Golfmarsvinet er næsten udryddet: Danske forskere og amerikanske militærdelfiner i fælles redningsaktion

Golfmarsvinet, eller vaquitaen, som det også hedder, er det mest truede havpattedyr i verden med mindre end 30 individer tilbage på verdensplan. Med sine blot 1,2-1,5 meter er den samtidig verdens mindste hval.

Den har fra naturens side den mest begrænsede udbredelse af nogen hvalart, og har så vidt vi ved altid kun levet i den nordlige del af den Californiske Bugt i det nordvestlige Mexico. Dens begrænsede udbredelse og lille bestandsstørrelse kombineret med intensivt fiskeri med stormaskede garn har bragt arten på randen af udryddelse.

Et desperat forsøg på at indfange og holde golfmarsvin i fangenskab i et avlsprogram mislykkedes i 2017 og kun et fuldstændigt og håndhævet stop for al garnfiskeri i golfmarsvinets leveområder vil kunne give et spinkelt håb for dens fremtid.

Vi, en gruppe forskere fra Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut, har været med i det desperate forsøg på at redde den sjældne hval – et forsøg, der involverede amerikanske militærdelfiner, den mexicanske miljøminister og nogle af verdens bedste dyrlæger og dyrepassere. Det vender vi tilbage til om lidt.

Først skal vi se på, hvad golfmarsvinet er for en størrelse, og hvorfor den er ved at forsvinde:

En sky og mystisk hval på vej til at forsvinde

Man ved generelt meget lidt om golfmarsvinets biologi, både fordi den lever et øde sted og nok altid har været relativt sjælden, men mest fordi den har en meget sky adfærd.

Bortset fra de fiskere, der får druknede golfmarsvin i deres garn, har meget få mennesker set dem. Disse forhold har gjort, at den først blev officielt opdaget som art i 1958.

I 1997 blev den første optælling gennemført, og verdens samlede bestand af golfmarsvin blev på det tidspunkt anslået til at være på 567 individer.

I 2008 var populationen halveret til 245 individer, i 2015 var tallet 60 individer, og den sidste deprimerende opgørelse fra 2016 viste, at bestanden var yderligere halveret, og at der dermed kun var omkring 30 golfmarsvin tilbage i verden.

Drukner i fiskegarn på trods af regler

Denne gradvis voldsommere tilbagegang skyldes, at golfmarsvin drukner i fiskernes garn.

Det har resulteret i forskellige reguleringer af garnfiskeriet for at begrænse bifangsten. Da alvoren endelig gik op for den mexicanske regering, blev der vedtaget et totalt forbud mod al garnfiskeri fra 2015 i hele hvalens kerneudbredelsesområde.

For at forstå hvordan det alligevel kan gå så galt på trods af lovgivning og gode intentioner, skal man kende til korruptionen, fiskeriet og smuglerruten til Kina.

Korruption i Mexico er et stort problem i forbindelse med håndhævelse af loven. Det betyder, at politi og militær bestikkes eller trues til at se den anden vej og løslade tilbageholdte smuglere mod betaling.

LÆS OGSÅ: Biodiversitet: En million arter er truede – men vil det skade mennesket?

Offer for kriminelle karteller

I den første periode (1997-2008) med moderat nedgang i populationen var det garn med mindre maskestørrelse sat efter rejer og forskellige typer af fisk, der resulterede i bifangst.

I slutningen af perioden voksede et illegalt marked op for en mexicansk art af trommefisk, der er efterspurgt på det kinesiske marked for naturmedicin. Trommefisk kan blive op til to meter lange og kan lave trommeagtige lyde ved svingninger i deres svømmeblærer.

Og det er netop disse svømmeblærer, det hele handler om. I Kina er der et stort marked for svømmeblærer, der menes at kunne helbrede alverdens sygdomme.

Den mest eftertragtede type svømmeblære kommer fra en kinesisk trommefisk. Da denne art blev udryddet for nylig, fandt kineserne ud af, at der i Mexico levede en tilsvarende art, nemlig totoabaen.

Totoabaen blev totalfredet i 1975, efter at arten var gået stærkt tilbage grundet overfiskeri på grund af dens kvaliteter som spisefisk.

Da totoabaen er fredet, var kineserne nødt til at organisere et illegalt marked gennem kriminelle karteller i Mexico for at få fat på dens svømmeblære (læs mere om den historie her og her).

120.000 kr. for et kg svømmeblære

Den sjældne fisk er så eftertragtet, at prisen, som fiskeren opnår, er i størrelsen 120.000 kr. per kg svømmeblære. På det illegale marked i Kina er værdien af totoaba-svømmeblærer 7,5 gange højere end kokain.

For de relativt fattige fiskere er det derfor en kæmpe fristelse at sætte garn efter totoabaen. Og fordi denne sjældne art kun lever i den Californiske Bugt, i samme område som golfmarsvinet, er konflikten uundgåelig.

Selvom flåden og militæret er sat ind, håndhæves loven ikke, og selvom en række fiskere og smuglere er taget med totoaba-svømmeblærer, er ingen blevet dømt og fængslet.

Et svagt retssystem, en kæmpe efterspørgsel, store pengebeløb, grådighed og velorganiseret og bevæbnet kriminalitet betyder, at golfmarsvinet lige nu er den helt store taber – selvom det ikke engang er den, som smuglerne er ude efter.

LÆS OGSÅ: Vil klimaforandringerne gøre det af med menneskeheden?

Førstehjælp til golfmarsvinet

Seks danske forskere fra Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut blev i efteråret 2017 inviteret til Mexico sammen med 90 internationale forskere og hvaleksperter fra ni lande. Formålet var, i et sidste desperat forsøg, at redde det ekstremt sjældne golfmarsvin.

Projektet kaldet 'VaquitaCPR' (CPR betyder førstehjælp, men står også for Conservation, Protection and Recovery) var et led i en ambitiøs plan med den mexicanske regering i spidsen.

Formålet var at lokalisere og indfange så mange golfmarsvin som muligt. De indfangede dyr skulle derefter flyttes til specialbyggede bassiner, hvor håbet var, at de kunne trives og yngle, indtil der kom styr på fiskeriet, og de kunne genudsættes i deres naturlige levested.

Hemmelige møder og store forberedelser

Mexicos regering samt en række mindre fonde betalte 35 millioner kroner for at gennemføre den største redningsaktion af nogen dyreart nogensinde.

Det var en plan med den mexicanske miljøminister og lokale guvernør i spidsen, fire specialtrænede delfiner og et helt hold dyretrænere fra den amerikanske flåde, verdens mest erfarne dyrlæger, de bedste dyrepassere og eksperter i opbygning af bassiner samt os seks danskere.

I vores tidligere forskningsprojekter (se f.eks. her og her) har vi fanget levende hvaler i Danmark, Grønland, Canada, Island og New Zealand, og dermed besad vi den nødvendige erfaring til at fange levende golfmarsvin.

Projektet startede med et hemmeligt møde i Holland i 2015. Det med at fange og holde sjældne hvaler er ikke populært hos de fleste miljøorganisationer, så det var vigtigt at have en gennemarbejdet plan for at sikre den brede støtte, et så gennemgribende projekt kræver for at blive accepteret i offentligheden.

I foråret 2017 faldt tingene på plads med hensyn til finansiering, tilladelser og opbakning fra de mexicanske myndigheder, miljøorganisationerne og forskningsverdenen.

LÆS OGSÅ: Studie estimerer: Store dyr vil skrumpe med 25 procent, og 1.000 arter kan blive udryddet

Bevogtet af soldater og på udkig efter rygfinner

Der blev hurtigt ansat en gruppe, der i byen San Filipe skulle købe en grund og bygge avancerede bassiner på land, og et kæmpe tidligere havbrug til tunfisk blev ombygget med bassiner og bolig, før det blev sejlet hundredvis af kilometer til området og forankret uden for byen.

Der blev skaffet særlige fangstnet fra Danmark, hurtigtgående gummibåde og større søgeskibe med kraftige kikkerter blev hyret ind fra USA, og et stort mexicansk skib blev sejlet til den lokale havn for at huse alle deltagerne under den fem uger lange feltindsats i oktober-november 2017.

Bådene blev under hele perioden skarpt bevogtet af militæret, hvis nogen skulle have planer om at sabotere arbejdet, som der blev truet med.

Idéen var, at et hold med 50 akustiske lyttebøjer skulle undersøge, hvor golfmarsvinene var og melde ind til de 11 både, der på vindstille morgener sejlede ud til den angivne position, inden solen stod op. Kun i stille vejr var der håb om at se en trekantet grå golfmarsvinerygfinne, da bølgerne ellers gør dem umulige at få øje på og følge.

Så snart det blev lyst, sejlede alle bådene i en formation, hvor de tre store observationsbåde med kraftige kikkerter afsøgte et to km bredt område og også to km foran bådene. Så snart der blev set noget, gik radiomeldingen videre til de to både med de specialtrænede delfiner og til fangstholdene, der lå i tre hurtiggående gummibåde klar til at rykke ind.

Bagerst i armadaen lå en båd med læge, hvis nogen skulle komme noget til og to militærbåde, der sikrede, at vi kunne operere i fred.

Forskere og militærdelfiner på redningsaktion

Alt fungerede som planlagt, og der blev observeret golfmarsvin fra starten, hvilket var en kæmpe lettelse – både at vide, at de stadig fandtes, og at de få tilbageværende individer kunne lokaliseres i et område på størrelse med Kattegat.

Næste skridt var så at komme tæt på dem, sætte de særlige flydegarn hurtigt og få golfmarsvinet til at gå i garnet.

De få golfmarsvin, der var tilbage, var formentlig vant til at undgå de mange fiskegarn. En stor bekymring var desuden, om vi kunne være sikre på, at de ikke druknede, når de først var indfanget i garnet.

Delfinerne var trænet til at finde og følge golfmarsvin og springe højt op i luften, når det lykkedes. En anden bekymring var imidlertid, om delfinerne (af arten øresvin) fra den amerikanske flåde kunne finde på at angribe et golfmarsvin, hvilket blandt andet er kendt fra Skotland og Danmark, hvor øresvin kan slå marsvin ihjel.

Derfor blev det besluttet, at delfinerne ikke selv måtte svømme rundt og finde golfmarsvin på egen hånd, men skulle holde sig tæt til bådene og hoppe højt ud af vandet, hvis de med deres ekkolokalisering under vandet kunne 'se' et golfmarsvin.

Det viste sig hurtigt, at golfmarsvinene holdt god afstand til bådene, hvilket besværliggjorde arbejdet for de toptrænede og motiverede delfiner. Én gang hoppede en af delfinerne vildt op i vejret, da den opdagede et golfmarsvin, men det viste sig mere effektivt at holde delfinerne på afstand, når golfmarsvinene skulle fanges.

LÆS OGSÅ: Overlevende arter kan nogle gange erstatte de dyr, der uddør

Succesfuld fangst. Men…

Efter flere dages øvelser, en masse diskussioner, koordinering og tålmodig venten på, at vinden skulle lægge sig, lykkedes det det danske hold at fange det første golfmarsvin. Det var en stor kalv, der blev vurderet til ikke længere at være afhængig af sin mor.

Alle var ekstremt lettede over, at den metode, der var udviklet over flere år, virkede, og at det var lykkedes at fange det første levende golfmarsvin nogensinde. Dyret var uskadt og i god stand, og nu var det op til dyrlægerne og dyrepasserne at få dyret stabiliseret.

Desværre viste det sig hurtigt, at kalven ikke kunne håndtere at være fanget, og dyrlægerne skønnede, at den var for stresset til at forblive i fangenskab. Den svømmede hele tiden ind i kanten af bassinet og kunne ikke orientere sig.

Den blev derfor sejlet tilbage og sluppet fri efter nogle timer.

Det var en stor skuffelse, men det er kendt, at nogle hvalarter ikke kan falde til ro og klare at være i fangenskab. Ingen havde erfaring med golfmarsvin, selvom det beslægtede marsvin fra de danske farvande har vist sig at trives fint i fangenskab i bassiner.

Hjertestarter og kunstigt åndedræt var ikke nok

Det blev aftalt at prøve igen og håbe på, at et ældre dyr ville håndtere situationen bedre.

På de fem uger, projektet varede, var der kun tre dage, hvor vejret var stille, og golfmarsvin blev observeret. Men det lykkedes at fange endnu et golfmarsvin. Denne gang en voksen hun.

Den virkede helt anderledes rolig og klarede transporten til bassinet udmærket. Da den blev sat fri svømmede den rundt uden at ramme ind i bassinkanterne, i modsætning til det første dyr.

Der var god stemning, da det blev aften, og natholdet tog over. Desværre blev denne hun pludselig svagere og endte med at miste orienteringen og ligge på siden. Dette skete meget pludseligt, og den blev straks sluppet fri, men det hjalp ikke.

Efter en times førstehjælp hvor dyret blev genoplivet med hjertestarter og kunstigt åndedræt, blev den erklæret død.

LÆS OGSÅ: Krybskytteri: Næsehorn og elefanter på randen af udryddelse

'Operationen lykkedes, men patienten døde'

Det var næsten ubærligt for alle involverede at være skyld i, at en af de sidste golfmarsvin skulle omkomme.

Vi vidste, at projektet var risikabelt, men tanken var, at risikoen for at dø i et fiskegarn opvejede risikoen ved hele operationen.

Næste morgen kom den mexicanske miljøminister flyvende ind for at holde møde, og det blev besluttet enstemmigt at stoppe hele projektet. Et dødt golfmarsvin, der viste sig at være død af stress, hvor hjertemusklen ødelægges af for højt hormonniveau og det faktum, at begge de indfangede dyr var alt for stressede til at kunne holdes i fangenskab, gjorde udslaget.

Ingen kunne have forudset, at den gamle talemåde 'operationen lykkedes, men patienten døde' skulle blive enden på det store projekt.

Fremtiden ser dyster ud

Levende celler fra de to golfmarsvin opbevares nu i The Frozen Zoo i San Diego i USA, der har specialiseret sig i at samle levende celle-prøver af alle udryddelsestruede dyr.

Her ligger de nedfrosset i -70 grader og venter på en dag, hvor det måske kan bruges til at forsøge at genopliveden population af golfmarsvin, der i dag ser ud til at være dødsdømt.

Mens golfmarsvinet udviklede sig til en selvstændig art over flere hundrede tusinde år, har mennesket først opdaget og siden næsten udryddet denne art på kun 60 år!

Måske golfmarsvinet bliver det første havpattedyr til at opfylde de dystre profetier i FN's nye rapport om det globaletab i biodiversitet?

Denne artikel er oprindeligt publiceret i magasinet 'Kaskelot'#226 i august 2019. Dette er en let redigeret version.

LÆS OGSÅ: Marsvin flygter fra skibsstøjen i de danske farvande

LÆS OGSÅ: Hjælp forskerne: Hvor er marsvinene?