Geoengineering kan smadre klodens biodiversitet
Begynder vi først at benytte geoengineering til at manipulere klodens klima for at modvirke klimaforandringerne, kan vi ikke pludselig stoppe igen.
geoengineering, klimafornadringer, global opvarmning

Geoengineering kan være en mulig metode til at forhindre global overophedning. Men hvis vi ikke er vedholdende, kan et pludselig stop være katastrofalt for Jordens biodiversitet. (Foto: Shutterstock)

Geoengineering kan være en mulig metode til at forhindre global overophedning. Men hvis vi ikke er vedholdende, kan et pludselig stop være katastrofalt for Jordens biodiversitet. (Foto: Shutterstock)

Hvis vi starter på geoengineering - sende 'klima-partikler' op i atmosfæren for at modvirke global opvarmning - kan det være katastrofalt, hvis vi pludselig stopper igen.

Det vil i så fald lede til hurtige ændringer i det globale klima med den konsekvens, at der kommer et endnu større pres på i forvejen skrøbelige økosystemer, hvilket kan komme til at koste både dyre- og plantearter.

Sådan lyder skrækscenariet i et nyt videnskabeligt studie, der med computermodeller peger på, at selvom geoengineering er på manges læber som et muligt modsvar til global opvarmning, skal vi være meget, meget varsomme med at gå i gang med at manipulere mere med klimaet, end vi gør i forvejen gennem udledning af blandt andet CO2.

»Hvis vi bevidst begynder at ændre på klimaet, har vi en forpligtelse over for de andre arter på Jorden til at vide, hvordan det kommer til at påvirke dem. Vores studie viser, at et hurtigt stop for geoengineering vil være en kæmpe trussel for klodens biodiversitet,« skriver Alan Robock, der er professor ved Rutgers University, New Brunswick, i en mail til Videnskab.dk.

Historien kort
  • Det er muligt at modvirke global opvarming ved at sende svovlpartikler op i atmosfæren, men derfor skal vi alligevel tænke os godt om, inden vi gør det.
  • Manipulering med klodens klima kan gå helt galt, hvis vi ikke bliver ved med det.
  • Dyr og planter kan få svært ved at håndtere de pludselige skift i klimaet, som geoingeneering kan skabe.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Ecology & Evolution.

Skrækscenariet er realistisk

Det opstillede scenarie er forholdsvis realistisk, fordi geoengineering i princippet kan foretages og betales af ét land alene (se boksen til højre).

Derfor er studiet også meget relevant i forhold til at forstå, hvordan geoengineering potentielt vil komme til at påvirke klodens biodiversitet.

Det vurderer professor og VILLUM Investigator Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

»Det er en øjenåbner for mig, at geoengineering kan lede til så pludselige klimaskift, og det kan have få stor betydning for planter og dyr,« siger Jens-Christian Svenning, der ikke har haft noget med det nye studie at gøre.

»I sig selv drejer det sig ikke om så stor en temperaturforskel, at det gør noget, men det sker hurtigt, og når man lægger denne ekstra ustabilitet oven i alle de andre påvirkninger, som rammer klodens økosystemer, kommer vi til at forværre noget, der i forvejen er dårligt, og det kan skabe store problemer.«

Vi kan nedkøle kloden ved at sende ’klima-partikler’ op i atmosfæren

Studiet drejer sig mere specifikt om muligheden for at modvirke de globale klimaforandringer ved at sende en masse små svovlpartikler, såkaldte aerosoler, op i stratosfæren (stratosfæren er et højtliggende atmosfærisk lag 20 til 30 kilometer over Jordens overflade).

Aerosoler reflekterer sollys, og en masse aerosoler i stratosfæren vil derfor kunne reflektere nok sollys til, at det vil have en kølende effekt på kloden og derved modvirke effekten af den stigende mængde CO2 i atmosfæren.

Lyder det som science fiction?

Det er det nok ikke, for rigtig mange forskere er fortalere for ideen, der er velundersøgt i en sådan grad, at man ved, at det kan lade sig gøre økonomisk, og man har nogenlunde styr på konsekvenserne, da vulkaner sender præcis de samme partikler op i atmosfæren.

vulkan, klimaforandringer so2, pinatobu

I 1991 gik vulkanen Mount Pinatobu i udbrud og sendte 20.000.000 ton svovldioxid op i atmosfæren. Svovldioxiden dannede et lys-reflekterende lag i atmosfæren, som reflekterede lyset fra solen væk fra Jorden og sænkede den globale temperatur med 0,5 grader fra 1991 til 1993. (Foto: U.S. Geological Survey Photograph/Richard P. Hoblitt)

Faktisk vil geoengineering med aerosoler årligt kun svare til effekten af et stort vulkanudbrud á la Mount Pinatobu på Filippinerne i 1991. Det vil kunne modvirke effekten af de nuværende niveauer af CO2 på den globale opvarmning.

»Da det efterhånden virker urealistisk, at global opvarmning holder sig under to grader, modtager bioengineering mere forskningsmæssig og politisk interesse som en mulighed for at købe mere tid til at sænke CO2-niveauerne,« siger Alan Robock.

»Det er indtil videre kun en akademisk øvelse, men det kan inden for 10 til 20 år blive til virkelighed.«

Geoengineering fjerner ikke alle problemer ved CO2-udledning

Geoengineering ved hjælp af aerosoler er dog næppe en permanent løsning, men metoden kan være en mulighed i en kortere årrække.

Det vurderer ph.d. og klimaforsker Bo Christiansen fra Danmarks Metrologiske Institut (DMI).

»Hvis alternativet er ikke at gøre noget og bare fortsætte ud af det samme spor som nu, kan man godt overveje geoengineering, for ellers går det helt galt,« siger Bo Christiansen, der heller ikke har noget med det nye studie at gøre.

Bo Christiansen er ikke biolog og kan derfor ikke udtale sig om konsekvenserne for biodiversiteten, men han fortæller, at man også skal huske på, at global opvarmning kun er ét af problemerne, der er forbundet med udledning af CO2 i atmosfæren.

»Hvis man prøver at sænke de globale temperaturstigninger ved at sende aerosoler op i atmosfæren, får man eksempelvis ikke gjort noget ved forsuring af havene,« siger han.

Han fortæller, at denne form for geoengineering heller ikke modvirke CO2s påvirkning af både temperatur og nedbør på én gang.

»Derfor kan det ikke blive en permanent løsning. På et tidspunkt bliver man nødt til at stoppe med at sende flere aerosoler op i atmosfæren, og så kommer problemerne, hvilket det nye studie peger på.«

Geoengineering klimaforandringer global opvarmning økosystemer

Hvis man stopper med geoengineering efter en årrække, vil det ifølge forskernes klimamodeller lede til en meget voldsom stigning i den globale temperatur på 0,8 grader på kun 1 årti. Til sammenligning er temperaturen steget 1 grad de seneste 150 år. (Foto: Shutterstock)

Standsning af geoengineering vil få temperaturen til at stige med 0,8 grader

I studiet har Alan Robock og kollegaer brugt matematiske modeller til at undersøge, hvad der vil ske med klimaet, i tilfælde af at vi begynder at sende aerosoler op i atmosfæren og derefter pludselig stopper med at gøre det igen.

Forskerne bag det nye studie forestiller sig et scenarie, hvor vi begynder at sende aerosoler op i atmosfæren i 2020, men at international politisk uvilje fjerner støtten til at fortsætte projektet, der pludselig afsluttes fra det ene år til det andet i 2070.

Selvom man kan have svært ved at forestille sig, at man internationalt ikke kan blive enige om at fortsætte et projekt, der modvirker global opvarmning, skal man huske på, at det netop er de samme problemer, som vi står over for nu, hvor man internationalt ikke kan blive enige om at gøre det, der skal til for at forhindre en klimakatastrofe.

»Få lande kan sagtens gå sammen om at begynde at sende aerosoler op i atmosfæren, og på samme måde kan konflikter hurtigt få et sådant samarbejde til at falde til Jorden igen,« skriver forskerne i deres studie.

Skulle man stoppe med udledning af aerosoler efter en årrække, vil det ifølge forskernes klimamodeller lede til en meget voldsom stigning i den globale temperatur på 0,8 grader på kun 1 årti.

Til sammenligning er temperaturen steget 1 grad de seneste 150 år.

Kan trække tæppet væk under skrøbelige økosystemer

0,8 grader temperaturstigning kan mange dyr og planter have svært ved at tilpasse sig til.

Det nye studie peger på, at det vil gå hårdest ud over havene i tropiske egne samt Amazonas. Specielt koraller, mangrover, amfibier og landpattedyr vil blive hårdt ramt.

Årsagen er, at hvis temperaturerne stiger så hurtigt, skal dyr og planter bevæge sig 10 kilometer om året nord- eller sydpå til køligere egne for at kunne forblive i det samme klima, og det kan de fleste ikke.

»Økosystemer, der i forvejen befinder sig på grænsen til at blive oversvømmet eller tørkeramt, kan blive påvirket af forholdsvis små ændringer. Jeg vil ikke udråbe sådanne ændringer som værende en mulig global katastrofe i sig selv, men da de kommer oven i en i forvejen dårlig situation, kan de blive det,« siger Jens-Christian Svenning.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.