Hvorfor er der stadig kun få kvinder, der vælger et STEM-fag? Hør to forskeres bud
I dag er det Girls Day in Science, som sætter fokus på at få flere kvinder til at vælge naturvidenskabelige og tekniske fag.
kvinder stem fremtid

Interesserer kvinder sig ikke for naturvidenskabelige fag? Eller er der andre ting, der spiller ind? (Foto: Shutterstock).

Interesserer kvinder sig ikke for naturvidenskabelige fag? Eller er der andre ting, der spiller ind? (Foto: Shutterstock).

At se en kvinde i en hvid kittel i et laboratorium er stadig et mere sjældent syn end at se en mand. 

For selvom der er en lille fremgang af kvinder, der har søgt ind på et af STEM-fagene (Science, Technology, Engineering og Mathematics) på universiteterne i år, er der stadig en stor underrepræsentation af kvinder, der vælger den tekniske eller naturvidenskabelige vej. 

I dag er det Girls Day In Science, og i den anledning har vi på Videnskab.dk spurgt to forskere om, hvordan det kan være, at kvinderne fravælger teknik- og naturvidenskabelige fag - og hvad man kan gøre for at vende udviklingen. 

For er kvinder bare mindre tekniske? Eller er der måske andre faktorer, der spiller ind? 

Det forsøger vi at få svar på i denne artikel. 

Hvorfor er det sådan?

Sine Lo Svenningsen, lektor i molekylærbiologi på Biologisk Institut på Københavns Universitet, har været med til at skrive ’Women in science in Denmark: A natural sciences perspective’, som du kan finde her. Her skriver forskerne, at der stadig er lang vej til ligestilling.

Sine Lo Svenningsen tror, at udviklingen skyldes flere ting – og hun understreger, at hun ikke har et endegyldigt svar på, hvorfor det er sådan.

»Men der er en tendens til, at piger i de mindre klasser i højere grad interesserer sig for de blødere fag (såsom kreative fag, red.). Spørgsmålet er måske så mere: Hvor kommer den tendens fra?« siger Sine Lo Svenningsen til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Kvindelige forskere nuancerer forskningsresultater mere end mænd

Piger præges mod humaniora allerede i folkeskolen

Den betragtning er Cathrine Hasse, som er professor i antropolog på DPU og blandt andet har forsket i kønsforskelle på fysikfagene på danske universiteter, enig i.

»Allerede i folkeskolen sker en opdeling af, hvad man ser som hårde fag eller bløde fag. Pigerne bliver meget tidligt sat overfor, om de identificerer sig som ’hårde’ eller ’bløde'« siger hun til Videnskab.dk og fortsætter:

»Mange piger vil gerne ses som bløde. Men det burde ikke være enten eller. Man bør i højere grad se fagene mere bredspektret og tænke det humanistiske sammen med det naturvidenskabelige.«

LÆS OGSÅ: Nyt studie: Piger fravælger matematik, delvist på grund af gode sproglige færdigheder

En mandsdomineret kultur?

I et stort forskningsprojekt kiggede Cathrine Hasse på kønskulturen på fysikfagene.

Her beskrev forskerne, at Danmark halter bagud, i forhold til både hvor mange kvinder der søger ind på fysik, men også, hvor mange kvinder der falder fra studiet, hvis man sammenligner med for eksempel Italien.

»Vi konkluderede derfor i vores forskning, at det ikke er kønnet, der er problemet. Men hvad er det så? Vi identificerede nogle kulturtræk, som, vi mente, var med til at holde kvinderne væk,« siger hun og fortsætter:

»I vores rapport kom det frem, at Danmark havde det, vi kaldte en ’Hercules-kultur’. Det er en meget kamp- og konkurrencepræget kultur, hvor den enkelte kæmper for sig selv og kan bruge alle midler. Måske har det forbedret sig – jeg ved, at man har taget det alvorligt og forsøgt at arbejde på det. Men sådan en kultur kan tage mange år at ændre,« siger hun.

Måske kan den Hercules-kultur også være med til at forklare, hvorfor kvinderne både i lavere grad vælger studiet, men også at de falder fra, når de er startet, fortæller hun.

Studiet kan du finde her, hvor du også kan læse mere om ’Hercules-kulturen’.

Hvordan vender vi udviklingen?

Men hvad kan vi så gøre for at vende udviklingen?

Sine Lo Svenningsen mener, at det vigtigt, at der kommer et større fokus på, hvad STEM-fagene kan.

»Vi skal gøre det mere klart, at det er os, der skal redde verden. Klimaproblemerne, fattigdom, fødevaremangel og så videre. Der er rigtig mange områder, man kan hjælpe verden ved, når man kommer ind i de her fag. Det mangler der fokus på,« siger hun.

Så mener hun også, at vi skal blive bedre til at forklare, at der er en 'kæmpe bredde' inden for naturvidenskab:

»Det er et enormt bredt felt. Jeg er for eksempel personligt fuldstændig elendig til sådan noget med elektriske kredsløb. Men derfor kan jeg godt være en god molekylærbiolog. Tager man det for meget over en kam og tror, man skal være meget teknisk begavet for overhovedet at bevæge sig ind i naturvidenskaben, så kan det måske godt afholde nogle piger fra at søge den vej,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Mød Nordens kvindelige forskere: #ActualLivingScientist

Klimaforandringer får flere kvinder til at vælge fysik

Cathrine Hasse forklarer, at hendes forskning peger på, at netop spørgsmålet om klimaforandringerne er noget af det, som kvinder, der har søgt ind på et fysikfag, har haft som begrundelse til at vælge fysik.

Derfor bliver vi nødt til at blive bedre til at fortælle om den bredde.

For hvis man har en ambition om at hjælpe andre og redde verden, så kan det netop være en rigtig god idé at søge ind på et af de tekniske eller naturvidenskabelige fag, siger hun.

LÆS OGSÅ: Sådan får vi flere kvindelige topforskere

Vi ser flest mandlige forskere i fjernsynet

Sine Lo Svenningsen tror også, at det handler om rollemodeller.

Hvis man tænder for fjernsynet, vil det ofte være en mandlig forsker, der bliver brugt som kilde, siger hun:

»Begynder man på en ph.d., kan man måske dukke op til sin første konference, og så er ni ud af ti talere mænd. Så kan man måske tænke, at det ikke er det, man skal, hvis man er kvinde.«

Hun har selv oplevet, at studerende er forundrede, når hun fortæller, at hun er lektor.

»De studerende havde sådan en idé om, at en lektor var en 50-årig mand. Der mangler en forståelse af, hvad en lektor egentligt er. De findes også i unge og kvindelige udgaver. Men det kan måske også have noget at gøre med, at det ikke er dem, de ser flest af.«

LÆS OGSÅ: Flere kvindelige ledere, men mændene hjælper stadig ikke meget til i hjemmet

Tema om skævvridning

Videnskab.dk ligger inde med en masse spændende artikler og videoer, der går i dybden med den repræsentations-problematik, som Sine Lo Svenningsen omtaler. 

Læs for eksempel denne øjenåbnende artikel: Sådan påvirker det dig, at filmhelten typisk er en hvid mand

Eller se hele temaet her.

Trods alt en lille stigning

Så der kan altså være flere bud på, hvad der er skyld i, at der stadig kun er få kvinder på de naturvidenskabelige uddannelser, og hvad vi kan gøre for at vende udviklingen.

Men det er værd at lægge mærke til, at der trods alt er sket en lille stigning, understreger Cathrine Hasse.

»Vi har snakket om det her problem i årevis. Måske er der den forskel lige nu, at vi taler om klimaforandringer i højere grad end tidligere. Det kan måske være med til at forklare, at der er en lille stigning. Måske ser flere kvinder et større formål med at vælge et af de her fag,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Inge Lehmann og de usynlige danske videnskabskvinder

LÆS OGSÅ: Fordomme holder kvinder fra geni-fag

LÆS OGSÅ: YDUN: Ligestillingsprogram for kvindelige forskere drukner i et hav af ulighed

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.