Naturen har sine årlige rytmer, som alle levende væsener er del af – planter, dyr, svampe såvel som mennesker. De er sårbare og dybt afhængige af hinanden.
Men i disse år presser menneskets aktiviteter naturen i forhold til både fysisk plads og klimatiske forandringer. Det betyder store ændringer i biodiversitet verden over.
På Statens Naturhistoriske Museum begynder vi nu et nyt citizen science-projekt, 'Danmark Udforsker'. Det skal gøre os klogere på netop naturens rytmer, og hvordan de ændrer sig. Og i den forbindelse har vi brug for din hjælp.
Hele året kan du spejde, lede, dufte og lytte efter de første tegn på dyr, planter og svampe i den danske natur. Registrér det du finder og læg det ind på projektets mobilvenlige hjemmeside.
Vågner pindsvin fra deres vinterhi tidligere i byerne end på landet? Hvordan trækker hornfisken i de danske farvande? Hvornår begynder danskerne at spise aftensmad udendørs?
Det er nogle af de spørgsmål, vi søger svar på.
Naturens balancer forstyrres
Klimaforandringer, bydannelse, ændringer i landskabet og andre menneskeskabte forandringer rykker på naturens balancer og får arter til at opføre sig anderledes.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Ændrer den ene art rytme, påvirkes den anden, og det kan have stor betydning for deres overlevelse. I fagsprog kender vi denne tidsmæssige forekomst af dyr og planter som fænologi.
Hvis ikke for eksempel bier og sommerfugle begynder at sværme samme tid og sted, som blomsterne blomstrer, risikerer både blomster og bestøvere at uddø. Der opstår det, vi kalder et fænologisk 'mismatch'.
Fænologiske mismatches kan påvirke vigtige forhold i naturen – for eksempel mellem planter og dyr, bytte og jæger eller i konkurrenceforhold mellem to arter.
Tidligere studier har vist, at mængden af insekter i visse dele af verden er faldet med op til 75 procent.
I Danmark ankommer forårets trækfugle tidligere og tidligere. Fuglene tilpasser nemlig både rejsen nordpå, og hvornår de begynder at yngle med temperaturerne i luften.
Siden 1970’erne er de i gennemsnit ankommet 0,26 dage tidligere for hvert år, der er gået. Det er et mønster, vi ser i hele Europa.
Det er derfor afgørende, at vi forstår, hvilke konsekvenser sådanne udviklinger kan have for hele økosystemet, og hvordan de spiller sammen.
Du er selv med i ligningen
Det er imidlertid ikke kun interaktioner mellem dyr, planter og andre levende organismer, der ændrer sig i løbet af året. Mennesket er også underlagt naturens rytmer, og vores adfærd påvirkes også i takt med naturens årshjul.
Om foråret nyser vi af pollenallergi, om sommeren spiser vi udendørs og får myggestik, og om vinteren bruger vi vanter. Menneskets aktiviteter siger altså meget om naturens aktuelle begivenheder.
Derfor vil vi også have danskerne til at registrere deres egen adfærd henover året. På den måde kan vi blive klogere på sammenhængene mellem naturen og menneskets adfærd.
Opdag din lokale natur
Vi skal have hjælp til at undersøge i alt 50 forskellige begivenheder – fra haletudser i søerne, over bare fødder i sandalerne til årets første rimfrost.
Alle kan være med, uanset hvor i landet du befinder dig. Jo flere, der har lyst til at bidrage til forskningen, des bedre.
Begivenhederne fordeler sig ud over året. På projektets hjemmeside kan du se, hvilke arter og begivenheder du skal være særlig opmærksom på netop nu.
Gå på opdagelse i din lokale skov, strand, park, vandløb eller i din baghave. På hjemmesiden kan du registrere dine fund og se hele Danmarks observationer visualiseret på et interaktivt Danmarkskort.
400 år gammel samling digitaliseres
Vi vil både se på, om naturens rytmer er forskellige på tværs af geografi, og på tværs af tid. Vi vil derfor sammenligne alle danskernes observationer med museets store, historiske samling.
Statens Naturhistoriske Museum har registreret og samlet arter siden 1600-tallet, og i disse dage er vi i fuld gang med at gøre endnu flere dele af samlingen tilgængelig på nettet.
På den måde vil både vores forskere og alle andre nysgerrige kunne sammenligne de nye observationer med gamle historiske fund og analysere forskellene.
Afgørende viden for naturbeskyttelse
Naturen har forandret sig de seneste 40 år. Især er vintrene blevet mildere og forårstemperaturen er steget. Nogle arter har let ved at tilpasse sig det nye klima og de nye rytmer, mens andre vil klare sig dårligere og måsvanterke helt forsvinde.
Skal vi være i stand til at undgå alvorlige fald i landets biodiversitet, er det afgørende, at vi bliver klogere på naturens komplekse systemer – dens fænologi.
Så tag din smartphone i hånden, gå på opdagelse i din lokale natur og hjælp os med at få mere viden om den vilde natur omkring os, så vi bedre kan beskytte den.
\ Læs mere
\ Kilder
- Anders P. Tøttrups profil (KU)
- Marie Rathcke Lillemarks profil (KU)
- 'More than 75 percent decline over 27 years in total flying insect biomass in protected areas', PLOS ONE (2017), DOI: 10.1371/journal.pone.0185809
- 'Local Temperature Fine-Tunes the Timing of Spring Migration in Birds', Integrative and Comparative Biology (2010), DOI: 10.1093/icb/icq028
- 'Patterns of change in timing of spring migration in North European songbird populations', Journal of Avian Biology (2006), DOI: 10.1111/j.0908-8857.2006.03391.x
\ Tag del i ’Global Citizen Science Month’
I en tid, hvor forskningen står overfor globale udfordringer, har forskere brug for al den hjælp, de kan få. Forskernes egne øjne, ører og perspektiver er ikke nok.
Derfor har en række universiteter og partnere sammen skabt Global Citizen Science Month, som er et projekt, hvor forskere inviterer hele verden til at deltage i deres forskningsprojekter og være en ’citizen scientist’.
Citizen science finder sted året rundt. Men i april er der et særligt fokus på det, både globalt i form af ’Global Citizen Science Month’ og her på Forskerzonen.
Du kan hjælpe med at finde lokale løsninger på lokale og globale udfordringer som at blive klogere på den danske natur, forhindre sygdomme, beskytte verdens vandressourcer og finde nye vacciner.
Forskerne har brug for enorme mængder data, som du kan hjælpe med at indsamle, analysere og rapportere.
Sådan kan du deltage
Citizen Science er et samarbejde mellem forskere og dem, som gerne vil være en del af videnskaben og gøre en forskel.
Hvis du (eller dine børn) ikke ved, hvad de skal bruge corona-tiden på, kan I hjælpe danske forskere ved at:
- Spille computer til gavn for forskningen. ScienceAtHome er en række citizen science-projekter fra Aarhus Universitet, og du kan prøve deres forskellige spil her.
- Udforske den danske natur i samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum i citizen science-projektet 'Danmark Udforsker'.
- Være med til at kortlægge fortidsdanskernes historie og levede liv sammen med Rigsarkivet
- Undersøge indeklimaet på skoler sammen med DTU og Astra i Masseeksperimentet.
Læs mere om alle de forskellige citizen science-projekter på Global Citizen Science Month og her på Forskerzonen de kommende uger.
Læs også: Hundredvis af børn fanger myrer i forskningens navn
