Der er ikke en særlig jævn kønsfordeling på de akademiske fag. På nogle områder er der næsten kun mænd, mens kvinderne dominerer på andre. Mange af de typiske mandefag ligger inden for naturfag, teknologi, ingeniørfag og matematik, og så lyder spørgsmålet ofte:
Hvorfor er der så få kvinder inden for disse naturvidenskabelige fagområder?
Ganske vist er der få kvinder inden for fysik, mens der er mange inden for neurobiologi – og disse fag tilhører endda begge naturfagene.
Der er ligeledes mange kvinder på psykologi, men få på filosofi, selvom ingen af områderne er naturvidenskabelige eller tekniske.
Kan forudindtagede holdninger skræmme kvinderne væk?
Nu ser en gruppe amerikanske forskere imidlertid nærmere på sagen og spørger:
Hvad hvis det ikke handler om naturvidenskabelige fag i sig selv, men om måden vi opfatter forskellige disciplinger på?
Hypotesen er som følger:
Der findes allerede en række studier, der viser, at vi gennemgående forbinder medfødt talent med mænd, men ikke med kvinder. Desuden ser det ud til, at mange har en opfattelse af, at nogle fag i højere grad kræver sådan et naturligt talent end andre.
Kan disse opfattelser sammenlagt udgøre årsagen til, at kvinderne holder sig væk fra sådanne fag?
Hvad er vigtigt for at få succes?
Det er netop det, Sarah-Jane Leslie ved Princeton University og hendes kollegaer har forsøgt at finde ud af.
Forskerne satte en spørgeundersøgelse igang blandt 1.820 akademikere og studerende i 30 forskellige lande. 12 af disciplinerne i undersøgelsen var inden for naturfag, teknologi, ingeniør og matematik og 18 af dem var inden for samfundsfag og humaniora.
Deltagerne fik en række spørgsmål om, hvad der var vigtigt for at få succes inden for deres fagområde.
De skulle vurdere, hvor enige eller uenige de var i udsagn som ’det kræver særlige talenter, som ikke kan tillæres, at være topakademiker inden for (faget)’
Forsøgspersonerne skulle så opgive, hvad de troede, at andre på området mente.
Der var en tæt sammenhæng
Det viste sig, at de fag, der blev stærkest forbundet med behovet for medfødt talent, også var de områder, hvor der fandtes færrest kvinder med en doktorgrad.
Og det gjaldt ikke bare inden for naturfagene, hvor kvindefattige fag som fysik og informatik også blev opfattet som områder, der krævede medfødte evner.
Også inden for samfundsfagene og humaniora var der færre kvinder inden for fag, der primært blev forbundet med behov for naturligt talent, for eksempel filosofi og økonomi.
Opfattelserne af, hvad området krævede, var nok til at forklare kønsvariationen på de forskellige fag, konkluderer forskerne.
Konkurrerende hypoteser om kvinder i mandefag
Leslie og kollegaerne havde dog brug for et sammenligningsgrundlag. Derfor testede de også tre andre hypoteser.
-
Kan kønsvariationen på de forskellige fag forklares ved, at nogle discipliner kræver mere arbejde end andre? Er kvinder måske mindre indstillede på lange arbejdsdage?
-
Kan det være, at kvinder afholder sig fra fag, der er svære at komme ind på? Nogle mener, at der er flere mænd end kvinder blandt den dygtigste elite inden for nogle fag. Kan dette medføre, at fag med stærkest udvælgelse ender med flere mænd?
- Eller handler det om evne til systematisk og abstrakt tænkning? Forholder det sig sådan, at vi finder færre kvinder inden for fag, der kræver meget af den slags tankegang?
Undersøgelsen peger imidlertid mod, at nogle af disse hypoteser kan forklare kønsfordelingen, på samme måde som hovedhypotesen.
Bliver kvinder fravalgt - eller vælger de selv fra?
Dermed kunne noget også tyde på, at forestillingerne om medfødt talent er med til at holde kvinderne væk fra enkelte fag, mener Leslie og co.
Forskerne har spekuleret over flere måder, dette kan ske på.
Hvis kvinderne selv tror på ideen, om at kvinder sjældent har de talenter, som skal til for at gøre det godt i et bestemt fag, kan de selv vælge det fra.
På den anden side kan de også blive valgt fra, hvis disse holdninger også findes blandt dem, der behandler ansøgninger om alt fra laboratorieassistentstillinger til doktorgradsstipendier.
Der findes flere studier, der bekræfter, at der findes sådanne fordomme.
Kvinderne bliver undervurderet
I 2012 viste et eksperiment i akademiske miljøer, at professorerne mente, at de mandlige ansøgere til en laboratoriestilling virkede dygtigere end de kvindelige, selvom ansøgerne i virkeligheden var lige dygtige.
På samme måde viste en undersøgelse fra 2014, at deltagerne i et forsøg troede, at mændene var bedst i naturvidenskabelige fag, selv på områder hvor forskningen tydeligt har vist, at der ikke er forskel.
Et andet studie antyder, at vi ikke engang er klar over, at vi har den slags fordomme.
Til gengæld mener forskerne ikke, at der findes videnskabelig dokumentation for, at det ene køn oftere har medfødte talenter, som fordommene siger.
De foreslår nu, at akademikere inden for nogle områder måske burde dæmpe fokus på talent og hellere understrege vigtigheden af hårdt arbejde.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
