.

Fra fødsel til død har et menneske konstant op til ti pund uudskilt fæces i tarmene, som forgifter blodstrømmen og hele kroppen.

Arnold Ehret

Lungerne (og ikke hjertet) er en pumpe, mens hjertet blot er en ventil.

Tænk på kroppen som en beskidt maskine, skriver Arnold Ehret:

»Vil du forsøge at gøre en motor ren ved at presse hastigheden op og ryste den? Nej! Først vil du rense den med et opløsningsmiddel og dernæst udskifte brændstoffet.«

Som en sand videnskabsmand kogte Arnold Ehret sine teorier ned til en simpel formel, der rummede ehretismens kerne: V=P-O, hvor V står for Vitalitet, P står for kraft (Power) og O for modstand (Obstruction).

Ernæring, konkluderede Arnold Ehret, er ligegyldigt. Når man - ved at følge 'Den slimløse diæt' i en årrække - har opnået en perfekt helbredstilstand uden modstand i form af slim og affald i organerne, er der ikke længere grund til at indtage næring i traditionel forstand.

Kroppen vil nu kunne fungere gnidningsløst på langt mere subtile energikilder som elektricitet, ozon, lys eller duftstoffer.

Opvisninger i udholdenhed

Arnold Ehret selv var en god ambassadør for sine farverige teorier.

I USA var han en populær foredragsholder, og allerede efter sine rejser i Europa og Afrika gav han talrige forelæsninger for fulde huse. På egen krop demonstrerede han de gavnlige virkninger af faste ved at lade sig spærre inde i et rum, der var forseglet af en notarius.

Her sad han under konstant observation og uden fødeindtagelse i 21, 24 og 32 dage.

I 1900 åbnede han et behandlingscenter i Schweiz, og efter sigende gav han så forbløffende opvisninger i udholdenhed, at han var i stand til at overbevise en lang række af datidens læger og forskere om fastens lyksaligheder.

Desværre døde Arnold Ehret, inden han havde opnået det perfekte helbred, der kunne køre på ozon og elektricitet alene.

På sin vis var det skæbnens ironi, da han i 1922 snublede og pådrog sig et fatalt kraniebrud.

Han havde viet sit liv til videnskabelig opdyrkelse af sundhed, og i en alder af 56 år struttede han efter sigende af vitalitet. Men faren ved almindelig klodsethed havde han desværre ikke taget højde for.