Forstå, hvorfor klimaforandringer skaber ekstremt vejr
Klimaforandringerne har gjort kloden varmere, og det vil gøre vejret mere ekstremt - men hvorfor egentlig?
Klimaforandringer ekstremt vejr hede tørke oversvømmelser meteorologi klimatologi

Klimaforandringer = ekstremt vejr. Men hvad er mellemregningen? (Foto: Shutterstock)

Klimaforandringer = ekstremt vejr. Men hvad er mellemregningen? (Foto: Shutterstock)

Der er ild i klimadebatten efter en rekordvarm sommer.

Forskere advarer mod en potentiel dominoeffekt, og nogle har proklameret, at hedebølgerne vil fortsætte de kommende fire somre.

Andre nuancerer advarslerne om domino-effekten og varslingen om hedebølge og unormal varme, mens andre igen advarer mod brugen af 'klimaporno', fordi det ikke hjælper på vores udfordring med at løse de menneskeskabte klimaforandringer. 

I denne artikel holder vi os fra vurderinger om klimaets fremtid og prøver i stedet at give dig en helt pædagogisk forklaring på, hvorfor klimaforandringerne egentlig giver ekstremt vejr.

Du kan også få forklaringen ved at læne dig tilbage og lytte til denne uges Videnskab.dk podcast.

Skaber mere energi i atmosfæren

Man hører ofte, at de menneskeskabte klimaforandringer kommer til at ændre vejret i en ekstrem retning.

Klimaforandringerne skaber først og fremmest en højere global temperatur. Det er alle verdens klimaforskere mere eller mindre enige om.  

Men hvorfor er en varmere klode lig med ekstremt vejr?

Mange har måske ikke forstået mellemregningerne på denne konklusion, men dem får du her:

»Den helt simple version er, at når Jordens atmosfære er blevet varmere, så er der mere energi i atmosfæren,« forklarer klimaforsker og professor i klimafysik på Niels Bohr Institutet Jens Hesselbjerg Christensen i podcasten.

Vanddråberne hænger lidt længere

Temperaturer er i al sin enkelhed et mål for, hvor hurtigt molekylerne i luften bevæger sig, forklarer Jens Hesselbjerg Christensen:

»Når molekylerne bevæger sig hurtigere, påvirker det andre processer som skydannelse og nedbør, og det vil sige, at alt andet lige, så bliver tingene lige lidt mere ekstreme.«

Så det handler om molekyler, og når molekylerne bevæger sig mere, vil det skabe mere energi i luften.

»Det betyder for eksempel, at vanddråberne bliver lidt længere i atmosfæren end ellers, og det vil sige, at når de endelig er så tunge, at de falder ud, så er de større end ellers, hvilket for eksempel skaber skybrud,« forklarer Jens Hesselbjerg Christensen.

Den voksende mængde energi i atmosfæren vil således skabe større sandsynlighed for, at vi oftere, længere og mere intenst vil opleve ekstremt vejr i mange retninger - både i den varme og våde og tørre retning.

En varmere global temperatur er et udtryk for, at der er mere energi i Jordens atmosfære, og det skaber mere ekstremt vejr. (Grafik: Shutterstock)

Klimaforandringerne gjorde hedebølgen varmere, men ikke længere

Hedebølgen i Danmark, som begyndte i maj, kan forklares ved, at et højtryk mod vest har blokeret lavtryk i at komme ind over landet fra vestlig retning, hvilket har fastlåst det tørre og varme vejr.

Det fortalte John Cappelen, senior klimatolog på Danmarks Meteorologiske Institut, i denne uges podcast.

Når man skal forklare, hvordan klimaforandringer har betydning for denne blokering, så bliver det lidt mere komplekst, forklarer Jens Hesselbjerg Christensen.

Hedebølgen er nemlig ikke et nyt begreb, og vi har før i historien set lignende rekorder og eksempler på voldsom varme. 

Længden på hedebølgen, der skyldtes den førnævnte blokering, kan som sådan ikke forklares af klimaforandringerne, men det kan den ekstreme varme:

»Det, der er anderledes, er baggrundsniveauet. Man kan sige, at atmosfæren er gearet lidt op med den ekstra energi (fra de højere globale temperaturer, red.), og så er der en ekstra drivhuseffekt, der er med til at sørge for, at temperaturen bliver banket op af ved overfladen og den nedre del af atmosfæren.«

Håber, folk vågner op

Jens Hesselbjerg Christensen har i mange år arbejdet med klimaforandringerne, han bliver ofte kaldt en af Danmarks førende klimaforskere, og så har han været hovedforfatter til FN's klimarapporter. 

Med den bagage har han også vænnet sig til, at folk har meget svært ved at forholde sig til det, når man fortæller, at den globale temperatur stiger. 

Nu håber han, at de konkrete hændelser som hedebølgen og skybruddene kan give folk et 'wake-up call', hvad angår klimaforandringerne.

»Når vi får vand i kælderen, så bliver det mere konkret for os, og selvom det naturligvis er at skære mange mellemregninger væk, så er det jo en konsekvens af klimaforandringerne,« fortæller han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk