Hvad er det, der er ni meter langt, 66 millioner år gammelt, har tænder som en spækhugger og er havets regent?
Det er en havøgle kaldet Thalassotitan atrox.
66 millioner år gamle fossiler fra Thalassotitan, som er en fætter til mosasauerne, der var slangelignende øgler, der levede i havet, er fundet i Marokko, skriver The University of Bath.
I slutningen af Kridttiden (145,5-65,5 millioner år siden) herskede dinosauerne på land, mens mosasauerne herskede til vands. Og hvis man skal finde havets på daværende tidspunkt øverste hersker, er det nye fund af fossiler fra Thalassotitan et godt bud.
Gigant-øglen adskiller sig fra mosasauerne i forhold til deres gastronomiske præferencer.
Mens mosasauerne spiste små fisk, muslinger og ammonitter, der en gruppe af uddøde blæksprutter, havde Thalassotitan smag for større dyr.

Det afspejlede sig også i dyrenes fysiologi:
Andre mosasaurer havde en lang snude og tynde tænder, mens Thalassotitan havde en kort snude og robuste tænder, som kunne flå store byttedyr fra hinanden.
Der er nemlig også fundet fossiler fra Thalassotitan ofre, som tæller havskildpadder, store rovdyrsfisk og et halvt meter langt hoved fra en svaneøgle, der var et kødædende krybdyr.
Samtidig er der fundet kranier og kæber fra andre mosasauere i maven på øglen.
Det peger på, at Thalassotitan i høj grad sad på toppen af havets fødekæde.
Studiets ophavsmand Nick Longrich, der er lektor på Centre for Evolution på University of Bath, er også fascineret af dyret:
»Thalassotitan var et fantastisk og frygtindgydende dyr,« siger han i pressemeddelelsen.
Studiet er bragt i det videnskabelige tidsskrift Cretaceous Research.