Pssssss… 

Gassen fiser ud af gaskomfurer i langt større grad, end forskere tidligere har antaget. Hele 76 procent af udledningen sker endda, når gaskomfurerne ikke er i brug. 

Det viser et nyt studie fra amerikanske Stanford University, hvori forskerne anslår, at gaslækagen fra de mere end 40 millioner gaskomfurer i amerikanske hjem belaster klimaet i lige så høj grad som 500.000 benzinbiler.

Gaslækagen er et problem, fordi det udleder store mængder af den stærkt klimabelastende drivhusgas metan.  

»Metan må helst ikke komme ud i atmosfæren, som det er, fordi det i så fald er en meget potent drivhusgas. Hvis det bliver brændt af, er det knap så slemt, for så bliver det til CO₂ og vanddamp,« forklarer lektor og energiforsker Gorm Bruun Andresen. 

Metangas til diskussion

Metan er en potent drivhusgas, der over en 20-årig periode absorberer varme op mod 84 gange bedre end CO₂. Derfor er det også vigtigt, at vi begrænser udledningen af metan så vidt muligt.

Men vi er først i disse år begyndt at få et begreb om, hvor meget metan der udledes gennem gasrørledningerne til alt fra de store biogas-kraftværker til gaskomfurerne i hjemmet.

»Der er begyndt at komme mere fokus på, at metanudslip er forbundet med brugen af gas. Det er den kontekst, studiet her skal ses,« siger energiforsker Gorm Bruun Andresen, der forsker ved Institut for Mekanik og Produktion på Aarhus Universitet. 

Metan er, hvis det afbrændes, ganske vist et effektivt og mere grønt alternativ til andre fossile brændstoffer som kul.

Udfordringen med at stoppe for gaslækagen, så ren og ikke-afbrændt metan kommer ud i atmosfæren, er dog stadig en hovedpine for brugen af metangas. 

»Metan er blevet udråbt til en overgangs-energi, fordi den er knap så slem som andre fossile brændstoffer. Mange steder lukker kulkraftværker ned og benytter gaskraftværker i stedet. Så har man på papiret mindre CO₂-udledning,« siger Gorm Bruun Andresen. 

Men det er netop kun på papiret. For der har været debat om, hvorvidt metangassens klimafidus holder, når metanen siver ud af gasrørene. For eksempel er der blevet sået tvivl ved klimagevinsten på biogasanlæg i Danmark, fordi anlæggenes gaslækage her været for stor.

I andre tilfælde er det simpelthen ikke til at dokumentere, hvor stort udslippet egentlig er.  

Ny dokumentation

Problemet med gaslækage og metanudledning fra rørledninger er velkendt, men udledningen af gas fra komfurer er underbelyst, påpeger studiets hovedforfatter Eric Lebel i en pressemeddelelse: 

»Der er overraskende få målinger af, hvor meget naturgas der frigives i luften i hjem og bygninger gennem lækage og ringe forbrænding fra hårde hvidevarer,« lyder det fra Eric Lebel, der ledte studiet som studerende på Stanford’s School of Earth, Energy and Environmental Sciences.

»Det er sandsynligvis den del af naturgas-udledningen, som vi ved mindst om, og det har store konsekvenser for både klimaet og luftkvaliteten i hjemmet,« tilføjer Eric Lebel.

Gorm Bruun Andresen medgiver, at han ikke før er stødt på en gennemgang af, hvor stort metanudslip der er forbundet med gaskomfurer, men han samtidig ikke overrasket over, at det eksisterer:

»Det lugter jo lidt af gas, når man har et gaskomfur. Så der må være et udslip. Det er bare min personlige erfaring. Men vi kender det jo også fra naturgaskraftværker. Så på den måde er det ikke overraskende,« siger han:

»Det interessante i studiet er, at det bliver belyst, hvor stort problemet er hos slutbrugeren. Altså i hjemmet hos den enkelte,« lyder det fra Gorm Bruun Andresen, der tilføjer, at det selvfølgelig ikke er hjemmene med gaskomfur, at det største problem med gaslækage kommer fra. 

»Det er et større problem med de ‘usynlige’ udslip, som sker ved udvinding af naturgas, da disse udslip både kan være store, svære at dokumentere eller måle. De optræder desuden ikke i CO₂ regnskabet for det land, hvor gassen bruges. For eksempel stammer omkring 45 procent af den europæiske gasimport fra Rusland, hvor disse udslip formodes at være ret store,« påpeger energiforskeren.

Figuren her viser, hvor stor en del af gaslækagen, der sker, når gaskomfuret ikke er i brug (Steady-State Off), når gasblusset bruges (Cooktop) og ovnen bruges. 

Ingen forskel på gamle og nye gaskomfurer

I studiet har forskerne undersøgt gaskomfurer i 53 hjem i Californien. De har undersøgt 18 modeller af gaskomfurer, der var mellem 3 til 30 år gamle. 

Et særligt originalt træk ved studiet var, at forskerne også overvågede udledningen af gasserne fra komfurerne, mens de var slukkede. Det har kun meget få undersøgelser gjort før dem, påpeger Stanford-forskerne.

På baggrund af den grundige gaskomfurs-overvågning fandt forskerne blandt andet, at:

• Gaskomfurer, hvor blus og ovn skal tændes med lighter eller tændstikker og ikke har en indbygget gnisttænder, udledte klart mest metan. Selve tændingen med lighter eller tændstik udledte lige så meget metan som cirka 10 minutters brug af et blus. 
• Der var ingen forskel på, hvor meget gaskomfuret kostede, eller hvor gammelt komfuret var, og hvor meget metan der blev udledt. 
• Det mest opsigtsvækkende var ifølge forskerne, at mere end 75 procent af metan-udledningen skete, mens gaskomfurer ikke var i brug. Det lader til, at gasarmaturen og -tilslutningerne er årsagen til den relativt store lækage af metan, skriver forskerne.   

Overraskende, men næppe et stort problem i Danmark

For postdoc Yifan Du, der forsker ovne og forurening på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), springer resultaterne også i øjnene: 

»Jeg er meget overrasket over resultaterne i studiet. At 76 procent af metanudledningen sker, mens gaskomfret slet ikke er i brug kommer virkeligt bag på mig. De fleste af os ville nok ikke tro, at der var så store metan-læk, når komfuret ikke bruges,« skriver Yifan Du i en mail til Videnskab.dk.

Yifan Du påpeger dog også, at problemet sandsynligvis er større i USA og andre steder i Europa end i Danmark.

Der er ikke præcise tal for gasovne i Danmark, men en kortlægningen af gasforbruget i Danmark fra 2017 konstaterede, at madlavning med gas ikke var så udbredt i Danmark.

»Det er fornuftigt at antage, at gaskomfurer ikke er blevet mere populære siden 2017. Så situationen er nok ikke så alvorlig i Danmark« vurderer Yifan Du.

Bør udfase gaskomfurer

Der er dog stadig gaskomfurer i de danske hjem. Så hvad kan man så gøre ved de tilsyneladende store gaslækager?

Vi kan sætte standarder for gaskomfurer hos producenten, så de udleder mindre. De enkelte kan også sørge for, at gastilslutningen ikke lækker. Producenterne kan tilbyde en årlig komfur-service.

»Der er løsninger på det. Vi kan sætte standarder. Men det er ingen garanti. Og det kan være svært at lægge for meget ansvar over hos brugeren. For hvad gør du, hvis Fru Jensen ikke er opmærksom på problemet og ikke lige ringer til komfurservicemanden hvert år?« spørger Gorm Bruun Andresen.

For AU-lektoren vidner studiet om, at vi - så vidt muligt - bør udfase brugen af gaskomfurer og bytte dem ud med el-komfurer.  

»Ude i et køkken hos den enkelte er det sværere at kontrollere udslippet af gas end på et stort kraftværk.«

»Så det er bedre at brænde gas af i et gaskraftværk til at skabe elektricitet, der kan bruges på et elkomfur. Det er alt andet lige nemmere at styre de store kraftværker med pisk og gulerod til at holde udledningen på et minimum,« siger han.