Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Mængden af metangas i atmosfæren er steget voldsomt

Annonce:

Klimaforskere er bekymrede. Mængden af metangas er nemlig steget voldsomt de sidste år, og det kan have store konsekvenser for klimaet. Det skriver BBC.com.

Metan udgør en mindre del af drivhusgasserne end CO2, men til gengæld har det en større betydning for drivhuseffekten. Over et årti fanger metan 30 gange mere varme i atmosfæren, end CO2 gør. Det gør metan til den største klimasynder efter CO2.

Derfor advarer forskere nu om, at udledningen af metan skal under kontrol – ellers vil indsatsen mod klimaforandringerne være nyttesløse.

»CO2 er stadig det dominerende mål for reduktion med god grund. Men glemmer vi metan, risikerer vi at modregne de gevinster, vi måske får ved at nedbringe CO2-niveauet,« siger Professor Robert Jackson fra Stanford University til BBC. Han og flere forskerkollegaer har netop skrevet et indlæg i tidsskriftet Environmental Research Letters om emnet.

Metanniveauet ændrede sig stort set ikke mellem 2000 og 2006, men koncentrationen er blevet langt større siden 2007, og i 2014 og 2015 blev stigningen endnu voldsommere. Forskerne ved dog ikke med sikkerhed hvorfor.

»Metan har mange kilder, men skurken bag den skarpe stigning er højst sandsynligt landbruget,« siger professor Robert Jackson til BBC.

\ Læs mere

\ Læs mere

sbl

Annonce: